Picnickoncerten er vel overstået. Vejret artede sig rimelig pænt. Det var varmt, og der kom kun en enkelt byge midt i det hele. Den var heldigvis ikke særlig stor, så det var til at leve med.

Koncerten startede med, at vi alle skulle marchere frem til flagstangen, samtidig med at vi spillede et nummer. Stadsorkesteret er jo vant til at marchere, men det er vi ikke. Og sådan en som mig har aldrig prøvet det, og eftersom jeg ikke var forberedt på det, så kunne jeg heller ikke melodien uden ad. Så det endte med, at jeg bare gik uden at spille. Derudover var der problemer med at følge tamburmajoren, så nogle gjorde den fejl, at de fulgte sidemanden. Problemet med det er, at når man er mange nok, der går efter hinanden, så vil det give en ekko effekt – og det gjorde det også. Nå, men sådan er det, når man skal gøre noget, man aldrig har prøvet før, og så endda uden generalprøve.

Hvert orkester skulle spille ca 25 min, og der blev spillet meget forskellig musik. Til min overraskelse var det ene orkester temmelig dårligt, og det undrede mig meget, da jeg tidligere har hørt dem spille helt fantastisk. Hvad der lige var gået galt for dem, ved jeg ikke.

Igen skulle jeg spille sammen med stadsorkesteret, og jeg var ikke den eneste, der var midlertidigt medlem. Det lød ærlig talt meget godt, og jeg ærger mig lidt over, at jeg ikke har nemmere tilgang til at kunne spille sammen med dem. De har i øvrigt en meget dygtig slagstøjsspiller, som i dagens anledning var blevet lånt ud til alle orkestre. Han hjalp også os med alt det slagtøj, som ikke var trommesæt.

Det var en hyggelig dag, hvor både min mor og moster var dukket op som tilskuer. Og fordi der var flere andre orkestre, så var der rimelig pænt med tilskuere – dejligt.

Det sædvanlige orkester jeg spiller med i er blevet inviteret til picnickoncert. Invitationen kom fra et stadsorkester, som har tradition for at invitere forskellige orkestre fra landet til at spille til en picnickoncert, og det lød rigtig hyggeligt og spændende, så det sagde vi ja til.

I den forbindelse syntes de, at det kunne være sjovt at blive fuldtallige på de forskellige instrumenter. De manglede bl.a. en 2. alt sax, og så blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at spille med. Det havde jeg selvfølgelig, men jeg ville da gerne lige spille med dem en gang før, så vi aftalte at jeg skulle møde op en dag, hvor de skulle holde generalprøve.

Jeg havde så ikke lige regnet med, at det var foran publikum, så det var bare lige i ilden med det samme. Og det orkester var altså noget mere øvede, end jeg er vant til, så pludselig kom jeg på overarbejde. De havde dog været så flinke at sende mig noderne på forhånd, men jeg antog, at de spillede numrene i samme tempo, som vi ville spille dem – det gjorde de ikke. Der var noget mere fart over feltet.

Det var en fed oplevelse, og hvis der ikke var så langt mellem dem og mig, så havde jeg nok overvejet, om jeg skulle spille med dem noget oftere.