Jeg har i bogstavligste forstand taget første skridt mod nye vaner. Faktisk har jeg taget adskillige skridt. Efter jeg har læst Atomic Habits, som er skrevet af James Clear, så har jeg fået en større forståelse for, hvordan jeg kan indføre nye vaner og kommer af med uønskede vaner. Jeg skal starte i det små og gøre det simpelt.

Min første nye vane, som jeg vil indføre, er at gå en tur eller på anden måde motionere i 30 min hver dag, når vi skriver 2024. Jeg startede faktisk med at sige, at jeg ville gå 30 min hver dag, men jeg kender mig selv godt nok til, at jeg ikke gider gå en tur, hvis det siler ned. Det skal ikke hver en sur pligt. Nu kommer så det svære, for hvordan får jeg opbygget den vane uden at det bliver en sur pligt, så jeg opgiver?

Ifølge James Clear skal jeg starte i det små og starte med 2 min, for det sværeste er ofte at starte. For mig vil det sige, at jeg skal snøre skoene og gå lidt op ad vejen og tilbage igen. Her kommer jeg lidt op at slås med mig selv, for det synes jeg ikke er nok. Er jeg først gået afsted, så skal det også være en gåtur af en vis længde. Tidligere er der så sket det, at jeg ofte gerne vil gå en time, men det synes jeg ikke altid, at jeg har tid til, og så bliver gåturen helt droppet. Derfor har jeg lavet en aftale med mig selv om, at mine gåture i februar og marts er på max 30 min, og de må godt være kortere. Dermed er gåturen også klaret, når jeg går ned og handler ind, for det tager 25 min.

Jeg har også konstateret, at jeg er for hård ved mig selv, og at min perfektionisme er medvirkende til, at jeg tidligere har opgivet. Det kom til udtryk, da jeg lagde mig med hormonmigræne i 5 dage tidligere på måneden. Jeg blev irriteret og følte, at jeg blev sat tilbage til start. Derudover så jeg det som, at jeg havde fejlet mit mål om at gå hver dag, for jeg kom jo ikke ud og gå en tur. Jeg har derfor indført 2 nye regler. Den første er permanent og betyder, at migrænedage ikke tæller i regnskabet. Den anden regel er midlertidig og betyder, at jeg må springe over 1 dag om ugen, uden at jeg mentalt straffer mig selv, og ser det som et kæmpe nederlag og alt er tabt på gulvet.

Som det fremgår af ovenstående, så lærer jeg noget om mig selv i processen, og det er nu meget rart. Næste måned starter jeg op på 2 nye vaner. Jeg har valgt, at jeg bruger de første 2-3 uger på at finde ud af, hvordan jeg har det med den pågældende vane, før jeg skruer regelsættet sammen. Mine 2 næste vaner er at stå op senest kl 7 om morgenen og spille minimum 15 min om dagen på et instrument. For begge vaner forventer jeg, at de skal gælde 5 dage om ugen til at starte med, men nu må vi se, hvilke erfaringer jeg gør mig de næste par uger.

Jeg glæder mig til at gøre status igen om en måneds tid.

It's going to be a fun year. It's going to be a strange year. It's going to be a year where I will try some things I never thought I would try. And no, I will not be doing anything extreme. I'm not going bungy-jumping or parachuting. Instead, I'm going to challenge myself to try new things.

I've begun to read non-fiction books. It started last year when I was looking for a process for storing digital information. I get info in my mailbox and find information on homepages that I would like to save for future use, but I don't know where to keep it so I can find it again. I stumbled upon Tiago Forte and his book 'Building a Second Brain' which describes how to save info. I also didn't know how to manage and prioritize my many small private and work-related tasks, so I started to get curious about productivity. I find many things exciting and had to hit the breaks and prioritize my health. To improve my health, I need new habits to replace unwanted practices I have adopted over the last few years. Therefore, I picked up 'Atomic habits' by James Clear, even though I'm not a person who reads self-help books. I usually think that they are superficial and oversimplify everything. The authors give the illusion that all you need to do is to follow one recipe, and everything works out, but that's not true. I'm looking forward to finding out what I think of the book.

