Månedsarkiv: juni 2014

Theraband måtte

Motion er godt, og motion er sundt. Det er jeg absolut ikke i tvivl om, men jeg er altså hverken til fitness centre, svømning eller løb. Til gengæld har jeg fundet en anden ting, som jeg synes er sjovt, og det er en form for fitness hjemme i stuen foran fjernsynet og en Wii.

Nu er det bare sådan, at jeg til tider har problemer med den ene fod, og det er hårdt at løbe på stedet, når der ikke er andet end en yoga måtte mellem min fod og trægulvet. Ja, jeg ved det kunne være værre – klinkegulv 🙂 I hvert fald så var jeg nødt til at finde en løsning, og som altid finder jeg bedst hjælp ved at søge internettet.

Igen var jeg heldig at finde noget brugbart, men hvis du tror, det var billigt, så kan du godt tro om igen. Til gengæld er det godt. Jeg fandt mærket Theraband. Faktisk kendte jeg det godt i forhold til de her elastikbånd, man kan få i forskellige styrker/farver, og det viser sig, at de også laver måtter. Og så var det ellers bare om at finde ud af, hvilken måtte jeg ville have, og hvor stor den skulle være.

Måtten skulle heller ikke være for stor, for den skal jo også opbevares et sted, når den ikke bruges, og jeg vidste heller ikke lige, hvor meget den slags vejer. Nåh, men jeg faldt for en måtte med en tykkelse på 2,5 cm, som jeg købte. Den passer lige præcis til mig og dækker mit behov, så faktisk er begge mine fødder glade og tilfredse. Men jeg må ærlig indrømme, at jeg er forbløffet over vægten – den vejer ingenting. Så det tæller altså ikke med i motionsregnskabet, når den skal lægges på plads 🙂

Hvis du er i tvivl om, hvad der er hvad på billedet, så kan jeg afsløre, at den blå er en theraband måtte, mens den sorte er en yoga måtte af den tykke slags.

Gym mats

Vinduespolering

Jeg hader at pudse vinduer. Det tager enormt lang tid, og det kan irritere mig flere uger efter, hvis jeg har fået lavet striber nogle steder. Og så har jeg et stort vinduesparti i stuen med sprosser (hvem har opfundet det skidt?). Så i stedet for 6 store ruder, så har jeg 18 mindre med tilsvarende flere kanter og stor sandsynlighed for striber – øv.

Nu er jeg ikke den hurtigste, for jeg havde da gået og overvejet en vinduespudser. Og jeg havde da også næsten lige fået en reklame i postkassen fra en vinduespudser (eller var det op til jul, jeg fik den?). Måske jeg bare skulle forespørge på en pris.

Endelig tog jeg mig sammen og skrev en mail til firmaet for at høre, hvad det ville koste at få pudset mine vinduer hver 4. eller 8. uge. I løbet af et par timer fik jeg svar om, at det ville koste 150 kr hver 4. uge, hvis antallet af vinduer var rigtigt, og det ellers ikke krævede stige eller andre ekstra forhold. Det sagde jeg ja til, så nu afventer jeg første besøg, og det glæder jeg mig til.

Billede: Billedet er fra Nürnberg Zoo

Zoo animal

Forårskoncert

Så kom afslutningen på første sæson med mit orkesterspil, og vi havde arrangeret en forårskoncert, der skulle afholdes i samarbejde med den lokale biograf. Det vil sige, at de lagde område til eller evt forhal, hvis det skulle gå hen og regne.

Vejret var fantastisk godt, og vi skulle mødes en time før selve koncerten for lige at pudse de sidste par ting af. Vi sad i badende sol midt på dagen, så vi kunne i den grad holde varmen. Men kan du gætte, hvad varmen kan give problemer for? Ja, instrumenterne intonerer selvfølgelig en smule anderledes, og musikerne kommer til at svede, men det er ikke, hvad jeg tænker på. Næh nej, men iPad måtte simpelthen melde ‘pyha, alt for varmt’ et kvarter før koncerten startede.

Heldigvis nåede jeg at fange mine forældre, som var hjemme hos mig, inden de kørte afsted for at komme og høre orkesteret spille. Så jeg fik dem til at tage mine papir-noder med. Det skal lige siges, at jeg havde købt et beskyttelsescover til iPad’en, som var sort, og det hjalp absolut ikke på sagen. Så jeg pillede coveret af iPad’en og satte den i skyggen i håbet om, at den ville nå at køle af, inden koncerten startede.

Det lykkedes faktisk at få den kølet ned, så jeg kunne bruge den, og så begyndte vi at spille. Da jeg skulle finde vores sidste nummer frem, så meldte iPad’en igen ‘pyha, alt for varmt’, og så var jeg glad for papir-noderne, som jeg havde lagt under min stol. Så frem med mappen og finde noden, og så begyndte vi at spille, men vi var knap nået halvvejs ned på første side, før der kom et vindpust, og så faldt min mappe på jorden. Og nej, jeg var ikke den eneste, der grinede, for det blev da også mere og mere komisk. Gudskelov havde min sidemand en stemme, som mindede meget om min, så den spillede jeg med på i stedet.

Alt i alt var det en god koncert, og jeg syntes, at vi spillede godt. Og når jeg kigger tilbage på den sæson, hvor jeg har været med, så må jeg ærlig indrømme, at jeg i den grad har savnet at spille, så det vil jeg gerne fortsætte med, så længe jeg kan.

Billede: Billedet er fra Schmetterling park i Burg auf Fehmarn

Butterfly