Saxofon kursus

Jeg kan ikke lige huske, hvordan jeg faldt over Eric Marienthal og Gordon Goodwin, men jeg har nogle play-along noder med begge. Dels har de lavet et duet hæfte, men der er også lavet et play-along hæfte med melodier fra Gordon Goodwin’s Big Phat Band. Det er svære noder, så jeg øver dem med mellemrum, når jeg trænger til noget udfordring.

Efter at have købt et online kursus til klarinetten, så har jeg kigger lidt efter, om der også kunne findes noget fornuftigt til saxofon og tværfløjte, og nu har jeg fundet noget til saxofonen. Og så er det minsandten med Eric Marienthal som lærer.

Kurset køber man adgang til i en periode, og så er det inddelt i begynder, middel og avanceret. Desuden har man mulighed for at optage sig selv og få feedback på ens spil fra Eric.

Jeg glæder mig til at komme i gang.

Billede: Min Protoge klarinet med MoBa barrel og bell – den originale barrel lægger nederst i højre hjørne

Clarinet