Månedsarkiv: juni 2010

2. eksamen overstået

I fredags blev Microsoft eksamen nr. 2 taget med storm. Det var ellers den eksamen, som jeg forventede skulle være den sværeste – og jeg syntes også, den var svær – men det var åbenbart ikke noget problem at svare rigtigt på spørgsmålene – jeg svarede rigtigt på 95%. Så nu kan jeg godt holde sommerferie med god samvittighed.

Det har ellers været et par meget travle uger. Jeg har haft travlt med at kigge ansøgninger igennem, og vi modtog ca. 280 stk. Listen med dem, som skulle indkaldes til samtale, skulle være klar i torsdags. Og det var også dagen, som var planlagt til at forberede min eksamen, så det blev lidt hektisk. Jeg skal starte ferie på fredag (sidste dag torsdag), så der er også en del ting på arbejdet, som skal gøres færdig – selvfølgelig samtidig med at vi skal have ansøgere til samtale.

Jeg har også modtaget min IR-dims. Den modtog jeg en uge efter bestillingen, så det var da hurtigt! Desværre har jeg ikke haft tid til at afprøve den for alvor, så det kommer I til at høre om en anden gang.

Og så har jeg knoklet! To weekender i træk har jeg lagt vejen forbi mine forældre sammen med kæresten, så vi kunne sprede i alt 6 m3 barkflis rundt i deres bede. Det er altså hårdt for sådan en ’kontor-nusser’ som mig. Det er i øvrigt også lidt ironisk, at vi tager til mine forældre for at lave havearbejde, mens vi bestiller en anlægsgartner til vores egen have. Ok, det er måske også en lidt større opgave. 

Graduate

iPod Touch

Jeg har købt et nyt stykke legetøj – en iPod Touch, og jeg må indrømme, at Apple er hurtige. Jeg bestilte den en søndag, og tirsdag havde jeg den i hånden!

Jeg har valgt at købe den hos Apple, fordi jeg gerne ville benytte mig af tilbuddet om at få den indgraveret gratis. Onsdag skyndte jeg mig at købe et Invisble Shield og en SlimCase (godt dansk ord, ik’? – se billedet). Invisible Shield er en god ting, hvis man gerne vil sørge for, at iPod’en forbliver fri for ridser, men det tager tid og tålmodighed at påføre det, så det meste af onsdag aften gik med at ’nusse’ min iPod.

Nu skal alting jo ikke være leg (øh, jo, selvfølgelig skal det det), så jeg har bestilt en IR-dims i dag til min iPod, så jeg kan bruge den som universal fjernbetjening i stedet for min Logitech Harmony 1000, som jeg synes er laaaangsom – og i øvrigt har en del andre uhensigtsmæssigheder. Så nu venter jeg i spænding på dimsen, så jeg kan komme til at ’lege’. Leveringstiden er 7-14 dage, og så skal den selvfølgelig også lige igennem tolden osv, så jeg glæder mig men regner med, at det kommer til at tage tid. 

iPod Touch

Ebogslæser

Som du jo nok har læst tidligere, så er jeg ved at læse op til at kunne bestå nogle Microsoft eksaminer. Der er en del store og tykke bøger, som jeg skal slæbe frem og tilbage i toget, eftersom jeg bruger transporttiden til  og fra arbejdet til at læse i. Så jeg fik den ide, at det ville lette mig (og min rygsæk) en del, hvis jeg i stedet kunne nøjes med at slæbe rundt på en e-bogslæser. Men, hvilken e-bogslæser skal man vælge? Jeg synes ikke, at valget er så let. Mange sværger til Apples produkter og vil sikkert hoppe og danse og sige, at jeg selvfølgelig skulle have valgt en iPad som e-bogslæser. Problemet er bare, at iPad’en har nogle ulemper. Hvis vi starter med at se bort fra, at den ikke er frigivet i Danmark endnu – så er prisen, vægten og størrelsen et stort minus – man bliver træt i længden, hvis man skal sidde og holde 800 g. Apple kan godt lide blanke skærme, problemet er bare, at det ikke er særlig praktisk, når man skal læse en bog i solskinsvejr – man vil jo helst se teksten og ikke omgivelserne! Derudover er der den store diskussion om, hvorvidt man bliver træt i øjnene af at læse på en skærm, som giver lys fra sig. Tro mig, når man skal læse i flere timer, så gør det en forskel – man bliver hurtigere træt. Jeg har hørt dem, som siger, at jeg jo sidder og arbejder ved en computerskærm hele dagen, og ’det er da ikke noget problem’ – de glemmer bare, at koncentrationen på skærmen er anderledes end den er, når man læser en bog.

Næste populære e-bogslæser er Amazons Kindle. Den fås i to størrelser. For det første bliver den forholds dyr, når den skal igennem tolden, dernæst har Amazons boghandel begrænset udvalg af e-bøger i Danmark. En anden ting som man også skal kigge efter er e-bogsformater. Det vil jo være praktisk, hvis man kan læse sine bøger på en anden e-bogslæser, hvis den nuværende går i stykker. Og her er det et problem med bøger købt hos Amazon – de er nemlig i deres helt eget format. Så næste e-bogslæser skal altså også være en Kindle, men hvad nu hvis man til den tid hellere vil have en iPad generation 3?

Og hvad har jeg så valgt? Tja, helt overraskende så er Sony faktisk en ’gammel spiller’ på e-bogslæser markedet. De har ligesom Apple også et problem med, at deres e-bogslæsere ikke er frigivet i Danmark. Til gengæld købes bøger i et standard format, så det ikke er noget problem at købe bøger på f.eks. www.ebooks.com og læse dem på Sony’s e-bogslæsere. Jeg endte derfor op med en Sony PRS-600, som kan købes hos Pixmania. Den har touch skærm, og jeg er meget tilfreds med den. Sollys er ikke noget problem. Billedet viser e-bogslæseren dels i slukket og dels i tændt tilstand. 

Ebook reader