Det var blevet tid til noget aftenarbejde henne på arbejdet. Vi skulle flytte alt udstyr fra et serverrum til et andet. Mit job var tidligt om morgenen at sørge for, at vi uden problemer kunne lukke vores SAN, som skulle flyttes. For de interesserede, så har vi to SAN, som replikerer, og det er derfor muligt at køre aktivt kun på det ene. Problemet var bare, at det meste af failover processen forløb uden problemer, men den sidste ‘klump’ gav problemer. Da dette blev gjort fredag morgen, så var det bare om at gøre sit bedste for, at der kunne arbejdes på failover systemerne, mens vi kontaktede vores SAN leverandør for at høre, hvorfor vi pludselig ikke kunne tilgå data på vores diske.

Det mest irriterende var, at på et tidspunkt blev opgaven overgivet til et support center i Indien. Det kan godt være, at de er dygtige og billigere, men jeg kunne stort set ikke forstå, hvad manden sagde til mig. Det hele blev gjort værre af, at jeg er ikke SAN ekspert, så jeg havde heller ikke mulighed for at gætte mig frem. Gudskelov endte sagen med, at leverandøren sendte en mand fysisk til vores adresse (han ville i øvrigt heller ikke snakke med inderen), og efter flytning af udstyret fra et serverrum til et andet, så fandt vi fejlen, rettede den, og så virkede alt igen.

Det blev godt nok en lang dag, eftersom jeg startede kl 4 om morgenen og forlod arbejdet klokken 2 om natten. Og tro mig, weekenden blev brugt til at sove og slappe af i.

Billede: Billedet er taget fra London Eye

Jeg ved det godt. Vi er forkælede på min arbejdsplads, men jeg må også samtidig indrømme, at jeg ikke er helt begejstret for deres nye tiltag med tvungen ferielukket. Specielt fordi den slags perioder ofte er ideelle til at foretage It arbejde, og det må vi ikke engang. I år er vi desuden i gang med at gøre klar til udlevering af nye pc’ere, og der er altså en del ting, som driller. Så jeg kunne da godt lige bruge en uges tid på at få det helt plads i stedet for, at jeg skal møde tidligt mandag morgen og gøre mit bedste for at få lavet de sidste ting, inden brugerne skal have deres pc’ere.

Derudover så skal jeg også huske at skrive ned, hvor langt jeg er nået med hvad, for efter 2 ugers fri, så er det ikke sådan at samle tråden op igen. Nå, men det er vilkårene, og så er det jo bare at rette ind.

Billede: Billedet er fra Kensington Gardens i London

Det er næsten ferietid. Dels har jeg noget restferie (ca 2 uger), men jeg er også blevet påtvunget at afspadsere 3 uger, så det er i alt 5 ugers ferie, der skal bruges. Er det ikke lækkert, spørger de fleste. Jo, under normale omstændigheder er det, men i min nuværende arbejdssituation er det bare så dårlig planlagt, som noget kan være.

Vi har forrygende travlt på arbejde, fordi vi skal have nye pc’ere, hvilket også betyder Windows 10 og Office 2016 + hele den bagvedliggende server infrastruktur skal opdateres til at understøtte nyt styresystem mm. Derudover går min kollega på barsel + ferie i næsten 4 måneder, og da han har været i gang med en større udvidelser af vores sikkerhedsproduktportefølje, så skal jeg også lige have lært det inden juni.

Så ærlig talt, nej, jeg synes faktisk ikke at det er lækkert med 5 ugers ferie. Jeg ved, hvor meget arbejde jeg kommer tilbage til, og det glæder jeg mig ikke til.

Til gengæld har jeg (endelig) fået ringet til en saxofon lærer. Jeg vil gerne have nogle gode råd til, hvordan jeg kommer i gang med at improvisere. Jeg er simpelthen så bundet af noder, at jeg ikke kan finde ud af at spille 2 toner mere, end hvad der står. Og har jeg ingen noder foran mig, så aner jeg ikke, hvad jeg skal spille. Derudover håber jeg på, at læreren kan give mig gode råd til, hvordan jeg kommer til at spille bedre.

Billede: Ny type ferie krævede en ny kuffert 🙂

Det har været både en travl og meget spændende periode på arbejdet. Vi har tidligere haft en konsulent til at stå for installation, drift mm af vores databaser servere. Nu var tiden kommet til ændre på tingene, så vi selv stod for driften. I samme forbindelse forhørte vi os lidt rundt hos andre konsulenter, for når man ikke selv har viden på området, så er det meget godt at indsamle information, så man kan vurdere om konsulenten er ‘god nok’.

