Monthly Archives: May 2022

Min chef har sagt op

Det var lidt af et chok, da min chef meldte ud for en måned siden, at han havde fundet sig et nyt job. Det var dagen, da jeg gik på ferie. Det kastede mig lidt ud af kurs. Pludselig synes jeg, at fremtiden er usikker og en smule kaotisk. Ja, jeg ved godt, at det ikke er verdens undergang, men jeg er typen, der har behov for at bearbejde ting.

Min erfaring er, at jeg skal bruge tid på at forklare en chef, hvad det vil sige, at jeg er introvert. At det betyder at jeg har behov for alenetid i løbet af dagen. Jeg har også tidligere skullet forsvare, at jeg går på arbejde for at arbejde og ikke for at hygge. Dertil kommer, at mit firma har ansat to nye kolleger til vores afdeling, som skal starte til august. Den ene skal have samme opgaver som mig, mens den anden skal have en lidt anden type opgaver. Begge kommer dog til at trække på mig, og det kommer til at presse mig yderligere. I forvejen har jeg to kolleger, som trækker på min viden.

Jeg har nu i over 3 år haft en kollega, som skulle læres op, og det slider på mig, fordi jeg dermed ikke har tid til at lave mine egne opgaver. Indtil nu har der ikke været nogen form for anerkendelse fra firmaet af at oplæring tager tid, og at jeg derfor ikke har tid til den samme mængde opgaver. Læg det sammen med, at vi i forvejen er underbemandet, og det resulterer i en arbejdsbyrde som langt overstiger det, som en person har en ærlig chance for at løse. Oven i det er det en firmapolitik, at vi ikke må opspare flextimer, så det har til tider været frustrerende, når min chef i samme sætning har sagt, at vi skal have lavet det, det, det og det, og jeg i øvrigt skal holde fri, så jeg kan afspadsere nogle flextimer. Når jeg prøvede at spørge, hvordan jeg skulle få det til at fungere, så fik jeg bare at vide, at sådan var verden.

Jeg glæder mig til at få en kollega som kan aflaste mig, også selvom det kommer til at tære endnu mere på min energi i et stykke tid. Og jeg krydser fingre for, at jeg får en chef, som kan sige nej til opgaver, når afdelingen ikke kan rumme flere opgaver. Det må også gerne være en chef, som er en god personaleleder, og som forstår, at der er forskel, hvad der skal til for at en medarbejder trives.

Stickers on the window

Min mors bil

Min mor er absolut ikke heldig i øjeblikket. Nyeste problembarn er hendes bil. I påsken havde den problemer med bremserne på det ene forhjul, men nu var den begyndt at ryste i rattet. Hun var mildest talt ikke glad. Hun mente absolut, at det var bremserne, den var gal med igen, og hun brokkede sig over, at værkstedet ikke havde fikset det. Jeg var lidt mere skeptisk over for, om det var bremserne.

I onsdags fik hun så dommen – koblingen var gået sig en tur, og det koster tilsyneladende mange penge. Hun har allerede bestilt en ny bil, og den skulle være kommet ved årsskiftet 21/22, men det blev udskudt pga corona og råvaremangel. Så nu var spørgsmålet, om det kunne betale sig at reparere bilen eller ej. Hun troede ikke selv på, at det kunne betale sig, så da jeg alligevel var tæt på værkstedet om onsdagen, så kørte jeg forbi for at tømme bilen.

Det var lige før, at jeg havde fortrudt, at jeg havde tilbudt det. Jeg havde ikke forestillet mig, hvor meget hun havde liggende i bilen. Til at starte med tænkte jeg lidt over, hvordan jeg nemmest kunne flytte tingene over i min bil – hendes bil holdt nemlig stadig inde på selve værkstedet. Da jeg åbnede bagagerummet, fik jeg hurtig løsningen på det problem – jeg fandt ikke mindre en 5 klapkasser. Nåh, men det tog mig vel 15-20 min at tømme bilen, og da jeg kom slæbende med 2 klapkasser fyldt til randen, kiggede medarbejderen på mig: Hold da op! Var den korte bemærkning. Ja, han havde nok siddet og undret sig over, at jeg var så lang tid om det, men det forklarede sig selv, da jeg kom gående 🙂

 Torsdag blev hun ringet op med et tilbud på, hvad de ville give for bilen, som den var, og det tog hun imod. Så nu er hun uden bil til slutningen af juli. Hun begyndte at snakke om at leje en bil, men det er bare dyrt. Så jeg snakkede med hende om, at vi kunne deles om min. Da hun så fik kigget i hendes kalender, så havde hun faktisk ikke så mange aftaler, så indtil videre har vi aftalt, at jeg kører hende, når hun skal noget.

