Så kom tiden på året, hvor der dumper en masse brochurer ind fra diverse aftenskoler. Nogle gange bladrer jeg dem igennem – andre gange ikke. Denne gang kiggede jeg lidt i det ene af dem, og minsandten om ikke jeg faldt over en reklame for et orkester. Hmmm, skulle jeg give det et forsøg?

For en del år siden spillede jeg faktisk en hel del. Nogle af jer ved det godt, mens det er nyt for andre. Så lad mig give lidt baggrundsviden. Jeg startede i min ‘pure’ ungdom med at spille blokfløjte, som så mange andre børn. Det blev til ca. 7 års undervisning. Undervejs prøvede jeg et år med sang, hvilket absolut ikke var mig. Jeg forsøgte mig også et par år med elorgel. Til trods for at jeg imponerede min lærer, så valgte jeg at stoppe, for det var svært at øve, når min far sad ved siden af og sagde: Du skal bare… Ja, ja, det er da nemt at sige. Men jeg syntes ikke, at det var ‘bare’. I forbindelse med at vi flyttede, fik jeg på den nye musikskole muligheden for at gå til saxofon, så det valgte jeg, og året efter igen valgte jeg også tværfløjte. Det blev til ca. 7 års undervisning i begge dele.

På den nye musikskole var det også muligt at deltage i orkester og sammenspil. Så i de ca. 7 år jeg modtog undervisning, deltog jeg i et orkester for meget øvede elever, men også i et orkester for let øvede. I begge orkestre vekslede jeg mellem saxofon og tværfløjte alt efter behov. Endelig valgte min tværfløjte lærer at lave noget sammenspil med et par tværfløjter, som jeg også deltog i. På grund af mit studie måtte jeg på et tidspunkt lægge det hele på hylden, men nu fik jeg chancen for at tage det op igen. Og ja, jeg har savnet det.

Jeg skrev til orkestret og spurgte lidt til hvordan og hvorledes og fik at vide, at jeg bare kunne dukke op første gang og se det hele an uden at binde mig. Så det gjorde jeg – og jeg var begejstret. Det var meget hyggelige mennesker. Spilleriet blev taget seriøst, men der var også tid til hyggesnak. Så jeg har tilmeldt mig.