Yearly Archives: 2012

Forberedelse til MMS 2012

Jeg er heldig, for jeg har fået lov til at deltage i MMS 2012. Det er Microsoft Management Summit 2012, som i år foregår i Las Vegas, USA. Konferencen handler om Microsofts System Center Produkter (overvågning, backup, client management mm). Normalt er jeg ikke typen, der deltager i en masse seminarer osv, men denne konference er, efter min mening, uvurderlig, hvis man beskæftiger sig med System Center produkterne. Fagligheden er i top, og mængden af viden, der bliver givet, er stor. Dels bliver der præsenteret nye ting, men der er også en del how-to sessioner og troubleshooting sessioner. Og man kan blande det, som det passer sig. For sådan en som mig er det super, eftersom jeg ikke er ekspert i det ene produkt, men jeg kan lidt af hvert, så jeg kan vælge f.eks. både at deltage i Configuration Manager og Operation Manager sessioner. Det er godt.

De fleste af os ved, at der er 2 udfordringer, når man skal til USA – formularer og flyveturen. Flyveturen kan være et mareridt. Hvis man har prøvet at skulle skifte fly i USA, så ved man, at man skal igennem immigrationen og have fat i sin kuffert, inden man kan komme videre med næste fly. Når man har siddet i et fly i 9-10 timer, så er det ikke nogen sjov proces. Man er træt og skal finde rundt i en kæmpe lufthavn, og ofte sker det, at man ikke når sit planlagte fly, fordi det bare tager for lang tid at komme igennem immigrationen. Så jeg havde bedt om at få lov til at flyve med British Airways, for de flyver direkte fra London Heathrow til Las Vegas. Dermed undgår jeg immigration og gedemarked midt på turen. Kufferten bliver automatisk sendt hele vejen, og turen gennem immigrationen kan ske uden stress, for der er ikke noget fly, som skal nås. Og det er skønt, når man får, hvad man beder om.

Til gengæld var det mere besværligt med formularerne, der skulle udfyldes. Sidste år rejste jeg på en ESTA, men i år fandt rejseafdelingen ud af, at jeg måske skulle have et visum i stedet. Måske? Er det et ja eller nej? Det kunne de ikke lige svare på. Så jeg endte med at skrive til den amerikanske ambassade, og ja, den var god nok, jeg skulle have et visum. Okay, hvad gør jeg så? Det kunne rejseafdelingen heller ikke fortælle mig. Så jeg måtte spørge mig rundt i firmaet, og jeg fik nogle hints. Jeg skulle udfylde en speciel formular, have et billede i specielt format og et følgebrev, som alt sammen skulle afleveres til Legaliseringskontoret sammen med mit pas. Men jeg måtte ikke aflevere det for tidligt!

Den formular, der skulle udfyldes, var meget lang, og den er ikke beregnet til, at man skal på konference. Man skal skrive navn og telefonnummer på den, man skal besøge!! Nå, men det lykkedes at udfylde den. Billedet blev uploadet og godkendt. Alle ting blev samlet og afleveret, og så var det bare at vente og vente og vente. Da der kun var lidt over 2 uger tilbage (inkl påskeferie), så begyndte jeg at blive nervøs. Sker der noget? Og så fik jeg en mail fra den amerikanske ambassade. Jeg havde ansøgt om det forkerte visum, så jeg skulle ændre i formularen. Så var det ind og ændre, og igen blev spurgt ind til, hvem der i USA kunne verificere, hvem jeg var? Tja, det var ikke nemt. Så jeg ringede til Legaliseringskontoret, som ikke kunne hjælpe mig. Damen anede ikke, hvad jeg skulle svare, hun mente, at jeg bare kunne skrive et eller andet. Det er ikke betryggende. Men jeg skrev noget, og det var ok. Derefter skulle jeg ‘underskrive’ ansøgningen igen, og til det skulle jeg bruge mit pasnummer – altså det nummer, som står på det pas, som jeg ikke er i besiddelse af, fordi det ligger hos den amerikanske ambassade? For første gang var jeg dybt taknemmelig for autocomplete i min browser.

Som du nok har gættet, så gik alt godt, og jeg modtog mit pas med visum, inden jeg skulle rejse. 

Billede: Billede af The Strip fra min tur i 2005

The Strip - Las Vegas

Bilejer

Endelig lykkedes det – jeg er blevet bilejer. Og det skete tidligere end forventet. Jeg har i flere måneder prædiket, at det tidligst skulle være til efteråret. Men omstændighederne gjorde, at den ‘rigtige’ bil til den ‘rigtige’ pris pludselig var der. Okay, mystik til side… jeg har købt mine forældres gamle bil. Dvs den er ikke mere end 2 år, så den er ikke så gammel endda. Den har nu holdt de sidste par dage i min carport, men der går nok noget tid, før det for alvor går op for mig, at det er min (de manglende penge på bankkontoen burde også give mig et hint).

Pludselig er der også en masse ting, jeg skal tage stilling til. For det første skal der vælges forsikringsselskab, så man kan få bilen omregistreret. Dernæst skulle der træk på bilen – hvilken type skal det være? Skal bilen til service i Danmark eller måske i Tyskland? Skal lakforseglingen vedligeholdes? Og hvad med undervognsbehandlingen? Som om der til daglig ikke er nok beslutninger, der skal tages (hvad skal jeg have at spise 😉

Jeg er glad for, at der fulgte vinterdæk med, så er der da en ting mindre, der skal tages stilling til om et halvt års tid. Advarselstrekanten fik jeg også med, og fra en tur til Frankrig for nogle år siden havde jeg også refleksveste liggende, så de har fundet vej til bilen.