Things from my mom's car
2 klapkasser fyldt med indholdet fra min mors gamle bil (de 2 klapkasser kommer også fra hendes bil)

Ferien er slut

2 ugers ferie er slut. Det er helt normalt for mig at foretage noget hovedrengøring, når jeg har ferie, og denne gang var det mere end tiltrængt. Normalt bliver hele huset gjort hovedrent i løbet af året, men det er ikke blevet gjort de sidste par år. Dels pga min indlæggelse i 2020 og dels pga min fars død i 2021. I denne ferie har jeg fået ordnet 3 værelser, og det er jeg godt tilfreds med.

Jeg nåede også et smut ned til Tyskland, så jeg kunne få fyldt skabene op med dagligvarer. Og så fik jeg fyldt det ene værelse op med kildevand, og det glæder jeg mig til at drikke. Jeg er blevet godt og grundigt træt af postevand.

Til gengæld har jeg ikke spillet nok. Jeg har brugt for meget tid på alt muligt andet, men det er også ok en gang imellem.

Things from other rooms
Indholdet fra 2 værelser
Clean room
Det ene af de rengjorte værelser

Tysklandstur

Første uge af min ferie er gået, og jeg skulle ned til Tyskland og handle ind. Jeg kunne ikke holde min mor hjemme, for hun ville med. Hun er ved at være oppe i årene, så jeg planlagde et par overnatninger, så der ville være mere ro over turen.

Jeg havde besluttet, at jeg ville til Kiel. Jeg er ude efter at finde indkøbsmuligheder tæt på, så det kan gøres på 1 dag, hvis det skulle være nødvendigt. Det kræver bl.a. at jeg kender placeringen af de supermarkeder, som jeg gerne vil handle ind i. Første dag gik med at køre til Kiel og besøge Kaufland og Real. Det er to store supermarkeder, som bedst kan sammenlignes vores Bilka’er.

Overnatningsstedet ligger ideelt for min mor og jeg. Det ligger lidt ude for byen i et stille og roligt område, og så er der restaurant tilknyttet. Min mor bliver desværre dårlig den første aften, så hun ligger og sover det meste af aftenen. Dagen efter tager vi i botanisk have i Kiel og går lidt rundt. Desværre har vejret været koldt, så der er ikke så meget at se på, som jeg havde regnet med. Til gengæld er det noget mere spændende inde i drivhusene, og det havde jeg ikke forventet.

Da vi er på vej tilbage til bilen, bemærker jeg, at min mor går ufattelig dårligt. Jeg finde den nærmeste bager, hvor vi kan få en kop kaffe og et stykke kage. Det viser sig, at hun har ondt, så vi springer turen til midtbyen over. Efter at have siddet ned i en times tid beslutter min mor, at hun vil have, at vi handler ind i det ene supermarked i dag, så vi ikke skal gøre det i morgen. Så vi tager hen og fylder bilen lidt op.

Min mor falder omkuld i sengen og sover efter aftensmaden. Heldigvis er hun ikke dårlig som aftenen før. Dagen efter går turen hjemad, men inden da smutter vi forbi endnu et supermarked og handler endnu mere ind. Nu er bilen fyldt, og der er ingen af os, som gider stoppe i Bordershoppen på vejen.

Da vi kommer hjem til mig, tager vi os begge en slapper på sofaen, inden vi tømmer bilen. Dagen efter går med at slappe af og sætte varer på plads.

Lakeview in Germany
Udsigt over en sø, som vi kørte forbi

Lånebil – igen

Efter en tur til big bandet er bilen nu igen begyndt at brokke sig over olieovervågningen. Så jeg smutter endnu engang på værksted med bilen. De kan ikke lave bilen, fordi de mangler en reservedel, men denne gang får jeg ikke lov til at køre hjem i min egen bil. Jeg var ved at sige nej til en lånebil, men værkføreren synes, at jeg skal tage imod tilbuddet, så det gør jeg. Så kan jeg også komme til saxofon undervisning.

Denne gang har jeg fået æren af at køre i en Suzuki Celerio. Lad mig sige det pænt – sikke en lortebil at køre rundt i. Jeg tænker, at den koster det samme som den Opel Karl, jeg futtede rundt i ugen før, så jeg kan med rimelighed sammenligne de to biler. For det første er vandringen i pedalerne meget stor. Jeg følte det næsten som at have løbet en maraton, da jeg kom hjem. Pedalerne skal virkelig motioneres. Og jeg syntes, at det var meget væmmeligt, at jeg skulle træde bremsepedalen mere end halvvejs ned, før den overhovedet havde en effekt. Vibrationerne i rattet var værre, end i Opel Karl bilen, så jeg var absolut ikke begejstret. Den eneste positive ting var, at bagagerummet var en anelse større – dog stadig ikke stort nok til at rumme alt det, jeg skal have med til big bandet. Så nej tak til en Suzuki.

Da jeg får min egen bil igen, så gæt engang hvad der sker, første gang jeg træder på bremsen? Jep, du gættede rigtigt, det var lige før, at jeg fik hilst på forruden. Dejligt at være tilbage til i en bil, hvor bremsen virker, når man træder den bare lidt ned.

Suzuki Celerio
Suzuki Celerio