Månedsarkiv: juli 2022

Kirkekoncert

I efteråret sidste år blev jeg spurgt, om jeg ville spille en halv times koncert i kirken denne sommer. Det var organisten, der spurgte mig. Jeg kender ham fra et af de orkestre, jeg tidligere har spillet sammen med. Jeg sagde ja til det, og så tænkte jeg ikke mere over det, før han kontaktede mig i starten af året og bekræftede, at han gerne ville have mig til at spille.

Jeg er vant til at spille med backing tracks, men organisten sagde, at han gerne ville spille klaver til. Fint, tænkte jeg og sendte ham nogle noder. Så trak han i land, fordi han ikke kunne lide tonearten i en del af numrene. Han spurgte, om jeg hellere ville spille sammen med dem, som jeg normalt spillede sammen med. Øh, det er backing tracks, og det ville han ikke have. Så gik jeg i tænkeboks, og samtidig snakkede jeg med min saxofon lærer, som syntes, at jeg skulle spille solo. Og det valgte jeg så.

Nu har jeg spillet koncerten, og det var en blandet fornøjelse for mig. Jeg blev ekstremt nervøs, og det ødelagde oplevelsen for mig. Der kom rigtig mange mennesker, og jeg var ude af stand til at se publikum, hvilket ærger mig rigtig meget. Jeg valgte også at præsentere mine numre, hvilket gjorde, at der slet ikke var pauser til at trække vejret. Til det sidste nummer valgte jeg at gå en tur ned gennem kirken. Jeg syntes, at det lød dårligt, men alle jeg hørte fra har sagt, at det lød utrolig godt.

Jeg håber, at det lød godt. Og jeg tror, at min nervøsitet og dermed manglende overskud til at høre mig selv har gjort, at jeg syntes, det lød dårligt. En optagelse på en telefon er selvfølgelig ikke det samme, men så kan du få en fornemmelse af det, jeg spillede.

Inside the church
Kirken inden alle tilskuerne dukkede op

Havearbejde er farligt

Jeg må konstatere, at havearbejde uden solbriller er farligt. Normalt bærer jeg altid solbriller, når jeg arbejder i haven, fordi lyset er så skarpt. Og når jeg samtidig er lidt lysfølsom, så er det en nødvendighed med solbriller. Men denne gang var det overskyet, og klokken nærmede sig 18, da jeg ville gøre lidt ved haven.

Jeg gik i gang med at klippe nogle buske, og da jeg skulle bukke mig ned og fjerne noget græs i den ene busk, blev jeg prikket i øjet. Det var noget irriterende. Mens jeg stod og ømmede mig lidt, kom der en mand med hans hund gående, som jeg lige skulle hilse på. Mens jeg snakkede med ham, så forsvandt irritationen, og jeg afsluttede mit arbejde og pakkede sammen.

Da jeg kom ind og så mig selv i spejlet, så jeg til min store overraskelse, at jeg havde fået en bred, blodig streg i øjet. Jeg blev straks nervøs og ringede til lægevagten.

Jeg kom forholdsvis hurtigt igennem, og manden i den anden ende beroligede mig. Eftersom blodet kun var i det hvide i øjet, så var der ingen problemer. Og så lang tid jeg ikke havde smerter, så var der heller ikke noget problem.

Selvfølgelig begyndte min migræne at murre, fordi jeg var nervøs. Og så kunne jeg godt mærke, at mit øje ikke var helt sig selv. Det gjorde også, at jeg ikke sov så godt om natten. Og i øvrigt vågnede jeg midt om natten og kunne mærke, at alt ikke var, som det skulle være. Jeg havde allermest lyst til at ignorere det, men jeg tog mig sammen og gik ud og kiggede i spejlet.

Det var den lille gren, som havde skadet mig, der var på vej ud af øjet. Jeg er helt sikker på, at den var flere meter tyk – sådan føltes det i hvert fald. Nåh, men det var ok. Til gengæld havde blødningen bredt sig. Min logik sagde mig, at det selvfølgelig skulle være sådan, men alligevel var det ikke rart at se.

Lørdag fik jeg naturligvis migræne, men i dag har jeg det allerede bedre. Og jeg kan allerede se en bedring i øjet.

Bushes before I cut them
Before I trimmed the bushes
Bushes after I trimmed them
After I trimmed the bushes

Produktivitet

Jeg er ved at drukne i store og små opgaver – både på arbejdet og privat. Jeg har de sidste år forsøgt mig med forskellige apps. Og jeg har forsøgt at tage hensyn til, at jeg også skal kunne tilgå værktøjerne fra min arbejdsplads. Det sidste års tid har jeg benyttet mig af en blanding mellem OneNote og Todoist, men det er aldrig blevet godt. Jeg kan simpelthen ikke skelne store og omfattende projekter/opgaver fra små opgaver.

Ad omveje bliver jeg introduceret til nogle YouTube videoer med Ali Abdaal. Han er en sjov fyr, og via flere af hans videoer begynder jeg at få øjnene op for emnet produktivitet – eller for mig er det et spørgsmål om at gøre tingene mere effektivt. Han anbefaler også nogle bøger og apps. Så jeg kaster mig lidt hovedkulds ud i det.