I also have thought about whether or not I'm getting all the vitamins and minerals my body needs, but I don't want to use standard multivitamin pills. There are many different kinds, and figuring out which is best is challenging. Therefore, I've chosen to do something different by ordering Smart Supplement from Heights. They contain ingredients that are healthy for the brain. I'm very skeptical, and I'm also aware that nothing happens overnight. Furthermore, I know that if my body improves gradually, I won't necessarily notice it unless I stop taking the supplement. Well, I've bought the product, and I'll evaluate my health in 3-6 months.

See? That's two new things that I've started this year. I'm looking forward to what will be next.

Once upon a time, putting the pictures you took in a photo album was typical. That way, it was possible to take the photo album, flip through it, and go down memory lane. After buying my first digital camera, the pictures are stored on a hard drive, but I never look at them, which is a pity. In 2005, I got to travel a lot, and I printed miniature versions of the pictures I took but never looked at them. They are too small, and there are too many of them.

This year, the course Building a Second Brain I bought inspired me to create a photo album covering 2022. The result was a physical book that was mailed to me. I'm holding the book, and I'm not sure I'm happy with it. I like the book's quality, but something is missing. I wanted to write comments beside each picture, but I skipped that part partly because I wanted to keep the price low and partly because I wanted to finish the book quickly.

I'm considering whether to give the photo album one more try. It bothers me a bit that strangers will see the pictures and text comments because some of them are very private to me. The idea behind creating the photo album is so that I can go down memory lane when I get older. I don't have children or a partner, so I don't have anyone else to help me remember the past. A photo album with text comments will help me remember.

The photo album was not cheap, but I don't think it will be cheaper to print it myself. The benefit of printing the photo album on my printer is that I can edit the photos and write what I want. I can also reprint a page if I'm not happy with it. My biggest hurdle with printing the book is finding an easy way to create it. I need to only concentrate on choosing the pictures and writing the text. I'm looking forward to giving it a try.

Det er blevet tid til at købe nye kondisko igen. Sidste gang måtte jeg vælge en anden model, fordi jeg ikke kunne få en neutralt udseende sko til arbejdet i den model, som jeg havde. Det var også lige ved at være et problem denne gang, indtil jeg gjorde opmærksom på, at jeg bruger en herremodel og ikke en damemodel. Pludselig var der flere muligheder.

Som det kan ses på billedet, så valgte jeg en sort model til arbejdet, og eftersom jeg nu var i en forretning, så kunne jeg lige så godt købe et ekstra par til par til privat formål. Valget faldt på en blå model, selvom jeg ikke er vild med den hvide sål. Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor den skal være hvid – den er alt for svær at holde pæn og ren.

Til gengæld har jeg lært noget – jeg skal ALDRIG have den anden model igen. Denne model er simpelthen meget mere behagelig at have på og gå i, at der slet ikke er nogen sammenligning. Altså holder jeg mig til den model næste gang også. Så håber jeg bare, at de bliver ved med at lave den i sort.

Egentlig var det for sjov, da jeg for et par år siden købte julesokker i lufthavnen, da jeg havde været en tur til London. Jeg synes ikke, at det var noget, jeg ville bruge penge på, men nu har jeg skiftet mening. Sidste år købte jeg lidt flere julesokker, og så fandt jeg ud af, at jeg mangler nogle, hvis jeg ikke skal vaske sokkerne alene. Derfor har jeg i år købt et hold julesokker mere, og jeg er godt tilfreds med fangsten. Nu har jeg så julesokker til nogle år – forhåbentlig.

