Det var uvirkeligt, skræmmende, spændende og komisk, da jeg hentede min nye bil. Det var uvirkeligt, fordi det ikke rigtig var gået op for mig, at den flotte, nye bil var min. Et lille svip med dankortet og vupti, så ejer man en flot ny bil. Når det drejer sig om så mange penge, så er det næsten for nemt.

Jeg kan godt lide at få nye ting, men det skal helst være sådan, at jeg har tid til at prøve tingene af alene og i mit eget tempo. Sådan er det ikke, når man henter en bil, som dels har automatgear og dels er spækket med udstyr. Næh nej, det er bare at sætte sig ind i bilen og køre ud blandt alle andre, mens man febrilsk forsøger at finde ud af, hvorfor bilen siger en eller anden mærkværdig lyd. Heldigvis var turen fra bilforhandleren og hjem til mig ikke særlig trafikeret, og det forgik på landevej langt det meste af tiden.

Det var spændende at skulle køre hjem i den nye bil på en strækning, som jeg har kørt mange gange før. Gad vide om det ville blive anderledes end i den gamle bil? Ja, det var en meget mere behagelig køretur. Jeg fandt også hurtigt ud af, at jeg skal vænne mig til at køre i bilen, og den adaptive fartpilot skal bruges på en helt anden måde end min gamle, standard fartpilot. Heldigvis er der masser af tid og køretur til at lære det i.

En af de ‘store’ forskelle på min gamle bil og den nye er, at benzinpåfyldningen skal ske på den anden side af bilen. Sælgeren var sød at påpege, at jeg kan se på et lille ikon, hvis jeg bliver i tvivl, men som jeg sagde til ham, så skal det nok gå galt for mig. Og ganske rigtigt, da jeg skal tanke bilen første gang, så sidder jeg møjsommeligt og husker mig selv på, at det skal foregå på den anden side af bilen. Jeg parkerer, står ud af bilen og storgriner – jeg holder forkert! Og det til trods for at jeg tænkte over det. Nåh, men der var ikke andet at gøre end at stige ind i bilen og vende den. Det bliver ikke sidste gang, at jeg gør det 🙂

Det var meget underligt, da jeg satte mig ind i min bil for at køre til bilforhandleren og hente min nye bil. Det skulle altså være sidste køretur i en bil, som jeg har haft i 9 år. Jeg købte bilen af mine forældre, da den var 2 år, og det var min første bil. Så den gamle dame var 11 år, og hun startede stadig hver gang, jeg drejede nøglen. Udgifterne til den har også været i den moderate ende, men reparationerne var da begyndt at komme.

På sin vis var det lidt vemodigt at skulle af med bilen, for den kørte dejligt, og jeg har været utrolig glad for den. På den anden side skulle jeg også gøre op med mig selv, hvornår det ikke længere kunne betale sig at ofre penge på en gammel bil. Jeg kunne selvfølgelig også vente til, at der pludselig dukkede en stor regning op, men så ville jeg typisk skulle undvære en bil indtil jeg havde fundet en ny. Det sidste var jeg ikke interesseret i, og derfor havde jeg valgt at bytte bil nu.

Jeg parkerede bilen hos forhandleren og dobbelttjekkede, at jeg havde alting med – servicebog, ekstranøgle, manual osv. Jeg kiggede en ekstra gang på bilen og syntes stadig, at det var en pæn og velholdt bil. Derefter låste jeg den og gik ind til forhandleren.

Jeg er ved at drive mig selv til vanvid. Ja, det er min første nye bil, og ja, jeg vil gerne passe godt på den, men behøver jeg lægge søvnløs om natten og tænke på olie? Nej, vel?