Nu skal der pludselig tænkes i andre baner, og det skal jeg altså vænne mig til. En tur i nærmeste storcenter skal ikke planlægges på samme måde, for der er en meget fleksibel køreplan til den bil… når man er klar, så kører den. Ikke noget med at stå og vente, mens armene bliver længere og længere pga indholdet i indkøbsposerne. Påklædningen skal heller ikke gennemtænkes i samme grad, for man risikerer ikke at skulle vente en halv time på næste bus/tog. Det er dejligt. Og så kan man pludselig have mere med hjem. Man er ikke længere begrænset af, hvad man kan slæbe i ca. 20 min (man skal nemlig huske, at der kan være langt hjem fra stationen med oppakning).

Heldigvis har jeg ikke haft bilen så længe, så de store regninger (specielt forsikringen) er ikke begyndt at dumpe ind af postkassen endnu, så den ‘glæde’ venter stadig. Og jeg har endnu ikke brugt den første tankfuld benzin heller, så det chok har jeg heller ikke fået. Men det kommer, og jeg betaler med glæde for friheden. For nu kan jeg glæde mig over, at det ikke er noget problem at besøge venner og bekendte. Sidste bus eller tog er ikke længere en begrænsning – det bliver skønt. 

Carport

Møde med en Mac

Sidste år skete det højst mærkværdige, at det lykkedes mig at stifte bekendtskab med en Mac. Nærmere bestemt blev det en MacBook Pro, som også skulle bruges arbejdsmæssigt. Det havde den fordel, at jeg ikke selv skulle betale for den. Og det er altså bare rart, for sådan en er DYR. Jeg ved godt, at Mac-folket har mindst 17 gode grunde til, hvorfor det i realiteten ikke er dyrt, men når man sammenligner hardware med en pc – så er den ca. dobbelt så dyr (sandhed med visse modifikationer).

Nå, men jeg glædede mig selvfølgelig som et lille barn til at modtage ‘dyret’. Hvis ikke du kender mig, så lad mig sige det med det samme – jeg synes, det er fedt at prøve nye elektroniske dimser. Og det var da også til stor forbløffelse for fragtmanden, som kom med Mac’en, at jeg var så ekstatisk. ‘Det plejer altså at være mændene, der ter sig sådan’, var den ligefremme bemærkning fra fragtmanden, og så kunne vi lige grine over det.

Det var altså med stor spænding, at jeg åbnede kassen og fiskede Mac’en op. Det første jeg lagde mærke til, og som også irriterer mig i dag er, at der kun er 2 USB porte, og de sidder lige ved siden af hinanden. Så hvis man har et mobilt bredbåndsmodem eller en anden bred USB dims, så er der altså kun det ene stik, der kan bruges. Jeg er med på, at det designmæssigt ser godt ud osv, men der er altså også noget, som hedder funktionalitet, og så fedt er det ikke at sidde med forlængerledninger eller en USB hub i toget.

Det næste man støder på er strømforsyningen, og den er bare genial. Strømstikket bliver holdt fast til Mac’en med en magnet – blæret. Men det er mere end bare blæret, det er også praktisk. Hvis der er en, som falder i ledningen, så hiver man ikke Mac’en på gulvet, da ledningen simpelthen bare falder ud. Sådan skal det bare gøres. Derudover er det fedt, når man i halvmørke skal sætte strøm på, da stikket stort set selv finder vej.

Det sidste jeg lige vil skrive om i denne omgang er, at det er lidt af et kulturchok med sådan en Mac, når man starter den første gang. Som med mange andre ting med Apple, så skal man indtaste et Apple ID under opstarten, og her er så det første problem for sådan en som mig – for hvor i alverden har de gjort af @-tegnet??? Det tog mig så lige 5 minutter at finde det, for jeg ledte selvfølgelig i nærheden af 2-tallet (hvor @ sidder på en pc – både på DK og US tastaturer). Men Apple har altså valgt at flytte @ hen ved siden af enter-tasten! Hvorfor det så lige skulle være praktisk, har jeg altså svært ved at forestille mig. Og så skal man lige finde ud af, om det er med hjælp fra Ctrl-, Alt- eller Cmd-tasten, at man får fat i @. Det kunne de altså godt lige have smidt en seddel om i kassen, når det nu er det første, man møder. Og i dag er det stadig et irritationsmoment, at @’et sidder så forskellige steder på en pc og Mac, for når man skifter mellem de 2, så hænder det meget ofte, at jeg taster forkert. 

At

Godt nytår 2012

2011 gik alt for stærkt. Jeg synes knap nok, jeg kom i gang med året, før jeg nu kan skrive 2012 i stedet – og det har været et begivenhedsrigt år. Jeg tror, det der gjorde mest indtryk på både mig og min kæreste, var vores tur til Las Vegas. Det var fantastisk, og det var faktisk også vores første ferie alene, så den blev nydt. Den næstbedste ting der skete, var færdiggørelsen af vores have. Det er skønt, at vi nu er helt færdige med haven.

Hvad byder 2012 så på? Tja, det må tiden vise. Vi har et stort ønske om at købe bil inden årets udgang. Vi synes, at vi har gjort vores og taget en meget stor tørn med at rejse med de offentlige transportmidler, men vi bliver ældre, og det bliver hårdere og hårdere at slæbe alting med sig. Det er ikke fordi, vi vil droppe det helt. Til og fra arbejde vil stadig foregå med de offentlige transportmidler men besøg hos familie og venner samt indkøb mm, det håber vi at kunne foretage i egen bil om et år. Vi glæder os. Til sidst vil jeg ønske alle et GODT NYTÅR, og må det være lykkebringende for alle. 

Fireworks