Den travleste weekend for orkesteret er den weekend, der indeholder første søndag i advent. For det er i den weekend, at julemanden rundt om i landet skal tænde juletræet i de forskellige byer. Denne weekend bød på en tur til en ny by, og jeg var da lidt spændt på, hvordan det ville gå (jeg har faktisk boet i den by).

Ud over turen til den nye by, så bød weekenden også på en tur på julemarked igen, og så skulle vi selvfølgelig spille i vores hjemby.  Turen til julemarkedet var fyldt med masser af mennesker. Det var svært at finde parkeringsplads, og det var generelt svært at finde hinanden bagefter. Alt for mange mennesker er ikke mig, og da det var næsten umuligt at bevæge sig rundt, så forestil dig at rende rundt med en stor taske med saxofon mm. Så selvom jeg havde medbragt noget af familien, så blev vi ikke længe.

Og spilleriet? Det var s… koldt, da det blæste temmelig meget, og desuden var fugtigheden høj. Så de fleste måtte tage deres jakker ud over vores spilleuniform. Da vi senere skulle til den nye by og spille, ja, så begyndte jeg at fryse igen – selvom jeg stadig sad i en varm bil. Bare tanken om at skulle stå i kulden var nok.

På trods af kulde og meget kolde fingre så gik det godt med at spille, og det må være det vigtigste.

Julemarkeder er en tradition mange steder, og orkesteret har fået æren af at spille i både denne weekend og næste weekend på et af dem. Det afholdes på en gammel borg/slot, og der er mange forskellige stande fra hele landet, hvor der bliver budt på både spiselige/drikkelige ting, men også mange pyntegenstande. Desuden er det også meget besøgt, så der skulle være en chance for, at der ville være et par tilskuere.

Første gang vi skulle var fredag eftermiddag kort efter åbningstid. Da vi ankom var det halvmørkt og det regnede en smule. Heldigvis blev det tørvejr til vi skulle spille, og selvom det var efter solnedgang, så var det rimeligt godt vejr at spille i. Dog gav mørket udfordringer for nogle, da det kunne være svært at se noderne, men det var meget hyggeligt.

Eneste udfordring var, at det kom bag på arrangørerne, at når man inviterer et helt orkester – og så mange er vi heller ikke – så skal vi finde et sted at have vores tasker, og det var de ikke lige forberedt på. Og vi skal også have et sted at mødes, men her var det som om de bare forventede, at vi stod udenfor i regnen. Jeg er helt enig med dem i, at vi selvfølgelig ikke skal stå og spærre for gæsterne, men så skulle de måske have fundet et overdækket sted, hvor vi kunne samles og stille vores tasker.

Det er blevet tid til at komme ud og lufte orkesteret igen. Denne gang er det et af de lokale supermarkeder, som har fødselsdag, og bestyrelsen har besluttet at give bestyreren en gave ved, at vi kommer og spiller i butikken.

Supermarkedet lægger ikke lige frem i den mest moderne bygning, og der er heller ikke særlig meget plads. Men vi får da klemt tubaerne ind mellem alle dåsevarerne, mens tenorsaxerne står blandt survarerne. Vi andre står i nærheden af en køledisk og med grøntsagsafdelingen i ryggen.

Det var sjovt at spille der, også selvom opstillingen var en smule alternativ 🙂

Billede: Billedet er fra Nürnberg Zoo

Foreningernes dag er noget, som afholdes rundt om i landet på forskellige tidspunkter. Det er en dag, hvor foreningerne i kommunen samles og prøver at hverve nye medlemmer. Foreningerne stiller boder op, hvor man kan se, hvad de laver, og så kan man stille spørgsmål og se tingene an. Det er en god måde at opdage, hvor mange foreninger der er, og hvilke muligheder man har.

Orkesteret, jeg spiller med i, er også en forening, så vi skulle selvfølgelig også repræsenteres. Og det mest nærliggende var selvfølgelig, at vi spillede til åbningen. Vi leverede en god oplevelse, men desværre så var vejret ikke med os. Det regnede temmelig meget, så der var ikke særlig mange til at lytte.

Og så er jeg klar til en smuttur til Tyskland igen. Denne gang bare lige et smut syd for grænsen til Fehmarn, hvor min mor og jeg gerne vil undersøge indkøbsmulighederne i området. Når vi tager ned på de sædvanlige indkøbsture, så er det jo altid de samme forretninger, vi besøger. Så denne gang vil vi gerne se lidt mere.

Vi er knapt nok startet på den nye sæson, før der er bud efter os. Vi skal spille til en ‘By Night’ aften i den lokale by. Så det har været hård træning lige siden, vi startede.

Jeg indrømmer gerne, at jeg måske er lidt mærkelig, men jeg øver også, når der er ferie, men det er ikke alle, der gør det. Det var derfor en noget hård start, da flere ikke havde spillet i de 2 måneder, vi havde haft ferie. Men vi præsterede rent faktisk at levere ca 45 min god musik underholdning. Og så er vi da også i gang, for der er ikke mere end et par uger til næste arrangement.

Billede: Billedet er fra Nürnberg Zoo

Så kom afslutningen på første sæson med mit orkesterspil, og vi havde arrangeret en forårskoncert, der skulle afholdes i samarbejde med den lokale biograf. Det vil sige, at de lagde område til eller evt forhal, hvis det skulle gå hen og regne.

Vejret var fantastisk godt, og vi skulle mødes en time før selve koncerten for lige at pudse de sidste par ting af. Vi sad i badende sol midt på dagen, så vi kunne i den grad holde varmen. Men kan du gætte, hvad varmen kan give problemer for? Ja, instrumenterne intonerer selvfølgelig en smule anderledes, og musikerne kommer til at svede, men det er ikke, hvad jeg tænker på. Næh nej, men iPad måtte simpelthen melde ‘pyha, alt for varmt’ et kvarter før koncerten startede.

Heldigvis nåede jeg at fange mine forældre, som var hjemme hos mig, inden de kørte afsted for at komme og høre orkesteret spille. Så jeg fik dem til at tage mine papir-noder med. Det skal lige siges, at jeg havde købt et beskyttelsescover til iPad’en, som var sort, og det hjalp absolut ikke på sagen. Så jeg pillede coveret af iPad’en og satte den i skyggen i håbet om, at den ville nå at køle af, inden koncerten startede.

Det lykkedes faktisk at få den kølet ned, så jeg kunne bruge den, og så begyndte vi at spille. Da jeg skulle finde vores sidste nummer frem, så meldte iPad’en igen ‘pyha, alt for varmt’, og så var jeg glad for papir-noderne, som jeg havde lagt under min stol. Så frem med mappen og finde noden, og så begyndte vi at spille, men vi var knap nået halvvejs ned på første side, før der kom et vindpust, og så faldt min mappe på jorden. Og nej, jeg var ikke den eneste, der grinede, for det blev da også mere og mere komisk. Gudskelov havde min sidemand en stemme, som mindede meget om min, så den spillede jeg med på i stedet.

Alt i alt var det en god koncert, og jeg syntes, at vi spillede godt. Og når jeg kigger tilbage på den sæson, hvor jeg har været med, så må jeg ærlig indrømme, at jeg i den grad har savnet at spille, så det vil jeg gerne fortsætte med, så længe jeg kan.

Billede: Billedet er fra Schmetterling park i Burg auf Fehmarn