Månedsarkiv: juli 2013

Træbeskyttelse

Pyha, det har været nogle hårde dage. Tidligt op for at gå i gang med at arbejde til langt ud på aftenen. Oprindeligt havde jeg planlagt, at jeg skulle have malet/givet træbeskyttelse, når jeg havde ferie. Nu er den slags jo afhængig af vejret, og eftersom det har været super godt, så måtte jeg hellere lave om på planerne.

En lørdag morgen besluttede jeg simpelthen at gå i gang med at give træbeskyttelse. Træværket omkring skraldespandene har aldrig fået noget, så det skulle lige have en omgang grunder først. Derefter gjaldt det bjælkehytten og til sidst skuret. Til min store ærgrelse opdagede jeg, at jeg dels ikke havde andet end 1 pensel, og derudover så havde jeg heller ikke maling nok (det viste sig, at de 2 af bøtterne var farveløs træbeskyttelse). Nåh, men jeg gik i gang, og så måtte jeg hente pensler og ekstra maling senere på dagen.

Det blev til lørdag og søndag med maling fra kl 6-7 om morgenen til 21-22 om aftenen, og om mandagen skulle træværket omkring skraldespandene lige have sidste omgang (det tog ca. 2 timer). Det er godt nok lang tid siden, at jeg har været så træt, men hvor er det bare rart, når det er blevet gjort. Så kan det holde nogle år, før jeg skal på den igen. 

Shed
Shed in carport