Desværre kunne vi hurtigt konstatere, at vores nuværende konsulent ikke var god nok på installation/drift området, og vi fandt derfor nogle andre. Jeg skulle overtage installation/drift, og vi startede med at hyre en konsulent til at lære mig de mest fundamentale ting. Da det var på plads, og jeg havde installeret et database cluster, som jeg mente, det skulle gøres, så kontaktede vi et andet firma, som skulle hjælpe med migreringen af data. Inden da skulle de selvfølgelig ‘godkende’ min cluster installation.

Jeg blev godt nok noget stolt, da min installation fik en del roser i modsætning til den installation vores tidligere konsulent havde lavet. Migreringen gik mere smertefrit, end vi havde forestillet os, og alting ser ud til at køre som det skal.

Billede: Det er ved at gro godt til i haven

Jeg har sat mig for at udvide min horisont. At ‘netværke’ er ikke noget nyt, men det er noget ‘man bør gøre’. Nu er det bare sådan, at jeg er introvert, og derved har jeg svært ved at snakke med folk, jeg ikke kender. Det er med til at gøre det sværere for mig at skabe et netværk.

Første skridt jeg har valgt at tage i retning af at netværke noget mere er at deltage i et ERFA møde. Jeg blev inviteret med af en af konsulenterne, der hjælper mig på arbejdet. ERFA mødet skulle holdes hos DR og handlede om Microsoft Service Manager. Service Manager er et stort produkt, der kan bruges til mange ting herunder automatisering.

Det var lidt svært for mig at tage kontakt. Dels var jeg nervøs for mødet med de mange fremmede mennesker, og dels viste min migræne sig fra sin værste side, hvor pillerne ikke hjalp. Jeg fik snakket lidt med en af gutterne fra DR, og jeg syntes, at mødet var rigtig spændende. Specielt blev jeg en smule fascineret af DR’s måde at håndtere It på, og jeg må ærlig indrømme, at ud fra det jeg hørte, så kunne det godt være et sted, jeg kunne tænke mig at arbejde, hvis muligheden nogensinde dukkede op.

Selvom dagen absolut ikke gik, som jeg havde håbet, så har det ikke skræmt mig væk. Jeg ved godt, at min migræne har det med at ‘nedlægge’ mig første gang, jeg gør noget nyt, så næste gang bliver det ikke nær så slemt. Jeg håber, at jeg med tiden lærer at blive bedre til at ‘netværke’.

Det er ikke ofte, at jeg skriver om mit arbejde, men jeg har gang i et utrolig spændende projekt i øjeblikket. Jeg har taget udfordringen op og begyndt at kigge på at automatisere en del af vores opgaver. Og nej, det er ikke først gået op for mig nu, at det er smart, men det kræver tid og overskud at automatisere, og nu var tiden altså til det.

Jeg har selvfølgelig allieret mig med en god konsulent, som også er underviser, hvilket er en god kombination, da jeg gerne skulle lære noget hen ad vejen. Og det er helt fascinerende at se ham arbejde. Så skal tingene lige finpudses, og så skal der lige justeres et par steder, så det bliver mere elegant. Hvad der hurtigt blev en smule uoverskueligt for mig, det havde han helt styr på. Jeg er godt klar over, at han har arbejdet med det i flere år, men jeg kan stadig ikke lade være med at blive fascineret, når jeg ser professionelle udføre deres arbejde – specielt når man kan mærke, at de vil have, at deres arbejde bliver af en vis professionel standard – simpelthen en fornøjelse.

Nåh, men jeg har fået stoppet en masse viden i hovedet, og vi nåede ikke at blive helt færdige. Det var vist også meget godt, for nu kan jeg holde lidt juleferie, mens al den information synker til bunds, og så dukker der jo nok nogle opklarende spørgsmål op, når vi slutter af i starten af de nye år.

Som en opfølgning til min bulende klinkegulv, så har jeg måttet få fat i en anden håndværker. Jeg hørte ikke noget fra den første i 6 uger, og jeg havde svært ved at se, hvordan jeg pludselig skulle holde jul, uden at gæsterne kunne benytte gæstetoilettet (medmindre jeg ville afholde hoppe konkurrence ved samme lejlighed). Heldigvis fandt jeg en murer, som forbarmede sig over mig, så jeg kunne få det fikset inden jul. Det er bare blevet så flot.

Billede: En af løverne i Lübeck

Du er en primadonna, var beskeden fra en ven af familien. Okay, hvordan tager man lige sådan en melding? Jeg synes jo ikke, at jeg ter mig som en hysterisk kvinde, der altid vil have sin vilje. Heldigvis fulgte der en uddybende forklaring med til beskeden. Vennen af familien havde hørt et radioprogram om medarbejdertyper med speciel fokus på primadonna ledelse.

