Monthly Archives: November 2013

Juledekorationer

Julen sig nærmer, og til den hører sig juledekorationer. Der er som regel to måder at gribe sagen an på, enten køber man en eller også kaster man sig ud i at lave dem selv. Igen i år valgte jeg at lave dem selv. Så jeg lavede en aftale med en god ven, så vi kunne hygge os med at lave juledekorationer – men selvfølgelig skulle der først købes ind.

Min gode ven havde tidligere på måneden kigget på kalenderlys, så de var i hus – og leret var også købt. Men sammen tog vi ud for at kigge på diverse typer gran og pynt. Efter at have brugt en mindre formue (det er jo kun jul 1 gang om året) så var det tid til at vende næsen hjem og være kreative.

Oprindeligt var det ideen, at vi skulle lave en dekoration til os hver, og jeg skulle lave en ekstra til mine forældre. Men der var så meget til overs, at vi besluttede at lave 2 ekstra mindre dekorationer. Mine kreative evner kan ses herunder.

Christmas Decoration
Christmas Decoration
Christmas Decoration

Joan Ørting

Jeg valgte at tage en dyb indånding, springe ud i det og tilmelde mig. Pyha, det var hårdt. Jeg er normalt ikke typen, der deltager på ‘kend dig selv’-kurser. På den anden side syntes jeg, at jeg manglede en anden vinkel på mit liv – både privat og arbejdsmæssigt. Mon det er, hvad alle kalder en midtvejskrise πŸ™‚

Familie og venner ville have været chokeret, hvis det ‘bare’ var et ‘kend dig selv’-kursus, men da det ydermere var hos sexologen Joan Ørting, tja, så var der altså et par kæber, som faldt til jorden πŸ™‚ Nåh, men som sagt, så ville jeg prøve noget nyt, og dette var absolut i den modsatte ende af min normale skala og langt uden for min komfort zone. Og ja, jeg var da lidt nervøs for, hvad jeg ville blive udsat for.

Jeg overlevede selvfølgelig kurset. Der var lige et par ting, som ikke var mig. Den ene ting var, at vi skulle sidde og røre hinanden i ansigtet og på hænderne. Jeg bryder mig ikke så meget om nærkontakt med fremmede, så det var ikke lige min kop te. Den anden ting var, da vi skulle sidde og sige til os selv, at vi var smukke. Hmmm, jeg ser da ok ud, men smuk… det ved jeg ikke lige, om jeg vil kalde det.

Til gengæld var der rigtig mange gode ‘opsange’, bl.a. skal man lade være med at tale ned til sig selv hele tiden. Det er åbenbart noget, som kvinder er gode til. I stedet bør man stå ved, hvem man er. Det var en af de ting, der ramte hårdt hos mig. Jeg er temmelig god til at dømme mig selv hårdt og konstant vurdere, om jeg gør det godt nok. Set i bakspejlet har min chef forværret situationen de sidste par år ved konstant at fortælle mig, hvor mærkelig, sær og unormal, jeg er. I realiteten er jeg bare en anden type end mine kolleger. Jeg går på arbejde for at arbejde og for arbejdets skyld. Mine kolleger går på arbejde for de sociale stunder og for at hygge med de søde kolleger. Hvis en kollega kritiserer mig for et stykke arbejde, så er det mit ‘arbejds’-jeg, som tager kritikken og gør arbejdet bedre næste gang. Hvis en af mine kolleger bliver kritiseret, så tager de det dybt personligt og bliver stødte. Jeg vil gerne pointere, at der ikke er noget ‘rigtigt’ eller ‘forkert’, men det er nu rart at vide, at jeg ikke er den eneste, der er som mig. Jeg er bare tilfældigvis den eneste under min chef.

Der var også lærerige ting om psyken. Om hvorfor vi er, som vi er. Hvorfor vi ikke bryder os om specielle egenskaber hos andre osv. Alt det handler om skyggesider, hvilket er et virkelig spændende emne.

Den sidste ting jeg vil nævne er kærlighedssprog. Også en ting man kan bruge i hverdagen – og ikke kun i parforhold. I bund og grund handler det om, hvordan man viser et andet menneske, at man godt kan lide vedkommende. Og hvad der har betydning for en selv. Og hvis man ikke har samme sprog, så kan man gå forkert af hinanden. De 5 kærligshedssprog er: Tid til hinanden, anerkendende ord, modtage gaver, tjenester og fysisk berøring.

