Den travleste weekend for orkesteret er den weekend, der indeholder første søndag i advent. For det er i den weekend, at julemanden rundt om i landet skal tænde juletræet i de forskellige byer. Denne weekend bød på en tur til en ny by, og jeg var da lidt spændt på, hvordan det ville gå (jeg har faktisk boet i den by).

Ud over turen til den nye by, så bød weekenden også på en tur på julemarked igen, og så skulle vi selvfølgelig spille i vores hjemby.  Turen til julemarkedet var fyldt med masser af mennesker. Det var svært at finde parkeringsplads, og det var generelt svært at finde hinanden bagefter. Alt for mange mennesker er ikke mig, og da det var næsten umuligt at bevæge sig rundt, så forestil dig at rende rundt med en stor taske med saxofon mm. Så selvom jeg havde medbragt noget af familien, så blev vi ikke længe.

Og spilleriet? Det var s… koldt, da det blæste temmelig meget, og desuden var fugtigheden høj. Så de fleste måtte tage deres jakker ud over vores spilleuniform. Da vi senere skulle til den nye by og spille, ja, så begyndte jeg at fryse igen – selvom jeg stadig sad i en varm bil. Bare tanken om at skulle stå i kulden var nok.

På trods af kulde og meget kolde fingre så gik det godt med at spille, og det må være det vigtigste.

Julemarkeder er en tradition mange steder, og orkesteret har fået æren af at spille i både denne weekend og næste weekend på et af dem. Det afholdes på en gammel borg/slot, og der er mange forskellige stande fra hele landet, hvor der bliver budt på både spiselige/drikkelige ting, men også mange pyntegenstande. Desuden er det også meget besøgt, så der skulle være en chance for, at der ville være et par tilskuere.

Første gang vi skulle var fredag eftermiddag kort efter åbningstid. Da vi ankom var det halvmørkt og det regnede en smule. Heldigvis blev det tørvejr til vi skulle spille, og selvom det var efter solnedgang, så var det rimeligt godt vejr at spille i. Dog gav mørket udfordringer for nogle, da det kunne være svært at se noderne, men det var meget hyggeligt.

Eneste udfordring var, at det kom bag på arrangørerne, at når man inviterer et helt orkester – og så mange er vi heller ikke – så skal vi finde et sted at have vores tasker, og det var de ikke lige forberedt på. Og vi skal også have et sted at mødes, men her var det som om de bare forventede, at vi stod udenfor i regnen. Jeg er helt enig med dem i, at vi selvfølgelig ikke skal stå og spærre for gæsterne, men så skulle de måske have fundet et overdækket sted, hvor vi kunne samles og stille vores tasker.

Det er blevet tid til at komme ud og lufte orkesteret igen. Denne gang er det et af de lokale supermarkeder, som har fødselsdag, og bestyrelsen har besluttet at give bestyreren en gave ved, at vi kommer og spiller i butikken.

Supermarkedet lægger ikke lige frem i den mest moderne bygning, og der er heller ikke særlig meget plads. Men vi får da klemt tubaerne ind mellem alle dåsevarerne, mens tenorsaxerne står blandt survarerne. Vi andre står i nærheden af en køledisk og med grøntsagsafdelingen i ryggen.

Det var sjovt at spille der, også selvom opstillingen var en smule alternativ 🙂

Billede: Billedet er fra Nürnberg Zoo