Månedsarkiv: april 2014

Play along noder

Det er nu 14 dage siden, jeg kom hjem fra Tyskland med et par småting fra musikforretningen Thomann. Derfor er det vel på sin plads, at jeg fortæller om min erfaring med mine køb.

Jeg har aldrig før prøvet play-along noder, så det var noget helt nyt. Jeg har jo et dejligt nodeprogram til min iPad, men første skal noderne skannes ind, og hvordan gør man det nemmest muligt? Jeg valgte at få skåret ryggen af nodebøgerne, skanne noderne, hulle dem og sætte dem i ringbind. Så var der styr på det. Næste trin var den medfølgende CD. Okay, med en iPad er det måske ikke svært at gætte, at CD’en blev rippet i iTunes og overført til iPad’en. Nu kommer det smarte, for det nodeprogram (eller mere korrekt, nodeapp), som jeg bruger, kan rent faktisk læres, hvornår den skal bladre i forhold til, hvor langt nummeret er i afspilningen. Det er dejligt nemt, at jeg ikke skal tænke over at bladre eller jokke på pedaler 🙂

Derudover er det utrolig lærerigt med play-along noder. Det stiller nogle simple men i starten svære krav . For det første er det bare om at hænge på. Hvis man har tendensen til lige at rette en forkert node, tja, så er ‘orkesteret’ altså videre i nummeret, og hvis man sænker tempoet i svære passager, så venter ‘orkesteret’ ikke på en. For det andet så lærer man at intonere i hele registret. Der er selvfølgelig nogle, som kan høre, når de spiller, om de stemmer, men det kan jeg ikke. Og jeg tror ikke, at der er nogle blæseinstrumenter, som ikke har en tone eller to som per definition ikke stemmer helt, men hvor man er nødt til at intonere for at få det til at lyde godt – og med play-along så kan jeg pludselig høre det og rette ind.

Jeg købte også et nyt mundstykke, og det fungerer meget bedre for mig end det gamle. Mere er der sådan set ikke at sige til det. Til gengæld er det en noget anderledes følelse at spille på et kunstblad sammenlignet med et bambus blad. Det første stykke tid bruger man på at holde op med at fugte bladet. Et bambusblad kræver lidt fugt og suger også noget, mens det med et kunstblad bare føles som, at man savler på bladet 😉 Men efter lidt indkøringstid så er min umiddelbare holdning, at jeg bliver meget glad for det i længden. Det skal nemlig ikke spilles til på samme måde som et bambusblad – det virker bare. Og så er det alle blade, man køber, som virker, hvorimod man med bambus blade ofte kasserer ca halvdelen af pakken. Men ja, kunstbladet er dyrere, så det er i sidste ende et spørgsmål om smag og behag.

Sheet Music

Tysklandsferie

Dagen efter besøget i Thomann valgte vi at tage i Nürnberg Zoo. Nu var det rart, at vi fik alt klaret mht til Thomann i går, så der ikke var en deadline med, at vi skulle hente min saxofon, inden dagen var omme. Og det var heldigt, eftersom Nürnberg Zoo var større end forventet.

Nürnberg Zoo er anlagt som et stort naturområde midt i en skov. Det var grusstier og ikke flisebelagte stier, og der var brugt en del barkflis. Det var lige noget for min mor og mig. Så vi brugte selvfølgelig en hel dag på at gå rundt og nyde naturen og dyrene. Og så gjorde det ikke noget, at det var skønt vejr med omkring 20 grader.

Dagen efter var vi dog noget trætte i bentøjet, så vi besluttede at bruge noget tid på at sidde ned. Det vil sige, at vi satte os i bilen og begyndte at køre nordpå. Næste stop var Goslar/Quedlinburg.

I modsætning til turen sydpå valgte vi på vores vej nordpå ikke at benytte motorveje i særlig stor grad. Derudover var det også et ønske fra os begge at køre igennem det bjergrige Harzen. Danmark er jo ikke ligefrem specielt bakket, så det var en stor oplevelse at køre igennem tunneller og på smalle veje med meget langt ned, hvis man ikke blev på vejen.

Vi valgte at overnatte et sted mellem Quedlinburg og Goslar i en by, der lå i det gamle Østtyskland. Det var en skøn kro med dejlig betjening, men gulvet var en smule skævt. Så selvom jeg gjorde mit bedste for at blive i min halvdel af sengen, så vågnede jeg liggende meget tæt på min mor om morgenen!

Goslar er et kendt turistmål, og Quedlinburg skulle være den ‘østtyske’ pendant. Men vi syntes begge, at det var synd at sammenligne de to. Det var tydeligt, at Goslar har brugt langt flere penge til at forskønne byen med pga turisterne. Dermed ikke sagt, at Quedlinburg ikke er hyggelig – faktisk valgte vi at spise der begge dage. Vi skulle selvfølgelig have wienerschnitzel med brasede kartofler, og det var bare lækkert. Og meget bedre end det mad, vi havde fået på Best Western hotellet de 2 foregående dage.

Afslutningsvis besluttede vi at forlænge vores ferie med en dag og tage et stop i Lüneburger Heide. Det var en stor skuffelse for os. Det var vist mest henvendt til folk, som ville shoppe, og det var hverken min mor eller jeg interesserede. Byen mindede os meget om en mellemstor dansk by.

Alt i alt en dejlig ferie og jeg har i den grad mod på at tage på kør-selv-ferie igen. Men Lüneburger Heide springer jeg over – til gengæld vil jeg gerne se mere af Harzen næste gang.

Zoo Animal