Månedsarkiv: maj 2018

Popular Collection

Jeg må lige nævne det. Før vi tog afsted til Tyskland havde jeg købt en enkelt bog i en node-serie, som hedder Popular Collection. Der er jo lavere moms på bøger i Tyskland, så det kan godt betale sig at købe, når man er dernede. På den anden side ville jeg ikke købe alle bøger i en serie (11 stk) uden at vide, om det over hovedet var noget spændende.

Noget af det som jeg faldt for ved serien var, at bøgerne også indeholdt tyske melodier. Rigtig gættet, bøgerne var fra et tysk forlag, og det giver altså lidt anderledes musikstil. Jeg havde i første omgang udset mig et par enkelte bøger, som jeg købte, men efter noget overtalelse fra min mor, så endte vi med at køre hen til Thomann en gang mere, så jeg kunne købe hele serien. Jeg fik lidt ekstra rabat, og når jeg i forvejen sparede ca 2,5 euro pr hæfte, så blev det til en rigtig god handel.

Sheet Music

Hjemme igen

Lidt triste til mode over at vi skulle hjemad, pakkede vi vores ting og gik ud til bilen. Det havde været et skønt sted at bo med fantastisk mad. De var endda så søde at lave brasede kartofler til os, selvom det ikke stod på menuen. Desuden syntes vi, at det var et fantastisk område, og Bamberg var faldet godt i vores smag.

Nå, men hjemad gik det, og det gik faktisk rimelig hurtigt. Det gik så hurtigt, at jeg sad og regnede på tiden, og hvorvidt det evt kunne lade sig gøre at køre hele vejen hjem i et stræk, så vi slap for en overnatning på vejen. Vi satte næsen op efter det, men desværre måtte vi se os overmandet af vejarbejde omkring Hamborg og et uheld omkring Lübeck, hvor en del af motorvejen blev lukket. Alt i alt tabte vi 3 timer på det, så vi besluttede os for at overnatte det første og bedste sted vi kunne finde i Heiligenhafen.

Værelset var fint, men aftensmaden var absolut ikke vores stil. Der kunne vi godt mærke, at vi nærmede os Danmark med stor tendens til bitter øl og fed mad. Så dagen efter var det bare at komme afsted, så vi kunne komme hjem.

Hotel Buger Hof
Vores overnatningssted

Bamberg

Bamberg er en fascinerende by, og den fortjener at være på UNESCOs liste over verdenskulturarven. Hvis man kan lide gamle bygninger og god stemning, så er byen helt sikkert noget for en. Der ligger endda en juleforretning, så hvis man er til den slags, så kan det også opfyldes. Og ja, min mor og jeg købte noget – altså julepynt i maj måned. Egentlig passede det meget godt til mit indkøb af julenoder i går i Thomann 🙂

Vi var lidt uheldige, for besøget i Neue Residenz var en skuffelse. Dels var halvdelen af bygningen lukket af pga renovering, dels fordi guiden kun snakkede tysk og kun koncentrerede sig om de tyske turister. Det havde været rart med en ultrakort oversættelse af de vigtigste punkter på engelsk, når vi gik fra sted til sted. Det eneste guiden gjorde var at stikke os en lamineret A2 side med info. Næste gang vi skal til Bamberg, håber jeg, at renoveringen er færdig, så vi kan få set det hele, for det var ret imponerende.

Næste stop var en kirke (St. Michaels)- som også var lukket pga renovering. Den lå en god travetur op ad bakke, og det gav en imponerende udsigt over byen. Så vi fortrød ikke, at vi havde vandret derop, men det var lidt øv, at endnu en seværdighed var under renovering.

Vi besøgte også et par andre kirker, og sædvanen tro så var vi ikke særlig begejstret domkirken, men vi fandt en anden kirke, som var utrolig smuk, og den var også udsmykket med de flotteste blomsterdekorationer. Det var en oplevelse.

Bamberg
Bamberg

Afsted til Bamberg

Efter en dejlig lang dag i Nürnberg zoo besluttede vi os for at køre videre. Valget faldt på Bamberg, fordi vi var nysgerrige efter at se den gamle by, som er på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Vi havde på forhånd fundet et hotel, som vi ville overnatte på, men det viste sig, at det alligevel ikke var sagen, så vi skulle finde noget andet. Efter lidt diskussion valgte vi at køre i udkanten af Bamberg, hvor vi fandt en kro, som var familiedrevet, og her ville vi gerne bo. I modsætning til hotellet inde i Bamberg serverede de også aftensmad, og det passer os rigtig godt.

På vejen til Bamberg havde vi selvfølgelig lige været et smut forbi Thomann, som er en kæmpe musikforretning med alt hvad hjertet kan begære. Jeg skulle ikke se på noget specielt, men der sneg sig da et par nodebøger med ud 🙂

Om eftermiddagen tog vi et kort smut til midtbyen af Bamberg for at finde ud af, om det var interessant eller ej. Det var utrolig spændende, så der er ingen tvivl om, at vi i morgen kan få en hel dag til at gå derinde.

Thomann
Thomann forretningen – lageret ligger op ad en bakke til højre
Sign at Thomann
Skilt ude foran Thomann forretningen

Tiergarten Nürnberg

Hele dagen blev tilbragt i den zoologiske have i Nürnberg. Der var lige lidt udfordringer med at finde en parkeringsplads, for 1 maj er helligdag i Tyskland, og vi var derfor ikke de eneste, der ville i zoologisk have. Selve det at komme igennem betalingsanlægget var ikke noget problem, og der var også masser af plads i selve haven.

Nürnberg zoo lægger i et skovområde, så det er en oplevelse værd. Nedenfor kan ses et par billeder.

Picture from zoo
Zoo animal