Det viser sig, at der er en forsker, som hedder Helle Hein, der har beskrevet 4 medarbejder typer i den gruppe, som hun kalder specialister. Hun inddeler simpelthen specialister i primadonnaer, præstationstrippere (introverte eller ekstroverte), pragmatikere og lønmodtagere. De skal ledes på forskellige måder, for at de trives, og hun går i detaljer med, hvad der driver de forskellige typer, og hvorfor de opfører sig, som de gør.

Den gode ven af familien vidste godt, at jeg de sidste par år har kæmpet med at ‘finde min plads’ på arbejdet. Ment på den måde at min chef forholdsvis ofte har fortalt mig, at jeg er mærkelig, underlig og absolut ikke som andre. Og på en kontordag sammen mine kolleger, hvor vi skulle lave nogle øvelser med en erhvervspsykolog, blev det meget tydelig, at min motivation for at gå på arbejde ikke er den samme som mine kollegers. Derfor blev min nysgerrig vakt, for er jeg virkelig den eneste, som går på arbejde for at arbejde?

Efter noget læsning og snak med flere mennesker kunne jeg konstatere, at der er mange andre som mig. Jeg er bare så ‘uheldig’, at jeg er den eneste af min type i min afdeling. Derfor kender min chef ikke til min medarbejdertype, og det gør mine kolleger heller ikke. Jeg er derfor den eneste til at forsvare at ‘sådan nogle er der også’, og i stedet er jeg blevet stemplet som ‘mærkelig og underlig’.

Jeg har som sådan ikke noget imod at blive stemplet som ‘mærkelig og underlig’, men det er nu meget rart at vide, at jeg ikke er helt så unik, som min chef gerne vil bilde mig ind (det giver jo et bedre argument for ham til at få mig til at være som ‘de andre’). Men i min undersøgelse af sagen fik jeg da nogle aha-oplevelser, og det har givet mig en bedre forståelse af, hvad der driver mig og giver mig arbejdsglæde, og så er det altså nemmere at opfylde kriterierne, og dermed selv være med til at øge sin arbejdsglæde.

Og så er det nu rart at vide, at min medarbejdertype er ønsket andre steder, når nu den ikke er ønsket hos min nuværende chef.

Billede: Forårsfornemmelser

Jeg var til seminar i dag. Nærmere bestemt var det om Microsoft System Center 2012 SP1 Suite, og det var Coretech, som afholdt det. Det er et firma, som har nogle meget gode og engagerede konsulenter, som altså også bruger en del tid på undervisning/foredrag. De er simpelthen eksperter på System Center produkterne.

Seminaret var utrolig godt. De er meget gode til at koge tingene ned til essensen og holde det på et fagligt højt niveau. En anden ting der kendetegner dem er, at de er meget entusiastiske. Og det mindede mig om, at det er noget, jeg i høj grad savner til dagligt. Jeg synes, mit arbejde er sjovt og spændende. Det er fedt at finde ud af nogle nye ting – at gå på udforskning i et program og finde ud af, at det rent faktisk kan automatisere en del af hverdagen.

Min hverdag med kolleger, som ikke kan se det spændende i nye ting, som ikke er nysgerrige efter nye funktionaliteter – det kan være dræbende for mig. Jeg siger ikke, at alting SKAL vendes på hovedet. Men det kunne være rart, hvis der var noget entusiasme at trække på, når der sker noget nyt. Jeg løber hurtigt panden mod en mur, når det hver gang kun er mig, der ønsker forandring, forbedring, nye muligheder. Og det er træls at skulle forsvare, hvorfor det er en god ide at opgradere til nyt styresystem. Og det første mine kolleger gør – det skal se ud, som det plejer. Gaaab, det er da kedeligt. Det kunne jo være, at nogle af de nye muligheder rent faktisk var smartere?

Vi gør også mange ting manuelt (alt for mange efter min mening). Ja, det tager tid at automatisere, men bagefter giver det overskud. Som en af foredragsholderen sagde, så bliver der altid sagt, at der ikke er tid nok. Men hvis f.eks. en eller andens barn skal køres til hospitalet – vupti – så er der tid. Altså er det ikke, fordi tiden ikke er der, men fordi prioriteringen er forkert. Vi som mennesker er dovne og kortsynede, så når vi tænker på, om vi skal automatisere noget, så kigger vi kun på, at det tager lang tid at få på plads – så er det jo meget nemmere at lave det manuelt. Ja da, men ikke efter et stykke tid. Så vil automatiseringen tjene sig hjem, og der vil være mere interessante opgaver at tage sig til.