Jeg kan kraftigt anbefale, at man 1 gang i sit liv deltager i sådan et kursus (og nej, ikke nødvendigvis med Joan Ørting). Jeg tror, det er både gavnligt og lærerigt at blive ‘sparket bagi’ – også selvom nogle af tingene er indlysende – for i en travl hverdag har man nogle gange svært ved at stoppe op og se tingene i perspektiv.

Billede: Fra Ljubljana

Dragon in Ljubljana

Dating

Ja, jeg er hoppet på dating-vognen. Det vil sige, at jeg har oprettet en profil på en dating side, men jeg har udeladt billede, fordi rygterne gik på, at kvinderne får ufattelig mange henvendelser. Så jeg tænkte, at et manglende billede nok ville få en del til at afholde sig fra at sende en besked.

Om det er det manglende billede eller profilteksten, der skræmmer, ved jeg ikke, men jeg er tilfreds med resultatet. Jeg får ikke et hav af henvendelser, og det er jeg godt tilfreds med, da jeg har det fint med at tage den med ro.

Det er et sjovt univers at begå sig i. Ofte oplever jeg, at profilerne enten er meget detaljerede og specificerende, eller også står der stort set intet. Men en ting er sikkert… udseende er alt. Også selvom der i profilen står, at det er det indre og kemi, der tæller. Jeg har valgt at søge venner, og alligevel er et billede ofte et krav. Jeg ved ikke med dig, men for mig er udseende altså ikke vigtigt, når det drejer sig om venner.

En anden ting som er typisk i dating mijøet er en tilsyneladende skræk for at sige ‘nej tak’ eller ‘ikke interesseret’ direkte til modparten. Hyppigst anvendte metode er tavshed. Og tænk engang, det synes jeg, er utrolig uhøfligt. På dating siden, hvor jeg har en konto, er det også muligt at skrive diverse opråb til alle, og ofte ser jeg mænd skrive, at kvinder ikke svarer. Jeg kan så af erfaring sige, at det gør mænd heller ikke. Og jo, selvfølgelig er det en generalisering, men det er noget i stil med 9 ud af 10, som bruger tavshed som svar. Og hvad skal man med tavshed? Og hvor lang tid skal man vente, før man er klar over, at det er tavshed og ikke bare en, som lige har et par travle dage? Nåh, nu må jeg se, hvor længe jeg gider dette, for tavshed er ikke min ønskede kommunikationsform πŸ™‚

Sunset

Hundepasser

Jeg har nogle fantastisk flinke naboer, som altid springer til og passer mit hus, når jeg skal nogle steder. Derfor var det skønt at kunne få lov til at gøre gengæld en dag. Godt nok skulle jeg ikke passe deres hus, men jeg skulle passe deres to hunde. Heldigvis er jeg hundemenneske, og jeg ville ønske, at jeg selv kunne have hund, så jeg sagde straks ‘ja’ til at være hundepasser for en dag.

Det nemmeste var, at jeg passede dem i eget hus, så de var i vante omgivelser. Og da det var en hverdag, så tænkte jeg, at jeg bare kunne tage min arbejds-pc med derover og arbejde noget af tiden, men der tog jeg fejl. I min naivitet tænkte jeg, at hvis jeg smuttede derover ved frokosttid og gik en god lang tur med hundene, så kunne jeg få lov til at arbejde nogle timer bagefter. Men der gik ikke lang tid, før den ene hund gik sådan lidt hvileløst omkring. Jeg forsøgte mig med at lukke den ud i haven, men det var ikke godt nok. Den anden prøvede hele tiden at springe op til mig (jeg sad ved deres spisebord). Den store af hundene blev åbenbart så utålmodig med mig efter en times tid, at han resolut lagde sit hoved på min ene arm, og så var det altså slut med at bruge den til at arbejde med.

Ja, ja, tænkte jeg, så stopper jeg med arbejdet og sætter mig ind i sofaen og læser en god bog. Men først skulle der lige leges. Derefter fik jeg lov til at sidde ned, og så fik jeg straks den lille hund på skødet, mens den store hund stadig ville lege lidt. Så efter bedste evne legede jeg med den ene hund, mens jeg holdt på den anden, så den ikke drattede ned af mit skød. Men der var ingen tvivl om, at det med at arbejde, når man er hundepasser, det passede ikke de to søde hunde. Det var nu også skønt bare at hygge om eftermiddagen i stedet πŸ™‚

Billede: Godt at det ikke er en kat, jeg skal passe (billedet er fra Zoopark i Næstved)

Tiger