Jeg går til lægen en gang om året for at få tjekket mit blodtryk, fordi jeg tager p-piller. Jeg tager dem mod min hormonmigræne, så jeg får færre og mildere anfald. Desværre har jeg nogle læger, som kun ser på, at p-piller giver en øget risiko for blodpropper. Jeg har spurgt dem, hvilke alternativer de har, og de har ikke nogle, og de vil ikke give mig flere migrænepiller. Så selvom de ikke vil indrømme det, så ønsker de faktisk, at jeg får dårligere livskvalitet og mange flere sygedage, hvilket ikke giver mening. Jeg er glad for blodtrykskontrollen, men efter jeg skal kæmpe for at beholde p-pillerne, så er mit blodtryk højt, når jeg går til lægen, så jeg sørger altid for at have lavet målingerne inden.

Da jeg bliver kaldt ind, går jeg straks i forsvar. Jeg skal ind til en ny læge, og jeg er allerede træt, for jeg gider ikke endnu en gang at skulle forsvare, hvorfor jeg tager p-piller. Til min store overraskelse så er lægen på min side. Han kan ikke forstå, hvorfor jeg skal blive ved med at komme en gang om året, når mit blodtryk er fint, og når jeg trives godt med min p-piller i forhold til min migræne. Han vil lige vende tingene med kollegerne, og så vil han ringe tilbage til mig senere på ugen.

Ja, de går da aldrig med til ikke at kalde mig ind en gang om året, og det er også fint med mig. Jeg synes, at det er betryggende at blive kontrolleret. Jeg gider bare ikke diskutere de samme ting hver gang, når de ikke har noget alternativ. Igen, til min store overraskelse, så ringer lægen dage efter. Jeg skal først til tjek om 5 år. Jeg skal bare selv kontrollere mit blodtryk med jævne mellemrum, så jeg kan tage tingene i opløbet, hvis mit blodtryk pludselig stiger. Jeg er ovenud lykkelig over at have fået en læge, som lytter.

Min mor er kommet i reparationsalderen. Hun har i en del år haft en pacemaker, fordi hendes hjerte ikke rigtig gider slå mere. Hun har også i lang tid haft svær osteoporose. På det sidste var det dog gået alvorligt ned ad bakke – hun havde meget ondt over det hele, hun kunne sove, og pacemakeren generede hende en hel del. Hun var også meget svimmel og var faldet nogle gange – heldigvis uden de store skrammer.

Da hun i efteråret bliver indlagt med influenza og lungebetændelse, opdager hospitalet, at der er noget galt med hendes hormoner. Det viser sig, at hun har en overaktiv biskjoldbruskkirtel. Efter at have været med hende på hospitalet, bliver jeg meget klogere på det. Man har 4 biskjoldbruskkirtler, og man kan i realiteten nøjes med 1. Når den ene af dem er overaktiv, og dermed overproducerer et hormon, så har det en stor konsekvens. For det første så trækker den kalken ud af knoglerne og ud i blodet. Det er i sig selv dårligt i forhold til min mors osteoporose, men det har også en masse bivirkninger i forhold til ømme led og muskler pga den store mængde af kalk. Og det kan også have effekt på hjertet.

Nu har hun fået fjernet den biskjoldbruskkirtel, som der gav problemer. Operationen gik godt, men hendes hormon niveau er endnu ikke helt på plads – men næsten. Det tyder på, at hun har gået med det alt for længe. Men nu krydser vi fingre for, at hun får det bedre, og at hun også får det bedre med osteoporosen.

Jeg må konstatere, at havearbejde uden solbriller er farligt. Normalt bærer jeg altid solbriller, når jeg arbejder i haven, fordi lyset er så skarpt. Og når jeg samtidig er lidt lysfølsom, så er det en nødvendighed med solbriller. Men denne gang var det overskyet, og klokken nærmede sig 18, da jeg ville gøre lidt ved haven.

Jeg gik i gang med at klippe nogle buske, og da jeg skulle bukke mig ned og fjerne noget græs i den ene busk, blev jeg prikket i øjet. Det var noget irriterende. Mens jeg stod og ømmede mig lidt, kom der en mand med hans hund gående, som jeg lige skulle hilse på. Mens jeg snakkede med ham, så forsvandt irritationen, og jeg afsluttede mit arbejde og pakkede sammen.

Da jeg kom ind og så mig selv i spejlet, så jeg til min store overraskelse, at jeg havde fået en bred, blodig streg i øjet. Jeg blev straks nervøs og ringede til lægevagten.

Jeg kom forholdsvis hurtigt igennem, og manden i den anden ende beroligede mig. Eftersom blodet kun var i det hvide i øjet, så var der ingen problemer. Og så lang tid jeg ikke havde smerter, så var der heller ikke noget problem.