Jeg kom til at nævne automatisering af oprettelse af brugere for min chef. Og han spurgte straks: Hvad tjener vi på det? Øh, der er så mange åbenlyse svar efter min mening. Der skal ikke sidde en og oprette brugeren manuelt i AD, oprette brugeren på Exchange, ændre rettigheder på kalenderen, oprette personligt drev med tilhørende rettigheder, tillade Lync osv. Personen der opretter laver ikke stavefejl, og når vedkommende har ferie, så laver backup-personen ikke fejl. Alting bliver lavet ens hver gang. Hvis et punkt i proceduren ændres, så går informationen ikke tabt, når backup-personen overtager. Skal jeg fortsætte? Så igen skal jeg ‘kæmpe’ for nye ideer. Men jeg har prøvet det før. Og igen var det ikke fordi jeg vil lave ALTING om på en gang. Men kunne det ikke være spændende at se på muligheden? Men igen, personen der sidder og laver disse manuelle procedurer… ikke mange synes det er sjovt efter et stykke tid, men han gør!!!

Og hvis der er nogle af mine kolleger, som læser dette. Tro mig, jeg er ikke bedre selv. Forskellen er bare, at jeg gerne vil lave om på det. Tag f.eks. tjek af eventlogs på servere. Hvorfor får jeg ikke vores overvågning til at holde øje med det? Det står nu på min to-do liste.

En sidste ting jeg vil nævne. Min chef udtalte forleden, at it-afdelingen ikke skulle være førende på it. Jeg kunne ikke være mere uenig. Selvfølgelig skal vi være førende. Vi skal kunne supportere/understøtte vores brugere, og det kan altså ikke lade sig gøre, hvis ikke vi har de samme muligheder. Er det ikke os, som er eksperterne og burde kunne sige: Sådan kan man gøre dit og dat. Det er os, der kan sammenholde, hvad der kan lade sig gøre i al almindelighed, og hvad der kan lade sig gøre i vores it-systemer. Men jeg kan selvfølgelig også tage fejl, for når trenden med BYOD (bring your own device) slår igennem, så kan vi med garanti ikke følge med, men så skal vi også over i en hel anden måde at tænke ‘support’ på. Så bliver brugeren pludselig i langt højere grad ansvarlig for sikkerheden, og så skal vi ‘bare’ levere en række services. Se, det er skræmmende for langt de fleste – men det er også spændende! Jeg glæder mig allerede… 

Billede: Mickey Mouse fra Disneyland

Wow, jeg tror aldrig, jeg har arbejdet så meget på 2 uger, når der ikke engang har været weekendarbejde involveret. Det er sørme noget af et projekt, når man skal reinstallere management serveren til ens firewall. Det vil sige, jeg valgte den svære vej… at starte helt forfra og bygge regelsæt mm fra bunden.

For at sige det pænt, så har firewall’en på arbejdet drillet en hel del det sidste halve års tid. Først startede det med at give problemer et sted, men så flyttede problemstillingen i takt med, at der blev lavet diverse ting for at fikse det første problem. Så nu syntes jeg, at det var på tide at få gjort noget ved det (jeg hader, når tingene trækker ud, og der ikke rigtig er nogle, som vil gøre noget ved det).

Hele vores regelsæt er fra før min tid i firmaet (dvs mere end 10 år gammelt), og det er bare blevet opdateret/konverteret/flyttet, hver gang der skulle opgraderes, eller hver gang serveren skulle skiftes ud. Så det er vel ikke så mærkeligt, at tingene pludselig ter sig underligt. Man kan ikke forvente, at ting der blev lavet for så mange år siden, sådan uden problemer er kompatible med de nyeste versioner softwaren. Så det var altså forfra.

Jeg påtog mig en stor del af opgaven med at lave det nye regelsæt (det er jo mig, der ved, hvilke ting der stadig bruges), mens konsulenten fik til opgave at lave ‘alt det andet’. Resultatet blev temmelig godt. Der blev ryddet op, tingene blev gjort mere tidsvarende, men faktisk blev et af vores problemer også løst. Det var ikke forventet af nogen af os. Vi havde begge regnet med, at det først var, når selve firewall’en blev reinstalleret, at det ville blive bedre. Jeg klager ikke, tværtimod, det viser bare med al tydelighed, at installation fra bunden kan løse mange problemer og forhindre andre, og det er godt at få det gjort en gang imellem. 

Billede: Min rododendron i haven