Normalt medbringer jeg selv min olie, når min bil skal på værksted. Dels er det billigere, og dels bestemmer jeg selv, hvilken kvalitet olie der bliver brugt. Nu er det min første nye bil, og jeg er gået i gang med at læse brugsanvisningen. Her kom jeg til afsnittet om, hvilken slags olie der skal bruges, og så overraskede det mig, at Mazda i samarbejde med Total har udviklet en olie, som passer til den nye type motor, som sidder Mazda’en. Jeg plejer at bruge Castrol, fordi jeg altid har fået at vide, at det er det bedste mærke på markedet.

Jeg søgte lidt på det, men informationen er ikke særlig stor. Og nogle gør det næsten til et religiøst spørgsmål. Indtil videre har jeg besluttet at spørge, hvad værkstedet har tænkt sig at bruge. Hvis de bruger Mazda olien, så er det ok for mig, men hvis de ikke gør, så medbringer jeg min egen, og så tror jeg, at jeg valget falder på enten Mazda olien eller Castrol, alt efter hvad der er nemmest at få fat i.

Næste ting der så trænger sig på er, om benzin bare er benzin, eller om der faktisk er forskel. I dag kører jeg ind og tanker der, hvor det er billigst, men det er da ikke gået forbi min næse, at Shell har noget, som hedder V-Power. Det skulle være ih og åh, så meget bedre. Og når nu jeg skulle bekymre mig om olien, hvorfor så ikke kigge på benzinen også?

Her faldt jeg straks over den simple ting, at jeg simpelthen ikke lige havde forstået, hvad der var så specielt ved V-Power – det er benzin med et højere oktantal end den normale 95. Nåh, så det er der, forskellen ligger. Hurtigt fandt jeg ud af, at med mindre man ejer en ældre bil eller en sportsbil, så er det fuldstændig lige meget, og at man bør holde sig til det, som bilfabrikanten anbefaler – i mit tilfælde oktan 95.

Til gengæld er der flere som hælder til, at de additiver Shell putter i deres benzin er bedre end andres. Dvs at de renser motoren bedre. Men det er svært at bedømme, for der er ingen benzin producenter, der vil ud med, hvad de stopper i deres benzin og i hvilket forhold. Jeg tror, at jeg spørger værkstedet, om det gør en forskel. Lige nu hvor der ikke rigtig er benzin krig, så er det faktisk billigere for mig at tanke Shell benzin, fordi jeg får rabat igennem mit FDM abonnement, og det er i hvert fald sundt for min pengepung 🙂

Tænk engang at en så simpel ting som en P-skive kan give så mange problemer. I forbindelse med købet af min nye bil gik jeg på jagt efter en P-skive. Den P-skive jeg har i min nuværende bil er utrolig svær at skifte batteri på. Den indstiller selvfølgelig sig selv, når man parkerer, og den skifter også automatisk mellem vinter- og sommertid, men batteriskiftet er virkelig besværligt. Derudover så er den ikke gyldig i Tyskland.

Det sidste kom faktisk bag på mig. Sidst jeg var i Tyskland, var der flere flinke tyskere, som gjorde mig opmærksom på, at min danske P-skive ikke gælder i Tyskland. Det forstod jeg selvfølgelig ikke et kvæk af. Den fortalte jo, hvornår jeg havde parkeret bilen.

Det viser sig, at bl.a. Tyskland kun godtager P-skiver med halvtimes intervaller. Hvorfor det så skulle give problemer at have 15-minutters intervaller, forstår jeg ikke lige logikken i. Jeg får jo ikke lov til at parkere i længere tid af den grund. Men jeg gik på jagt efter en ny P-skive.

Den skulle kunne virke i både Danmark og Tyskland, og jeg ville også gerne have, at der ikke skulle skiftes batteri. Og hvis der skulle, så skulle det være nemt. Jeg har nu fundet og købt en, som opfylder mine krav. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt den gælder i Tyskland, for der er ikke noget hvidt P på en blå baggrund på dimsen, men jeg kan stille den til halvtimes intervaller, eller jeg kan stille den manuelt, hvilket også skulle være godt nok. Jeg tager chancen og ellers må jeg acceptere en P-bøde og finde en anden P-skive.