Det kom som et lyn fra en klar himmel – min teamleder går på pension. Egentlig havde jeg ikke regnet med, at han ville stoppe foreløbigt, og jeg er heller ikke sikker på, at det var sket, hvis vi havde haft almindelige arbejdsdage i stedet for hjemmearbejde. Men nu gider han ikke mere, og jeg forstår ham egentlig godt.

Men det giver noget usikkerhed, og jeg kan ikke lade være med at gruble over, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Min chef tror bare, at vi kan undvære funktionen teamleder, men jeg er ikke så sikker. Min chef har ikke forstand på It, og det gør det nogle gange svært at diskutere teknik med ham. Desuden har jeg et par gange oplevet, at han ikke bakker vores It funktion op, og det har jeg det ikke særlig godt med.

Faktisk er der ingen chefer på mit arbejde, som har forståelse for It, og det synes jeg er et problem. Det gør det utrolig svært for dem at tænke It med i de daglige processer, for de ved simpelthen ikke, hvornår It kan hjælpe, og hvornår det ikke giver mening. Og så vil jeg slet ikke nævne manglen på forståelse for It sikkerhed. Der har vores teamleder virkelig formået at trumfe igennem, men nu tilfalder den rolle min chef, og det dur han ikke til – endnu.

Jeg håber selvfølgelig, at han med tiden kan blive klædt på, og at han også med tiden lærer at spørge og inddrage dem, som sidder med ekspertisen, jeg har bare ikke oplevet det endnu.

Det næste problem er tilgængelighed. På min arbejdsplads er der en eller mærkelig holdning om, at chefer skal have alle deres dage plastret til med møder – ofte uden pauser mellem dem. Det gør det ikke nemt at få fat i dem, og nogle gange skal It ting diskuteres, også selvom der ikke nødvendigvis er kaldt ind til møde. Vi har været vant til, at vi stort set altid kunne få fat i vores teamleder, hvis der skulle tages en beslutning, som vi ikke selv måtte tage. Også det bliver der nu lavet om på.

Fremtiden bliver spændende.