Jeg er pt nået til det punkt, hvor jeg har fundet et program, som skal danne rammen om ‘mere effektivitet’ for mig. Og så er jeg i gang med at læse ‘Building a second brain’ af Tiago Forte. Jeg kan godt se fornuften i hans pointe med, at man skal skrive ting ned, men det bliver en stor tilvænning for mig, for jeg er faktisk temmelig god til at huske. Til gengæld kan jeg godt genkende det han siger med, at vi bruger ufattelig meget tid på at lede efter noget information, som man har læst tidligere.

En anden ting som rammer plet hos mig er, at jeg har et hav af åbne tabs, som jeg skal have læst og vurderet, men det er som om, der aldrig er tid. Så jeg er ikke i tvivl om, at det er på tide at få introduceret noget mere systematik på det område. Jeg glæder mig til rejsen, og det bliver spændende, når jeg gør status om et halvt års tid.

Too many Apple devices
Jeg er i gang med at nulstille og oplade diverse Apple devices

LUNAR bank

Jeg har altid haft en primær bank, hvor jeg har hovedparten af mit finansielle engagement. For en del år siden, da jeg begyndte at rejse, fandt jeg ud af, at det var en god ide med en sekundær bank og gerne et Mastercard. Dengang kunne jeg gennem min fagforening få en konto med gratis Mastercard, så det gjorde jeg. På et tidspunkt introducerede Coop deres bank, og der var nogle gode muligheder for gratis Mastercard og renter, så jeg valgte dem som sekundær bank.

Det sidste stykke tid har jeg så skullet betale negative renter, og det har sådan set været ok, men nu har de varslet, at det fremover vil koste 25 kr om måneden at have en konto hos dem. Vel at mærke når de ikke er ens primære bank, og det gælder også, selvom jeg i dag kun har VISA kort hos dem. Så jeg har gået og tænkt på, hvad jeg skal gøre.

Ved et tilfælde ser jeg en reklame fra Lunar bank, som er en ren online bank. Ja, jeg har set den før, men jeg er meget konservativ på det område. Og det er selvom jeg ikke har været fysisk i en bank i næsten 10 år. Lunar bank lokker både med, at det er gratis, og at de giver 1% i renter. Jeg overvejer det i nogle dage, og så indgår jeg en aftale med dem. Det går lynende hurtigt, og i løbet af nogle timer har jeg en konto hos dem, har fået et virtuelt VISA kort, bestilt et fysisk kort og overført penge til dem.

Jeg får brugt kortet på nettet i løbet af ugen, og til min store overraskelse sker godkendelsen af købet med deres app i stedet for NemID – skønt og meget nemmere. Dertil kommer, at når man bruger det virtuelle kort, ændrer CVC koden sig hver time – super sikkerhed. Jeg er meget tilfreds. Nu skal den næste uge gå med at skifte betalingskortet forskellige steder, og så kan jeg sige kontoen hos Coop bank op.

My new debit card
Mit fysiske kort – jeg er dog ikke vild med den lyserøde farve 🙂

Generalprøve i kirken

Der er ikke så lang tid til, at jeg skal spille min mini-koncert i kirken. Derfor havde jeg allieret mig med min mor og en aftale om, at jeg måtte lave en lille generalprøve i kirken. Jeg ville nemlig gerne prøve kirken af i forhold til lydstyrke, tempo på numrene og min placering. Jeg havde taget min mor med, da jeg ikke selv kan høre, hvordan jeg lyder i kirken, når jeg spiller.

Efter 40 min spil så havde vi fået klarlagt de ting, jeg gerne ville have svar på. Jeg skal stå lige nedenfor trappen op til alteret. Jeg skal stille mig en smule skråt, og så var lydstyrken fin. Tempoet til de forskellige numre var også god. Tico Tico var vist eneste nummer, som jeg spillede en anelse langsommere end planlagt.

Nu er det ‘kun’ et spørgsmål om at gå hjem og øve mig noget mere, så jeg er mere sikker på numrene. Oprindeligt ville jeg gerne spille uden noder, men jeg har besluttet, at jeg gerne vil have dem stående. Jeg får højst sandsynligt brug for dem, for jeg har ikke et orkester at dække mig ind under. Men det vil være rart, hvis jeg er næsten uafhængig.

Jeg var forbi kirken for at høre første mini-koncert her i sommeren, og jeg var ærlig talt en smule skuffet. Det var en professionel musiker, der lagde ud, så jeg havde troet, at han havde styr på det. Han spillede på tuba sammen med kirke organisten. Men efter min mening, så var det en anelse for højt. Der var en anden tilskuer, der bemærkede lydstyrken efter koncerten, så jeg var ikke den eneste. Musiknumrene var ikke min stil. De var det, jeg vil kategorisere som kirkemusik – alt for meget akkorder og klang og alt for lidt melodi, men det er min personlige mening. Det er i hvert fald langt fra det repertoire, som jeg vil spille, så det bliver spændende.

Jeg skal også have hørt en koncert eller to mere, for den anden ting som var mærkeligt var, at musikeren stod gemt oppe bag ved kirkeorglet. Så tilskuerne startede med at sidde og prøve at kigge op og bagud for at se ham, men det var umuligt. Det var virkelig underligt ikke at kunne se den person, som optrådte, og det var svært at vide, hvornår numret var færdigt, og vi skulle klappe.

Church