Jeg ved godt, at jeg er småtosset. Jeg synes nemlig, at det er hyggeligt med lidt pynt til de forskellige årstider. Jeg går ikke specielt meget op i halloween, men jeg synes nu alligevel, at jeg skal have lidt nyt pynt. Denne gang har jeg købt nogle batteridrevne bloklys, og dem er jeg godt tilfredse med.

Jeg bruger ikke min elkedel særlig meget, men nu er jeg blevet godt og grundigt træt af den elkedel, jeg købte tidligere på året. Jeg havde slet ikke forventet at kunne købe en elkedel, som man kunne brænde sig på. Og nu er jeg træt af, at jeg altid skal passe på, så jeg gik på jagt efter en ny elkedel.

Min elkedel bliver brugt til at varme vand til både te og kakao, og i den forbindelse er det vigtigt, at man kan indstille temperaturen til andet end 100 grader. Så jeg gik på jagt og fandt en fra Siemens. Den er også isoleret, så man ikke brænder sig på den, så den bestilte jeg.

Da jeg skulle hente elkedlen i det lokale supermarked, så overvejede jeg, om det var nødvendigt at tage bilen. Min beslutning blev, at det var ikke nødvendigt – så tung og stor er en elkedel på 1,5 L heller ikke. Så jeg gik frejdigt ned i supermarkedet og hentede pakken. Umiddelbart var den noget stor.

På vejen hjem (det tager normalt 15 min at gå hjem) bliver jeg mere og mere irriteret over størrelsen på pakken. Jeg skælder firmaet ud for at belemre kunderne (= mig) med ekstra pakkemateriale, som jeg skal finde plads til i min skraldespand. Jeg begynder også at synes, at pakken er noget tung, så jeg begynder at tænke over, hvad de dog har puttet i pakken. Jeg må hvile pakken flere gange på vejen hjem, og ca halvvejs kigger jeg på pakken og ser, at der står 4 pcs. Hmmm, de har vel ikke sendt 4 elkedler til mig? Nej da, det kan ikke være rigtigt. Jeg begynder at vippe pakken frem og tilbage for at se, om den er tungere i den ene ende end den anden, men det er den ikke.

Jeg kommer udmattet hjem, og så ringer min mor. Jeg brokker mig højlydt over, at det er for dårligt, at man får så meget pakkemateriale med. Hun prøver et par gange at få mig til at åbne pakken, og det lykkes til sidst. Jep, de har sendt mig 4 elkedler. Jeg bliver fuldstændig paf og meget træt – jeg orker ikke at gå tilbage med pakken.

Det ender med, at jeg får solgt de 2 af elkedlerne, og da jeg selv skulle bruge 1, så har jeg nu 1 i reserve. Det er sådan set ok med mig.

Jeg må desværre indrømme, at jeg stadig er druknet i opgaver og information – både privat og arbejdsmæssigt. Af den grund har jeg søgt og kigget på, hvordan jeg kan få sat tingene i system. Jeg har behov for at finde ud af, hvordan og hvor jeg skal lagre information, som jeg får på mail, finder på nettet, læser i en bog osv. Jeg har også behov for at finde ud af, hvordan og hvor jeg skal gøre af alle mine opgaver, og hvordan jeg skal organisere dem, så opgaver ikke bliver syltet og/eller glemt. Der er også opskrifter, og hvad med alle mine noder? Pyha, der er meget at tænke på, og det gør ikke presset mindre.

Tidligere på året læste jeg bogen Building a Second Brain af Tiago Forte, og jeg kunne godt følge hans logik. Mit problem nu er, at jeg er gået i stå i forhold til, hvordan jeg får det implementeret. Jeg har forsøgt at flytte tingene over i Notion, men det fungerer heller ikke rigtig for mig. Det er et meget tungt program at bruge. Jeg er i vildrede og ved ikke rigtig, hvordan jeg kommer ud på den anden side. Derfor vælger jeg at benytte mig af det tilbud, som jeg får fra Tiago Forte med at deltage på hans kursus Building a Second Brain. Og jeg får endda adgang til de efterfølgende 3 kurser også. Dermed kan jeg deltage, fordøje det, prøve nogle ting af, og så kan jeg deltage igen og få mere hjælp. Jeg glæder mig allerede.

