I orkestret plejer vi at holde en forårskoncert. Den har tidligere været afholdt ved biografen i den lokale by. I år var vi så blevet spurgt af et orkester i nabo byen, om vi skulle slå os sammen. Det er sådan, at det koster penge at afholde sådan en koncert. Dels skal dirigenten have penge, og dels skal CODA have penge, så hvis vi slog os sammen og opkrævede entre, så var håbet, at vi kunne få lidt penge i kassen.

Udover planlægning af koncerten så skal der selvfølgelig øves. Til vores julekoncerter var det en succes, at vi et par uger før havde en hel øvedag med lærer, så det gentog vi. Til træblæserne (som jeg hører til) fik vi samme lærer som sidst, og jeg blev helt stolt, da hun sagde, at hun godt kunne høre, at jeg var blevet bedre i forhold til sidste gang – det var trods alt kun et halvt års tid siden.

Jeg synes, det giver utrolig meget med sådan en øvedag. Måske også fordi vores dirigent ikke er træblæser, så han kan ikke rigtig give gode råd til daglig. Det er selvfølgelig ikke gratis med en professionel lærer, og de andre medlemmer af orkestret er ikke særlig villige til at lægge nogle penge, så det er måske sidste gang.

Nåh, men jeg nød dagen, og vi snakkede da også om, hvorvidt jeg skulle have nogle undervisningstimer af hende, så nu venter jeg spændt på, om hun vender tilbage.

Billede: Påskekyllingerne har invaderet mit hjem

Normalt har jeg ikke noget imod at stå tidligt op, men jeg må ærlig indrømme, at da vækkeuret ringede i morges kl 6, så havde jeg allermest lyst til at vende mig rundt og sove videre. Men den gik ikke – så ud af sengen med mig – for jeg skulle sammen med orkesteret spille til åbningen af det lokale supermarkeds nye lokaler.

Supermarkedet havde regnet med, at der kom så mange mennesker, at de skulle lukkes ind i hold, men det var ikke tilfældet. Det var stille og roligt, at der var endda nogle, som blev stående for at høre os spille – og det er fedt. Selv supermarkedets ansatte var ude et par gange lige at lytte, og borgmesteren var der også. Det er nemlig lidt kedeligt, hvis vi bliver hyret til at spille, men der ikke er nogle at spille for. Uddeleren for forretningen var også henne for at rose os, og han var meget glad for, at vi kunne komme og spille.

Nåh, men det var godt at komme hjem til en kop varm kakao, for det var en smule køligt at stå og spille.

Billede: En lille dragefigur

Denne gang skulle vi prøve noget nyt. Vi skulle spille i en ny kirke – nej, det er ikke det nye – og vi skulle spille nogle numre sammen med et børnekor.

Igen mødtes vi et par timer før for at få afprøvet akustikken, og vi skulle også øve lidt sammen med børnekoret. I modsætning til vejkirken, så var akustikken elendig i denne kirke. Alting blev mudret totalt sammen, og det var stort set umuligt at spille svagt nok til at børnekoret kunne høres.

Vi spillede godt, og vi fik også ros, men det har nok lydt noget bombastisk som tilhører.

Billede: Udendørsbelysning

Traditionen tro, så har det været weekenden med julearrangementer. Desværre ikke så mange, som vi kunne ønske os. Men det blev da til en times spil til en juletræstænding og en times spil i en vejkirke. Vejkirken spillede vi i for første gang sidste år, hvor vi blev inviteret, fordi deres sædvanlige musikere havde måttet melde afbud. I år ville de altså hellere have os til at komme, så vi må have gjort et godt indtryk sidste år. Og det er ærlig talt dejligt at være ønsket på den måde.

Vi havde 2 solist numre på programmet i kirken. Vores ene tuba skulle spille solo i It’s beginning to look like Christmas, og jeg havde solo i Santa Baby. Vi mødtes som sædvanligt lidt før i kirken, så vi kunne vænne os til akustikken. Og jeg havde da også lige et par forsøg, før jeg fandt ud af, hvor jeg skulle blæse hen, så lyden blev optimal i kirken. Det var selvfølgelig vores dirigent, som stod og beordrede mig til at dreje mig først til den ene side og derefter til den anden, men faktisk var jeg overhovedet ikke tvivl, da jeg pludselig stod ‘rigtigt’, og kirken blev ‘medspiller’. Det var en fantastisk oplevelse.

Vi fik igen i år ros for vores optræden, så vi krydser fingre for, at det bliver fast tradition, for det er altså meget hyggeligt at komme i den kirke.

Bestyrelsen i det orkester, hvor jeg spiller, havde fået en fantastisk god ide. De havde inviteret et par gæste-lærer en lørdag, som skulle øve med de forskellige grupper i orkesteret. Det vil sige, at vi (saxofoner) for en gangs skyld fik en lærer, som var træblæser. Faktisk spillede hun alt sax, og jeg var meget spændt på, hvordan hun ville være, for jeg gik lidt med tanker om at spørge hende, om hun ville være interesseret i at give mig nogle lektioner.

Det var en fantastisk god dag, og jeg lærte en hel masse.  Det var selvfølgelig julerepertoiret, der skulle øves, og i år havde jeg æren af at have et solist nummer – Santa Baby. Det er et swing nummer, og jeg blev pænt belært om, hvordan den slags skal spilles ordentligt. Det var en fornøjelse.

Jeg håber absolut ikke, at det er sidste gang, at vi skal have sådan en øvedag i orkesteret, for det giver en hel masse viden og ny energi. Desuden fik jeg telefonnummeret til hende, så jeg kan kontakte hende i det nye år for at lave en aftale om nogle lektioner.

Billede: Flere play-along noder