Nu kunne jeg ikke vente længere med at forkæle mig selv. For nogle år siden købte jeg et dyrt ligatur til min saxofon, som jeg fik indgraveret, da jeg alligevel skulle bestille det direkte hos producenten, og nu er det selvfølgelig blevet tid til et tilsvarende til klarinetten.

Ja, det vil sige, de har selvfølgelig fået nye og flere modeller, så jeg skulle lige lægge bånd på mig selv og beslutte mig til, hvor mange penge jeg egentlig ville ofre på det. Dernæst skulle jeg vælge hvilken model, og jeg valgte en mode, hvor jeg også kunne vælge farven på selve strengen i ligaturet. En af de store fordele ved dette ligatur frem for de ældre modeller, som f.eks. det jeg har til saxofonen er, at jeg kan ændre størrelsen på det. Så hvis jeg pludselig får et mundstykke, der er et nummer større eller mindre, så kan jeg bruge dette ligatur. Det i sig selv gør, at det tjener sig selv hjem.

Jeg glæder mig rigtig meget, for det er nogle fantastiske ligaturer. Det kan godt være, at jeg er pjattet, men det har noget at gøre med den kontrol, som jeg synes, det giver mig over mit blad. Jeg er ikke professionel, men det er et at de steder, hvor jeg har råd til at flotte mig, da en bedre klarinet er væsentlig meget dyrere.

Jeg har glædet mig, og jeg har heller ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle forvente. I dag var jeg henne hos Lone, fordi vi skulle spille sammen – saxofoner og klarinetter. Jeg havde sendt et udvalg af forskellige noder, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad hun gerne ville spille, og jeg havde selvfølgelig også medbragt min højttaler i tilfælde af, at den skulle bruges.

Hun bor på en gammel gård sammen med hendes mand sådan lidt ude på landet. Huset er imponerende, og det er bindingsværk. Heldigvis har hun fyret godt op i brændeovnen, så der er dejligt varmt. Hun viser mig rundt og hold da op, det er spændende. De har selv lavet det meste, da det var piv utæt, da de flyttede ind.

Vi får spillet flere timer, end jeg havde forventet, men hun er også med på den værste, hvilket er skønt. Jeg er selvfølgelig godt træt, da jeg kommer hjem, men jeg glæder mig allerede til næste gang, vi skal mødes.

Efter jeg havde saxofonerne på big bandet på besøg, så er jeg begyndt at kigge efter en ny type noder med backing tracks. For dem af jer, der ikke ved det, så er noder mit svage punkt, når jeg skal lade være med at bruge penge. Jeg synes, at det er sjovt med mange forskellige slags, og samlergenet er stærkt på det område.

Jeg har i forvejen nogle noder til big band numre. Her snakker vi ikke om fulde partiturer, for de er ofte uden backing tracks. Nej, jeg snakker om nogle, hvor man kan købe 1. alt sax, 1. tenor, 1. trumpet osv til. Jeg havde nogle i forvejen til 1. alt sax, og til nogle af hæfterne havde jeg også suppleret med trompet noden, som jeg spiller på klarinet. Men nu har jeg bestilt både tenor sax og trombone noderne også.

Derudover har jeg kigget på noder til saxofon kvartetter, og det er faktisk lykkedes mig at finde nogle. Nu er spørgsmålet bare, om de også kan bruges, men det må tiden vise.

Jeg faldt også lige over et hæfte til fløjten, så det sneg sig med i indkøbskurven.

Jeg bruger, som den eneste, en tablet til mine noder i big bandet. Ja, jeg bruger den til alle min noder, og jeg synes, at det er fedt, at jeg altid har alle noder med mig uden at det vejer alt for meget. En af de andre i big bandet har kigget misundeligt på min iPad, og vi havde snakket lidt om, hvilke muligheder der er. Og der var også et par andre, som gerne ville høre, hvad der kunne lade sig gøre. Bare det med, at man kan ‘skrive’ på sine noder, selvom de er digitale, er ukendt for mange. Derfor valgte jeg at invitere dem, som havde lyst, til at komme en tur hjem til mig. Så kunne jeg nemt vise, hvordan jeg brugte den, hvordan jeg ordnede mine noder, og hvordan jeg gjorde med play-along numre. Det sidste var flere fra big bandet nemlig meget nysgerrige på.

Jeg var selvfølgelig en smule nervøs. Jeg kan godt lide dem alle sammen i big bandet, men jeg er en meget privat person, så det er meget nyt for mig at invitere folk indenfor. Jeg gider ikke alle fordommene, som jeg er vant til, at mine kolleger stiller op med. Til min store overraskelse og glæde så havde jeg bekymret mig uden grund – skønt.

Det var en fantastisk dag. Jeg nød det, og jeg fik vist og forklaret, og der blev spurgt ind til mange ting. Flere var imponerede over mulighederne, og nogle var også lidt fascineret af, at jeg bare kunne få billedet af min tablet vist på mit tv.

Vi fik også spillet, så de fik prøvet lidt play-along, og alle var glade. Alt i alt en meget vellykket dag.

Endnu engang er det blevet tid til en Virtual Saxophone Workshop, og jeg tilmeldte mig selvfølgelig med det samme, da jeg fik invitationen. Indholdet af disse workshops er fantastisk, og prisen er i den lave ende i forhold til, hvor meget indhold der er.

For at være helt ærlig, så er jeg glad for at COVID-19 har lært folk, at internettet er blevet modent til at afholde virtuelle konferencer. For det første er det meget billigere at deltage, når man ikke skal rejse og have hotelophold. Derudover er det rart, at man som introvert kan få lov til at tage tingene, som man magter. Og den sidste skønne ting er, at man har adgang til sessionerne bagefter. Så hvis man ikke har kunnet deltage af den ene eller anden grund, så har man stadig mulighed for at få valuta for pengene.

Jeg krydser fingre for, at denne type virtuelle workshops/konferencer vil fortsætte og blive endnu bedre, efterhånden som folk lærer at håndtere dem, samtidig med at teknikken bliver bedre.