Månedsarkiv: august 2014

Sæsonens første arrangement

Vi er knapt nok startet på den nye sæson, før der er bud efter os. Vi skal spille til en ‘By Night’ aften i den lokale by. Så det har været hård træning lige siden, vi startede.

Jeg indrømmer gerne, at jeg måske er lidt mærkelig, men jeg øver også, når der er ferie, men det er ikke alle, der gør det. Det var derfor en noget hård start, da flere ikke havde spillet i de 2 måneder, vi havde haft ferie. Men vi præsterede rent faktisk at levere ca 45 min god musik underholdning. Og så er vi da også i gang, for der er ikke mere end et par uger til næste arrangement.

Billede: Billedet er fra Nürnberg Zoo

Zoo animal

Flere Play Along noder

Jeg er blevet så glad for de play-along noder, som jeg købte hos Thomann, at jeg har investeret i flere. Dels køber jeg fra samme forlag/forfatter, som de første, men jeg er også begyndt at eksperimentere med andre forlag og typer.

Indtil nu har jeg ikke fortrudt et eneste af de køb, jeg har foretaget – snarere tværtimod. Det er så givtigt, og jeg er blevet meget bedre til at spille, så det kan jeg kun anbefale på det kraftigste. Derudover synes jeg også, at det er meget sjovere at øve og spille, når der er ekstra musikere med, i stedet for at man bare står helt alene og trutter.

Sheet Music