Croydon

I dag skulle min fløjte til tjek, så det var en tur til Croydon, hvor vi startede med at aflevere fløjten og aftalte, at vi ville komme og hente den om eftermiddagen. Croydon er åbenbart den by med flest indkøbsmuligheder, og vi fandt da også uden problemer et stort indkøbscenter.

Både min mor og jeg var en smule trætte i bentøjet efter gårsdagens vandring, så vi nøjedes med at tulle rundt i indkøbscenteret og spise frokost på et af de mange spisesteder. Og så snakkede vi ๐Ÿ™‚

Da jeg hentede min fløjte fik jeg at vide, at jeg behandlede den utrolig pænt, og at det ikke kunne gøres bedre. Det var faktisk noget, jeg havde planlagt at spørge om, for det kunne godt være, at jeg gjorde noget forkert. Nu var det en musikforretning, og der var tilbud på nogle af deres noder, så… ja, I kender mig jo snart meget godt. Der blev lige købt et par nodebøger eller to.

Billede: Juleudsmykning på Oxford Street

Christmas decorations in London