Normalt er jeg ikke typen, der ser mine kollegaer efter arbejdstid, men denne gang kunne jeg ikke sige nej. Det var min ‘nye’ kollega som inviterede mig på besøg, så jeg kunne se hans nye hundehvalp, og det kunne jeg da ikke sige nej til.

Det var en hyggelig dag, og det var en sød hund med en lækker pels. Jeg må sige, at jeg hurtigt kan blive lidt misundeligt – jeg vil også have hund!!! Men, jeg ved også godt, at det ikke er realistisk. I hvert fald ikke på den måde som jeg godt vil have hund på.

Jeg ved godt, at det langt fra er alle, der er enige, men jeg synes ikke, at jeg vil byde en hund at være alene hjemme i 12-14 timer, når jeg skal fysisk ind på min arbejdsplads. Og hvis jeg pludselig skal arbejde over, fordi der er fejl på serverne eller lign, hvad så med hunden? Næh, det må vente til jeg bliver pensionist 🙂

Da jeg begyndte på arbejdet igen i slutningen af januar efter at have ligget syg, så var det på en stille og rolig måde, og der var opmærksomhed fra ledelsens side om, at jeg ikke skulle overdynges med arbejde. Det var en virkelig dejlig måde at starte arbejdet på.

Nu har jeg haft fri i næsten en hel måned (med et par arbejdsdage midt i det hele), og jeg var endda klog nok til at starte midt i ugen, og jeg må bare sige, at fløjlshandskerne er væk. Det var virkelig en væmmelig måde at starte på arbejdet igen, eftersom jeg praktisk talt blev overdynget med hasteopgaver, opgaver, lidt flere opgaver og mange opgaver – udover at der var en del hængepartier på specielt opdateringssiden, eftersom friheden i starten af april var ufrivillig.

Det kan godt være, at jeg er rask igen og føler, at alt er tilbage ved det gamle, men jeg er totalt bombet efter to dages arbejde og har nærmest ligget totalt stille hele weekenden. Jeg har simpelthen ikke haft energi til noget som helst.

Jeg ville ønske, at mine chefer ville kigge lidt rundt i samfundet, hvor der jævnligt er artikler om, at når man har haft en længere ferie, så skal man have lov til at komme tilbage på arbejde i et stille og roligt tempo de første dage. Det kan også godt være, at jeg er ved at blive gammel, men jeg plejer ikke at være så træt. På den anden side er det også ved at være lang tiden siden, at jeg har været 200% tilbage på arbejdet, som jeg er nu.

Jeg har fået en ny kollega på arbejdet. Det er ikke første gang vi forsøger at ansætte en, som kan aflaste mig i mit arbejde, da jeg har alt for mange opgaver. Tidligere har vi ikke været særlig heldige, da det er svært at tiltrække dygtige folk til en offentlig arbejdsplads.

Denne gang har vi forsøgt os med at ansatte en nyuddannet, og jeg er meget begejstret. Det er nogle gange svært at finde folk med den rigtige indstilling til tingene, men det er lykkedes denne gang. Så jeg skal ikke til at forklare i detaljer, hvorfor det f.eks. er en god ide at registrere alle vores opgaver i systemet. Ja, nogle tager sig måske til hovedet, men der er virkelig mange, som stadig går rundt med den holdning til It, som man havde i 90’erne. Og der er også mange som vidensmæssigt ikke har flyttet sig siden dengang. De har totalt misset de sidste mange år, hvor it job er blevet professionelle job, og hvor man ikke længere er super dygtig, bare fordi man kan installere et program.

Nåh, men jeg glæder mig over at have fået en ny kollega og ser frem til samarbejdet – forhåbentlig i mange år fremover.

Jeg er meget glad for den rygsæk, som jeg bruger til og fra arbejdet. Jeg indrømmer også gerne, at jeg måske en gang imellem fylder for meget i den. Det er måske årsagen til, at den ene skulderstrop er ved at gå i stykker, men uanset hvad så skal jeg have en ny.

Efter noget søgen på nettet måtte jeg konstatere, at det stadig er den ‘rigtige’ taske til mig. Jeg har nogle krav til den. Der skal være et rum til et par bærbare pc’ere, et rum til mad/drikke og et rum til iPad/ebogslæser. Så jeg bestilte en taske magen til den, jeg havde (Wenger IBEX 17″ Laptop backpack).

Nu skulle alle ting flyttes fra den gamle rygsæk til den nye, og så har jeg altid en holdning om, at man lige skal vurdere, om det stadig er nødvendigt med de forskellige ting. Og jeg må bare konstatere, at det ikke er ‘almindelige’ kvindeting, som jeg har i min rygsæk. Det bærer en smule præg af, at jeg arbejder med It (en dongel, kan man altid få brug for).

Firmaet, hvor jeg arbejder, moderniserede interiøret i bygningen for over 1 år siden. Det resulterede i, at alle døre fik en glasrude. Denne glasrude har, efter min mening, et par ulemper. For det første så opfattes en lukket dør nu som en åben dør, eftersom folk kan kigge ind til en. Det er irriterende, hvis man af den ene eller anden grund godt vil have fred og ro. Det andet problem er, at det kan give problemer med genskær og modlys fra kontoret overfor.

Jeg lider af migræne og er af den grund ekstra følsom overfor lys, og jeg kan slet ikke tåle modlys. Så jeg har gået og spekuleret på flere løsninger til at skærme af. I forbindelse med Black Friday sad jeg og kiggede på Amazons side efter gode tilbud, og pludselig så jeg en mulig løsning på mit problem. Jeg er godt klar over, at man kan købe noget materet film og klæbe på ruden, men jeg ønskede også en smule farve (ikke for meget, for det er ikke velset med andet end hvid/grå/sort på arbejdet), og så skulle det ikke på nogen måde skade døren. Og jeg kan lige så godt indrømme, at jeg ikke er glad for klister. Jeg synes altid, at det efterlader mærker.

Jeg havde fundet noget plastfolie med et pænt mønster i afdæmpede farver, og det var uden klister af nogen art. Det fungerer ligesom de julefigurer, man kan klæbe på vinduerne (og andre helt glatte overflader). Der var noget leveringstid, og jeg havde fri i hele december, så det var først nu, at jeg kunne få det afprøvet. Det var nemt at hænge op og skære til, og så ser det bare så flot ud. Det dækker ikke ruden hele vejen ned, men inden jeg køber et ekstra stykke folie, så vil jeg lige være sikker på, at det må have lov til at blive hængende. Umiddelbart er jeg mere end tilfreds.