Månedsarkiv: november 2015

Tagrende i køkken/alrum

Jeg kan godt lide at have blomster i huset, men lige siden jeg flyttede i mit nye hus, så har jeg haft udfordringer med at holde dem i live. Næsten uanset hvor jeg placerer dem i huset, så dør planterne af tørst, fordi de bliver stegt af solen, når de står i vindueskarmen. Hvis jeg til gengæld sætter planterne i nordvendte vindueskarme, så glemmer jeg dem, og så dør de også af tørst.

Alligevel syntes jeg, at det var på tide at finde en løsning. For det må da være muligt for mig at holde liv i et par potteplanter (og nej, jeg gider ikke kaktusser). Jeg har i et stykke tid forsøgt mig med at have et par blomsterkasser, der er beregnet til at have hængende på en altan. I stedet for altanen har jeg så haft dem hængende på min halvmur i køkken/alrum. De var lige til at pille ned, for de var en smule store og kunne godt fylde for meget, når jeg havde gæster, men princippet virkede.

Jeg lagde mit hoved i blød og overvejede, om det var muligt at hænge en tagrende op på halvmuren. Ja, det lyder måske åndssvagt, men jeg tænkte på at sætte urtepotteskjulere med et passende interval i tagrenden, fylde den op med barkflus og til sidst købe mini planter, der kunne sættes i urtepotteskjulerne. Og det er lige præcis, hvad jeg har gjort.

Ideen er så blevet udvidet med, at jeg også har mini planter stående i køkkenet, og så kan jeg skifte rundt mellem dem. Det er nemlig en smule mørkt visse steder på halvmuren, specielt om vinteren, og så kan planterne få lidt mere lys, når de står i køkkenvinduet. Resultatet kan ses på billedet.

Gutter for plants

Apple TV

Apple har sendt et nyt Apple TV på gaden, og sådan et har jeg købt. Det undrer vel ikke nogle, vel? 🙂

Der er kommet en app store til Apple TV’et, og det er nu muligt at spille på det også. App storen gør det muligt at bruge Apple TV’et til en masse nye spændende ting. Jeg havde en gammel version af Apple TV’et, som jeg brugte til at leje film fra iTunes og se Netflix. Derudover havde jeg en WD Media hub til at se film fra min NAS boks. Længe har jeg ledt efter en mulighed for at få Apple TV’et til at erstatte WD boksen. For uanset om man kan lide Apple ting eller ej, så er kvaliteten altså uovertruffen på både billede og lyd.

Det nye Apple TV åbner op for muligheden for at afspille film direkte fra NAS boks, det er kun et spørgsmål om at finde den rette app. Jeg har kastet mit håb på en app, som laves af firmaet Firecore, og den hedder Infuse. Den største udfordring, i at finde en app til formålet, har faktisk været, at jeg har rippet alle mine DVD’er som vob-filer, og dem kan Infuse ikke afspille. Faktisk kan jeg ikke finde en eneste app til Apple TV, som kan afspille det format. Jeg har også læst flere rygte om, at det er Apple, der spærrer for den mulighed, men det er jeg ikke sikker på er rigtigt.

Jeg har altså bidt i det sure æble og begyndt at konvertere alle DVD’er til MKV-format. Jeg håber ikke, at det tager alt for lang tid.

Billede: Hagenbeck Zoo

Flamingo

Gulvet buler

Det er fredag aften, og jeg er på vej i seng. Da jeg kommer ud fra badeværelset hører jeg en knirken. Det lyder mest af alt som en, der lister rundt  i huset, og da jeg står helt stille, så er der ikke en lyd. Jeg er ikke typen, der gider lægge og spekulere på, om der nogen der lister rundt i huset, så jeg begynder at tænde lys og gå rundt i huset.

Som forventet finder jeg ingen, men på vej fra køkken/alrum og ind i gæsteafdelingen snubler jeg over gulvet. For dem der ikke ved det, så bærer jeg til daglig kontaktlinser, men dem tager jeg ud om aftenen. Og selvfølgelig havde jeg taget dem ud, da jeg kom ud fra badeværelset, så jeg bukker mig ned og befamler gulvet. Til min overraskelse konstaterer jeg, at mit klinkegulv buler en smule opad. Okay, det giver så en forklaring på de knirkende lyde, men det forklarer også, hvorfor jeg nærmest snublede ind i gæsteafdelingen.

