Månedsarkiv: januar 2015

Microsoft App Store

Man får ca. 120 kroner forærende, som skal bruges indenfor ca. 14 dage i Microsoft app store. Det kan da vel ikke være svært, vel? Havde det været Apples app store, så havde jeg nok ikke skullet bruge mere end 10 minutter, men nu var det altså til Microsofts app store.

For at spole lidt tilbage… jeg havde for et par år siden købt nogle point, som kunne bruges til køb af små spil til min Xbox. Jeg har vist nok brugt nogle stykker, men det blev ikke til meget, og så har jeg lykkeligt glemt alt om det. Lige indtil der for en måneds tid siden dumpede en mail ind i min indbakke. Det viser sig, at de point jeg i tidernes morgen har købt er blevet konverteret til kroner, og fordi de dengang blev købt i forbindelse med en kampagne, så udløb de altså nu, 2 år efter. Det skal lige pointeres, at hvis man køber et almindeligt gavekort til Microsoft app store, så udløber beløbet ikke.

Nåh, men jeg blev da på sin vis lidt glad, for lige pludselig var jeg jo nærmest tvunget til at bruge de 120 kroner, og eftersom jeg havde fået fat i en Surface 3-4 måneder tidligere, så var det jo oplagt. Og fra min erfaring med Apples app store, så var min forventning, at det ville være svært at prioritere, hvad pengene skulle bruges til. Men der tog jeg grueligt fejl.

Jeg bruger jo til dagligt min iPad som nodebog med en app, som er fantastisk god til det. Min tanke var så, at det ville være oplagt at kunne bruge min surface. Skærmen er større, hvilket kun vil være en fordel – jeg er jo ved at nå en vis alder 😉 Her løb jeg panden mod en mur, for der var ingen apps til det formål. Nåh, tænkte jeg, så kan jeg jo bare lede efter en god app til at læse ebøger. Bump, igen en blindgyde for apps lavet til ebøger kan ikke læse pdf filer (psst, samme begrænsning er jeg ikke stødt ind i, når det drejer som apps fra Apples app store).

Okay, det var så et no-go. Næste ting kunne være en god kalender app, som i en live-tile kunne vise mig indholdet af min Apple kalender. Heller ikke her var jeg heldig. Jeg fandt en app, som godt kunne hente data fra mit apple-id, og den kunne også godt vise indholdet i en live-tile, men det krævede, at jeg åbnede app’en for at den opdaterede indholdet. Tja, så er ideen med en live-tile jo ligesom forsvundet. For jer der ikke ved, hvad en live-tile er, så er det en firkant i Microsofts nye start menu i windows 8. Microsoft egen kalender og mail app er to gode eksempler, de mangler bare muligheden for at hente kalender indhold fra apple-id.

Hvad skulle jeg så vælge? Jeg gik så på jagt i de forskellige kategorier. Og som du nok har gættet, så var jeg ikke særlig heldig. Jeg købte en vejr-app, men resten af pengene blev ‘spildt’ på spil. Misforstå mig nu ikke, spil er da en god ting, meeen ikke lige hvad jeg havde planlagt.

Jeg håber, at Microsoft får fat i flere udviklere, der kan lave anstændige og brugbare apps til deres app store – ellers dør den. Jeg kender ikke til Googles app store, men Apples er i hvertfald meget, meget, meget bedre 🙂

Snow

Godt nytår 2015

Phew, sikke et år. Faktisk er det slet ikke så dårligt at kigge tilbage på året, der er gået. Nogle gange kan man i dagligdagen få overbevist sig selv om, at der slet intet sker, og man sidder fast i samme rutine dag efter dag. Men vælger man at stoppe op og se tilbage – wow, så ser verden pludselig anderledes ud.

Arbejdsmæssigt var de første 8-9 måneder lange. Ja, nok havde jeg 14 dages ferie i april, men til gengæld havde jeg stort set ikke en eneste forlænget weekend uden arbejde. Påske, pinse, grundlovsdag mm – alle bidrog med 1 eller flere arbejdsdage, så perioden fra midten af juli til jeg gik på sommerferie i midten af august var usædvanlig hård. Jeg trængte i den grad til ferie. Til gengæld blev det også til hele 5 uger, eftersom jeg jo havde sparet en hel del flex op i starten af året. Og knap var jeg startet på arbejdet igen, før jeg skulle til at tænke på juleferie, som startede i begyndelsen af december. Så det var modsætningernes år på arbejdet – usædvanligt mange timer i starten og usædvanligt få timer i slutningen. Jeg håber aldrig, det sker igen, for det var simpelthen for meget – altså de mange arbejdstimer. De mange feriedage i slutningen af året var til gengæld ganske rare 🙂

Mit spilleri blev også for alvor skudt i gang. Jeg var nede i en tysk musikforretning i foråret, og med et nyt mundstykke og en masse play-along noder gik det pludselig stærkt med at spille – det var jo pludselig blevet meget sjovere 🙂

Til trods for det store arbejde med at skanne noder ind til orkesteret, så lykkedes det faktisk at skanne en del af mine negativer ind. Nu mangler bare det store arbejde med at hente dem ind i et fornuftigt katalogiseringssoftware (jeg har valgt Adobe Lightroom) og få sat tags på. Med det sagt så har jeg allerede taget lidt hul på det nye års ønsker.

Jeg håber, at jeg i 2015 får katalogiseret alle mine billeder – dem der er skannet ind og dem, der er taget med digital kamera. Der skal også skannes flere noder ind (jeg har en helt stak ‘gamle’ noder), og dertil skal der bruges Band-in-a-Box til at lave dem om til play-along noder. Hvad året ellers bringer, må tiden vise 🙂

ET LYKKE BRINGENDE NYTÅR ønskes I alle.

Fireworks