Jeg har været bange for at sove over mig her til morgen, så jeg har simpelthen sovet elendigt. Og hvad gør jeg, når jeg er bange for at sove over mig? Jeg vågner 30 gange i løbet af natten for at sikre mig, at klokken ikke er for mange. Og det til trods for, at jeg havde stillet 2 vækkeure. Der er ikke noget at gøre ved det, sådan er det, når man gerne vil møde til tiden. Det er bare op og så afsted til konferencen.

Registreringen åbner kl 7:30, men jeg er i god tid – ca. en halv time for tidligt. Det er jo ikke helt til at vide, hvor langt inde i hotellet konference området er ‘begravet’. Jeg har kun deltaget på Mandalay Bay, og der er altså et stykke vej at gå. I modsætning til Mandalay Bay, så kan jeg konstatere, at der her er kø fra starten. Da de endelig åbner, så går det forholdsvist hurtigt, og så står jeg og skal registreres. Som sædvanlig er det et problem med mine fornavne. Jeg bruger jo ikke det første, der står i mit pas, så det skaber en del forvirring. Og det er næsten umuligt at udtale/stave til mit firmas navn på engelsk. Men da navneforvirringen er på plads, får jeg udleveret T-shirt, navneskilt (i tilfælde af at jeg glemmer, hvem jeg er) og taske med indhold.

Nu har jeg så lidt over 2 timer, før den første session starter, så jeg skynder mig at smutte tilbage til hotellet, for jeg gider ikke slæbe rundt på 2 tasker hele dagen. Samtidig kan jeg også lige få luret, hvad der er i tasken. Derefter er det bare tilbage til konferencen, og så er det non-stop til kl 18 om aftenen. 

Jeg har kun et problem på konferencen – aircondition. Det er bare noget, som jeg har svært ved at ‘tåle’. Jeg får hovedpine af det. Det er ikke sjovt at skulle fryse i så mange timer, og jeg er ikke den eneste, som synes, det er MEGET koldt. Det er lidt paradoksalt, at man skal være indenfor hele dagen og sidde og fryse, mens alle andre, der er udenfor, er ved at gå til af varme. Der er over 25 grader udenfor, og det er en behagelig varme i forhold til den mere kvælende varme, der er i Danmark. Sidst på ugen skal vi runde 30 grader og tro mig, folk kommer til at glo underligt på en, når man går rundt i en fleece og ligner en, der hundefryser. Der går nemlig et stykke tid, før jeg er varmet helt op, og så passer det med, at bussen kommer. Og hvad er der i bussen? Aircondition, og så kan jeg lige så godt beholde min fleece på.

Da jeg når tilbage på hotellet er jeg derfor godt træt og udmattet, og jeg har hovedpine. Så det er tid til at finde noget hurtig mad, og der er absolut ikke mangel på fast food restauranter i nærheden, så der skal bare vælges – pizza, wok, kylling, sandwich, McDonalds osv. Og så er det sengetid.

Nedenfor: Billede af hotellet, jeg bor på (Excalibur)