Igen var det blevet tur til at spille med orkesteret. Denne gang var det til Foreningernes Dag. De sidste par år har det regnet på denne dag, så det var med stor glæde, at det for en gangs skyld holdt tørt. Det gjorde selvfølgelig også, at der var flere tilskuere end de andre år.

Ligesom til sommerkoncerten var klarinet polkaen på programmet. Denne gang havde jeg valgt at lære den udenad, simpelthen fordi det giver mig mere tid til at lytte til mig selv. Når jeg skal læse alle noderne, så har jeg simpelthen ikke tid til at koncentrere mig om, hvordan det skal ‘performes’, og jeg havde derfor brugt sommerferien på at kunne spille den uden noder. Det gik fantastisk, så jeg er helt stolt.

Kræftens Bekæmpelse afholder stafet en gang om året forskellige steder i landet, og i den forbindelse bliver der samlet penge ind til foreningens arbejde. Orkesteret var blevet spurgt, om vi havde lyst til at komme og spille, så løberne havde lidt god musik at løbe til, og det havde vi sagt ja til.

Jeg ved ikke, hvor meget løberne kunne høre, men der var ikke rigtig nogle tilhørere, der stillede sig op, og så er det altså ikke helt så sjovt at spille. Vi spillede selvfølgelig den tid, som vi havde fået besked på, men med 3 tilskuere var der ikke mange klap 🙂 Til gengæld har vi nu skudt en ny sæson i gang med maner.

Billede: Mit valnøddetræ – valnødden kom med barkflisen, så jeg er lidt stolt over, at det er blevet så stort

Endnu en sæson med orkesteret er slut. Sæsonen blev afsluttet med en udendørs sommerkoncert. Jeg var noget spændt på den. Dels var jeg nysgerrig efter, hvor mange der ville komme og lytte (udover påhæng til orkesterets medlemmer), dels var jeg noget spændt på mit solonummer.

Jep, du læste rigtigt – solonummer. Jeg havde fået æren af et solonummer, og lidt pudsigt så var det blevet foreslået af vores klarinettist. Han syntes, at vi skulle spille klarinet polkaen, men han ville ikke selv spille den, så valget faldt i stedet på mig. Nu er min saxofon ikke lige en klarinet, men jeg gjorde mit bedste, og det var rimelig godt. Flere var da henne og rose mig efterfølgende.

Der var også rimelig mange tilhørere, og det var ikke kun påhæng til orkesterets medlemmer. Hvordan de så havde fundet ud af, at vi skulle spille, ved jeg ikke, men det var dejligt med så mange mennesker.

Alt i alt en fantastisk dejlig afslutning på en god sæson.

Siden sidst har jeg sammen med orkesteret spillet til Foreningernes dag, og traditionen tro regnede det. Jeg må ærlig indrømme, at jeg glæder mig til den dag, hvor det ikke regner. For tro det eller lad være, men det lægger altså en dæmper på antallet af tilhørere, når det siler ned.

Vi havde en del mandefald i orkesteret, så vores dirigent havde allieret sig med et par venner, som dukkede op, efter vi havde spillet et nummer eller to. Jeg kunne godt mærke det på stemningen, da de to professionelle musikere pludselig spillede med. Det var som om, alting bare lød bedre, og som om alle gav den noget ekstra, så det virkelig swingede. Desværre var der stor uenighed mellem arrangørerne om, hvor lang tid vi måtte spille. Formanden havde fået at vide, at vi bare skulle spille, mens en anden fra arrangørgruppen kom hen og stoppede os. Det var ærgerligt, for det lød ærlig talt s…. godt.

Billeder: Schloss Sanssouci

Det sker ikke så ofte, men nogle gange er vi (orkesteret, jeg spiller med i) så heldige, at vi har to arrangementer på samme dag. Det er lige præcis, hvad der skete for nylig. Først skulle vi spille til indvielsen af en mølle i det lokale område, og senere på aftenen skulle vi spille til et ‘By Night’ arrangement i en af de lokale byer.

Arrangementet ved møllen foregik i en smule blæsevejr, og endnu engang var jeg utrolig glad for min iPad. I modsætning til mine medmusikanter så skulle jeg ikke holde på noderne, til gengæld fik jeg lidt en udfordring, da min sidemands noder blæste ned. Af ren og skær refleks skyndte jeg mig at træde på nogle af noderne, så de ikke blæste helt væk. Det jeg ikke lige tænkte over var, at jeg dermed også trådte på mine pedaler… som er koblet til min ipad… hvorefter den pænt bladrede videre til næste side, og der var vi ikke kommet til endnu. Nåh, men den slags sker, og jeg kunne ikke andet end smile, samle noderne op, og derefter falde ind i musikstykket igen.

Om aftenen stod vi i læ, så der var ikke problemer med løsslupne noder. Vi spillede temmelig godt ved begge arrangementer, så vi kunne godt gå tilfredse hjem igen.

Billede: En fasan, der lige skulle se, om naboen var hjemme

Endnu engang er dagens emne play along. Hvis det ikke er gået op for dig, så er jeg meget glad for, at jeg er startet med at spille igen, og jeg synes, at det er helt fantastisk dejligt at spille med orkesteret. Nogle gange er det bare ikke helt så interessant at stå og øve de noder, som vi spiller til orkesteret. Jeg spiller stort set aldrig melodi stemmen, og det kunne være rart, hvis det var muligt at øve min stemme sammen med noget, der ligner orkesteret.

Jeg har tidligere været i gang med at skanne alle de noder ind, som orkesteret ejer. I den forbindelse fandt jeg ud, hvor hovedparten af vores arrangementer kommer fra. Så jeg blev da nysgerrig og begyndte at søge på nettet. Til min store overraskelse viste det sig, at størstedelen af vores arrangementer er indspillet af et professionelt band.

Helt billige er CD’erne ikke, og ofte er det kun et enkelt eller to numre fra hver CD, som jeg skal bruge. Så jeg gik lidt i tænkeboks, for hvis jeg skulle købe alle de tilgængelige numre, så ville det blive noget af en dyr fornøjelse. Igen blev jeg positivt overrasket, for det viste sig, at jeg kunne købe musikken på iTunes. Dermed kunne jeg købe numrene enkeltvis. Pyha, det blev straks meget billigere.

Så vupti, der købte jeg lige 17 numre, og nu kan jeg øve med ‘orkesteret’, når det passer mig 🙂

Billede: Min blomstrende miniplante