Selvfølgelig begyndte min migræne at murre, fordi jeg var nervøs. Og så kunne jeg godt mærke, at mit øje ikke var helt sig selv. Det gjorde også, at jeg ikke sov så godt om natten. Og i øvrigt vågnede jeg midt om natten og kunne mærke, at alt ikke var, som det skulle være. Jeg havde allermest lyst til at ignorere det, men jeg tog mig sammen og gik ud og kiggede i spejlet.

Det var den lille gren, som havde skadet mig, der var på vej ud af øjet. Jeg er helt sikker på, at den var flere meter tyk – sådan føltes det i hvert fald. Nåh, men det var ok. Til gengæld havde blødningen bredt sig. Min logik sagde mig, at det selvfølgelig skulle være sådan, men alligevel var det ikke rart at se.

Lørdag fik jeg naturligvis migræne, men i dag har jeg det allerede bedre. Og jeg kan allerede se en bedring i øjet.

Jeg er ved at drukne i store og små opgaver – både på arbejdet og privat. Jeg har de sidste år forsøgt mig med forskellige apps. Og jeg har forsøgt at tage hensyn til, at jeg også skal kunne tilgå værktøjerne fra min arbejdsplads. Det sidste års tid har jeg benyttet mig af en blanding mellem OneNote og Todoist, men det er aldrig blevet godt. Jeg kan simpelthen ikke skelne store og omfattende projekter/opgaver fra små opgaver.

Ad omveje bliver jeg introduceret til nogle YouTube videoer med Ali Abdaal. Han er en sjov fyr, og via flere af hans videoer begynder jeg at få øjnene op for emnet produktivitet – eller for mig er det et spørgsmål om at gøre tingene mere effektivt. Han anbefaler også nogle bøger og apps. Så jeg kaster mig lidt hovedkulds ud i det.

Jeg er pt nået til det punkt, hvor jeg har fundet et program, som skal danne rammen om ‘mere effektivitet’ for mig. Og så er jeg i gang med at læse ‘Building a second brain’ af Tiago Forte. Jeg kan godt se fornuften i hans pointe med, at man skal skrive ting ned, men det bliver en stor tilvænning for mig, for jeg er faktisk temmelig god til at huske. Til gengæld kan jeg godt genkende det han siger med, at vi bruger ufattelig meget tid på at lede efter noget information, som man har læst tidligere.

En anden ting som rammer plet hos mig er, at jeg har et hav af åbne tabs, som jeg skal have læst og vurderet, men det er som om, der aldrig er tid. Så jeg er ikke i tvivl om, at det er på tide at få introduceret noget mere systematik på det område. Jeg glæder mig til rejsen, og det bliver spændende, når jeg gør status om et halvt års tid.

Jeg har altid haft en primær bank, hvor jeg har hovedparten af mit finansielle engagement. For en del år siden, da jeg begyndte at rejse, fandt jeg ud af, at det var en god ide med en sekundær bank og gerne et Mastercard. Dengang kunne jeg gennem min fagforening få en konto med gratis Mastercard, så det gjorde jeg. På et tidspunkt introducerede Coop deres bank, og der var nogle gode muligheder for gratis Mastercard og renter, så jeg valgte dem som sekundær bank.

Det sidste stykke tid har jeg så skullet betale negative renter, og det har sådan set været ok, men nu har de varslet, at det fremover vil koste 25 kr om måneden at have en konto hos dem. Vel at mærke når de ikke er ens primære bank, og det gælder også, selvom jeg i dag kun har VISA kort hos dem. Så jeg har gået og tænkt på, hvad jeg skal gøre.

Ved et tilfælde ser jeg en reklame fra Lunar bank, som er en ren online bank. Ja, jeg har set den før, men jeg er meget konservativ på det område. Og det er selvom jeg ikke har været fysisk i en bank i næsten 10 år. Lunar bank lokker både med, at det er gratis, og at de giver 1% i renter. Jeg overvejer det i nogle dage, og så indgår jeg en aftale med dem. Det går lynende hurtigt, og i løbet af nogle timer har jeg en konto hos dem, har fået et virtuelt VISA kort, bestilt et fysisk kort og overført penge til dem.

Jeg får brugt kortet på nettet i løbet af ugen, og til min store overraskelse sker godkendelsen af købet med deres app i stedet for NemID – skønt og meget nemmere. Dertil kommer, at når man bruger det virtuelle kort, ændrer CVC koden sig hver time – super sikkerhed. Jeg er meget tilfreds. Nu skal den næste uge gå med at skifte betalingskortet forskellige steder, og så kan jeg sige kontoen hos Coop bank op.