Jeg bliver en smule bekymret for, hvad det skyldes, så jeg skynder mig at føle rundt langs fodpanelet på både ene og den anden side væggene, men der er ikke fugtigt. Jeg går ud og kigger på vandmåleren, og den står helt stille. Det er sent om aftenen, og jeg ved ikke lige, hvad jeg ellers skal kigge efter, så jeg sender en besked til mine forældre for at få et godt råd, men de er (selvfølgelig) gået i seng og svarer ikke. Jeg vender tilbage til vandmåleren og konstaterer, at den stadig står helt stille, og jeg føler mig igen frem for at finde eventuelle fugtige aflejringer, men der er intet. Okay, så opgiver jeg og går i seng.

Knap har jeg lagt hovedet på hovedpuden, før der lyder et højt knald – okay – så er jeg vågen. Jeg næsten flyver ud af sengen, tager kontaktlinser i, så jeg kan se noget, og så bliver der ellers tændt lys. Bulen er blevet værre, og nu er der ingen tvivl om, at klinkegulvet har et problem af en eller anden art. Jeg starter igen min søgen efter fugt, tjekker vandmåleren og vandtrykket på gasfyret. Alt står som før og er fuldstændig stille. Denne gang er jeg ved at gå en smule i panik, for hvad er det næste? Skal jeg byde en muldvarp eller en kineser velkommen? Jeg ringer til mine forældre, for der må være noget, jeg har overset.

Efter at have overbevist min far om, at jeg snakker om mit klinkegulv og ikke mit trægulv, så bliver han også helt paf. Og han mener heller ikke, der er andre ting, jeg kan tjekke. Min største nervøsitet går på, om gulvet vil blive ved med at arbejde sig opad, og hvad der evt er nedenunder. Jeg beslutter mig for at ringe til forsikringen. Det er en fredag aften, og jeg vil gerne vide, hvordan jeg skal forholde mig. Efter en kæk dame som havde en smule svært ved at se mit problem, så fik jeg endelig ud af hende, at jeg ikke selv måtte ringe efter en håndværker mandag morgen. Det skulle nemlig være en af deres specielt udvalgte, der kom og kiggede på det, hvis det senere viste sig at være en forsikringsskade (det kunne hun jo bare have sagt fra starten af samtalen).

Der var ikke mere, jeg kunne gøre, og det var nu blevet midt om natten, og det var også mere end 1 time siden, at gulvet sidst havde givet lyd fra sig. Så jeg gik træt i seng og håbede på en lydløs nat, hvilket jeg heldigvis fik.

Lørdag fandt jeg et vaterpas frem og lagde det hen over bulen. På den måde kunne jeg måle afstanden fra vaterpas og ned til gulvet, hvilket gav mig mulighed for at holde øje med, om bulen ændrede sig. Som dagen gik og skyggerne ændrede sig, så var der flere gange i løbet af dagen, hvor jeg var sikker på, at bulen var blevet dobbelt så stor. Det er selvfølgelig overdrevet, men jeg kunne i hvert fald hver gang konstatere, at den ikke ændrede sig. Så jeg ventede tålmodigt til mandag morgen, hvor jeg kunne ringe efter en håndværker.

Håndværkeren kom forbi i løbet af ugen og konstaterede, at gulvet simpelthen var lagt med for lidt luft ind til væggen. Han sagde, at jeg kunne være glad for, at klæbemassen var så dårlig, at den ikke holdt fast på klinkerne, for han havde været ude for at komme ud til et hus, hvor det var indervæggen, der måtte give sig. Mine bekymringer for, at det var pga vand, sætningsskader i fundamentet eller gulvvarmen, som var gået amok, kunne jeg lægge på hylden. Nu venter jeg på at blive kontaktet af en murer, som gider komme og lægge klinkerne ned igen.

Crooked floor