Vi har tidligere haft en hel øvedag i det ene orkester, hvor der bliver inviteret ekstra lærere, så vi for alvor kan blive dygtigere til at spille vores numre. Nu har vi ikke så mange penge, og den slags lærere er dyre, så egentlig var det ikke meningen, at det skulle blive til noget i år, men så var der heldigvis nogle, som ville sponsorere nogle penge til formålet – skønt.
Vi er 3 træblæsere, så det bliver en intensiv dag, når der bliver inviteret en lærer til træblæsere. Her skal lige bemærkes, at der er flest messingblæsere i orkesteret (ca 15), og vores dirigent er også messingblæser, så til dagligt får jeg ikke nogle god råd fra dem omkring det at spille på saxofon. Der skete så det, at begge de 2 andre træblæsere meldte afbud til dagen, så der stod jeg alene – faktisk glædede jeg mig meget.
Desværre startede dagen temmelig dårligt, eftersom min lærer tilbød at tage en af messingblæserne med ind, fordi vi ofte spiller samme rytme i numrene. Den messingblæser er nemlig på begynderstadiet, så der skal læses noder, rytmen skal studeres, og der bliver ikke altid spillet de rigtige toner. Heldigvis fandt min lærer hurtigt ud af, at det var et meget dårlig match (jeg sad og kedede mig det meste af tiden), så hun undskyldte os med, at vi skulle snakke mundstykker, blade osv, og så var vi alene resten af tiden.
Hurtigt fik min lærer sat fingeren på nogle dårlige vaner, som jeg skulle rette op på – dejligt. Til gengæld var vi ikke helt enige omkring udstyr. Det var helt tydeligt, at hun ikke vidste, hvad der var nyt, så mit kunstblad og mit ‘mærkelige’ ligatur var straks noget hun bemærkede. Men det var altså ikke årsagen til mine problemer (hun testede det selvfølgelig ved at lade mig spille med hendes ligatur, hvilket ikke hjalp på mit problem). I stedet fik jeg lige ændret på min embouchure, hvilket gjorde en verden til forskel, så nu skal der hjem og øves.












