Jeg har det ikke specielt godt, da jeg tager afsted til min sidste undervisningsdag. Min lærer blev noget forbløffet i sidste uge, da jeg meldte ud, at jeg ville holde op før tid. Han virkede ligefrem skuffet. Så jeg kunne ikke undgå at have dårlig samvittighed på vejen derhen.

Vi spillede forskellige ting, og så sagde jeg pænt farvel. Han var stadig lidt ked af det, og jeg sagde, at jeg selvfølgelig ville komme igen til efteråret, hvis arbejdet tillod det.

På vejen hjem kværnede min hjerne rigtig meget. Jeg ved godt, at det var den rigtige beslutning, for jeg skal ikke spilde tid og penge på noget, som jeg ikke får noget ud af. Det virkede mest af alt, som min lærer fik lige så meget eller mere ud af det end mig. Det var jo mig, der kom med noder, og de par gange hvor han forsøgte sig, så viste det sig at være for nemt for mig, og så kunne jeg godt mærke, at han var lidt skuffet.

Til gengæld har jeg været meget skuffet, når jeg har spurgt om noget, og egentlig bare fået at vide, at jeg skulle gå hjem og øve mig. Han har også undret sig over, hvordan det kan være, at vi stemmer i et lydniveau men ikke i et andet. Begge dele har jeg fået forklaret af min nye online lærer, så det er helt tydelig, at han her ikke er dygtig nok til at undervise mig i forhold til det, jeg har behov for. Jeg glæder mig til online undervisningen.