Jeg har fødselsdag i sommerperioden, men jeg synes, at det er upraktisk at holde min fødselsdag der. Uanset hvordan vejret er, så er der typisk meget varmt i mit hus, og det er noget af min familie ikke særlig glad for. Så er der sikkert nogle der spørger, hvorfor vi så ikke spiser udenfor, men det er ikke mig. Jeg gider ikke kæmpe om min mad med hvepse, fluer og andre insekter. Og hvis det blæser, så skal man sidde og holde på alting.

Derudover er jeg begyndt at holde min sommerferie i september måned, og så passer det med, at jeg også holder min fødselsdag der. Nu er jeg ved at være oppe i årene, så gaver er ikke længere et krav. Jeg synes også, at det er meget hyggeligere, når gaver ikke bliver en central del af dagen. Derfor har jeg de sidste par år valgt at kalde det familiehygge. Det er, hvad jeg ønsker mig på min fødselsdag – og det er lige præcis det, jeg får.

Jeg benytter også gerne anledningen til at lave en masse mad. Jeg laver flere forskellige slags og rigeligt af det, så jeg kan fryse noget af det ned. På den måde har jeg mad til hverdagen også, og det nyder jeg. Jeg benytter mig også af, at det er nemt at varme mad i mikroovnen, og når vi ikke er så mange, så kan det godt lade sige gøre. Jeg sørger for, at suppen er varm, og efterhånden som folk vil have noget af det andet mad, så varmer jeg løbende portionerne i mikroovnen. Maden er derfor varm og bliver ikke kold undervejs.

Det var en hyggelig dag med masser af gode snakke.

Jeg går til lægen en gang om året for at få tjekket mit blodtryk, fordi jeg tager p-piller. Jeg tager dem mod min hormonmigræne, så jeg får færre og mildere anfald. Desværre har jeg nogle læger, som kun ser på, at p-piller giver en øget risiko for blodpropper. Jeg har spurgt dem, hvilke alternativer de har, og de har ikke nogle, og de vil ikke give mig flere migrænepiller. Så selvom de ikke vil indrømme det, så ønsker de faktisk, at jeg får dårligere livskvalitet og mange flere sygedage, hvilket ikke giver mening. Jeg er glad for blodtrykskontrollen, men efter jeg skal kæmpe for at beholde p-pillerne, så er mit blodtryk højt, når jeg går til lægen, så jeg sørger altid for at have lavet målingerne inden.

Da jeg bliver kaldt ind, går jeg straks i forsvar. Jeg skal ind til en ny læge, og jeg er allerede træt, for jeg gider ikke endnu en gang at skulle forsvare, hvorfor jeg tager p-piller. Til min store overraskelse så er lægen på min side. Han kan ikke forstå, hvorfor jeg skal blive ved med at komme en gang om året, når mit blodtryk er fint, og når jeg trives godt med min p-piller i forhold til min migræne. Han vil lige vende tingene med kollegerne, og så vil han ringe tilbage til mig senere på ugen.

Ja, de går da aldrig med til ikke at kalde mig ind en gang om året, og det er også fint med mig. Jeg synes, at det er betryggende at blive kontrolleret. Jeg gider bare ikke diskutere de samme ting hver gang, når de ikke har noget alternativ. Igen, til min store overraskelse, så ringer lægen dage efter. Jeg skal først til tjek om 5 år. Jeg skal bare selv kontrollere mit blodtryk med jævne mellemrum, så jeg kan tage tingene i opløbet, hvis mit blodtryk pludselig stiger. Jeg er ovenud lykkelig over at have fået en læge, som lytter.