Jeg har glædet mig, og jeg har heller ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle forvente. I dag var jeg henne hos Lone, fordi vi skulle spille sammen – saxofoner og klarinetter. Jeg havde sendt et udvalg af forskellige noder, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad hun gerne ville spille, og jeg havde selvfølgelig også medbragt min højttaler i tilfælde af, at den skulle bruges.
Hun bor på en gammel gård sammen med hendes mand sådan lidt ude på landet. Huset er imponerende, og det er bindingsværk. Heldigvis har hun fyret godt op i brændeovnen, så der er dejligt varmt. Hun viser mig rundt og hold da op, det er spændende. De har selv lavet det meste, da det var piv utæt, da de flyttede ind.
Vi får spillet flere timer, end jeg havde forventet, men hun er også med på den værste, hvilket er skønt. Jeg er selvfølgelig godt træt, da jeg kommer hjem, men jeg glæder mig allerede til næste gang, vi skal mødes.

