Årsarkiv: 2016

Ståstol

Jeg er begyndt at blive træt af at stå, når jeg øver på mine instrumenter, så det var tid til at finde en løsning. Men hvad er den ideelle løsning? Jeg startede med at kigge rundt på nettet. Her fandt jeg ud af, at der er noget, som hedder ståstole, og det så ud til at være et fornuftigt bud en løsning på mit problem. Først skulle jeg dog lige finde et sted, hvor jeg kunne prøve sådan en.

Jeg endte med at finde en butik, som jeg kontaktede for at høre, om de havde den stol hjemme, som jeg var interesseret i. Det havde de ikke, men de kunne have et prøveeksemplar hjemme senere på ugen. Det tilbud tog jeg imod og lavede en aftale med dem.

Da jeg kom ind i forretningen havde de faktisk flere stole at vælge imellem, og det er altid rart med alternativer. Jeg kunne ikke helt blive enig med mig selv, om de var brugbare. Så kom en anden sælger og hev et par andre typer stole frem, bl.a. en stol uden hjul og uden ryglæn. Jeg kiggede skeptisk på den, og sælgeren sagde med et smil på læben, at jeg skulle revidere min opfattelse af, hvordan en stol skulle se ud. Nåh, men der var ikke andet for end at sætte sig op på stolen og give den et forsøg.

Det viste sig, at den faktisk var ret god til formålet, og da den samtidig var på tilbud, fordi de havde svært ved at sælge den (det var de helt ærlige om), så slog jeg til at købte ‘stolen’. I dag kan jeg stort set ikke undvære den.

Chair for playing

Saxofon skilles ad

Jeg er begyndt på min sommerferie, og snart skal jeg starte i orkesteret, så det har været det perfekte tidspunkt til at skille min saxofon ad. Nu gik det jo rigtig godt med min tværfløjte, så kan en saxofon være så kompliceret? Til dem der ikke lige ved det, så kan jeg kun svare ‘ja’. Der er en del mere mekanik på en saxofon, end der er på en tværfløjte. Princippet er det samme, men der er mange flere dimser, der skal holdes styr på. Desuden er der flere steder, hvor det er rigtig svært at komme til. Og fjedrene på saxofonen er noget hårdere, end de er på tværfløjten.

Man kan købe et specielt stykke værktøj til at håndtere fjedrene på denne form for instrumenter, men det er ikke særlig nemt at få fat i i Danmark. Så min far havde en overraskelse til mig, da jeg skulle min saxofon ad. Han havde købt en pakke med forskellige…. Hæklenåle. Jeg må ærlig indrømme, at jeg gloede noget, men faktisk var de meget brugbare til formålet.

Det var hårdt arbejde, og specielt pudsearbejdet tog en del timer. Da jeg blev træt af at pudse, besluttede jeg mig til, at det var nok for denne gang, og så samlede jeg saxofonen igen. Alting virkede, som det skulle, og alle klapper var blevet nemmere at bevæge, så det er blevet en fornøjelse at spille.

Saxophone in pieces

Fløjte skilles ad

I år har firmaet, jeg arbejder i, introduceret en tvungen uges ferie i juli måned (næste år og fremover er det 2 uger). Og der er selvfølgelig rift om at få sommerferie i forbindelse med den tvungne uges fri, men jeg er så heldig, at jeg har nok flex til, at jeg kan holde min sommerferie i august i stedet. Så hvad har jeg dog foretaget mig i 1 uge?

Jeg brugte faktisk noget af tiden på at skille med tværfløjte ad. Hver gang jeg har spillet på den, så pudser jeg den med en klud for at fjerne fedtfingre mm, men med tiden samler den også støv, og det sætter sig under stængerne og under leddene ud til klapperne, og det er altså ikke muligt at få en klud ind de steder. Min fløjte er ved at have nogle år på bagen, så jeg syntes faktisk, at den trængte til en overhaling. Desuden købte jeg tidligere på året renseting og olie, så jeg var klar til at kaste mig ud i projektet.

Det første, jeg forsøgte mig med, var foden på fløjten. Den er enkel og ligetil, og der er ikke særlig mange dimser. Det gik fint med fjedrene, og det gik fint med at pille klapperne af den, pudse, polere, smøre mekanikken osv, så jeg fik mod på at skille hele fløjten ad.

Det tog det meste af dagen, og det var rimelig enkelt. Selvfølgelig tog jeg billeder undervejs, så jeg kunne bruge dem, i tilfælde af at jeg ikke kunne samle den igen. I yderste nødstilfælde måtte jeg jo dukke op hos en instrumentmager med stumperne. Gudskelov var det slet ikke nødvendigt.

Nu nyder jeg det færdige resultat. Fløjten skinner og mekanikken glider uden modstand.

Flute in pieces

Internetforbindelse

Jeg har længe ønsket en højere hastighed på mit internet, men pga tilstedeværelsen af en antenneforening i mit område, har det kun været muligt, hvis jeg meldte mig ind i den forening. Det ville så kræve en fast udgift til et TV signal, som jeg aldrig vil bruge. Derfor har jeg ikke valgt den mulighed. I mellemtiden har jeg set langt efter Waoo eller anden form for fibernet, for det lå ikke lige i kortene, at det ville blive en mulighed i nærmeste fremtid.

Til alt held faldt der dom i en sag omkring binding mellem TV signal og internet igennem fibernet/antenneforeningen for noget tid siden, og det er nu endelig blevet muligt at tegne abonnement på internet uden at skulle have en TV pakke oveni. Det første, jeg gjorde, var at kontakte mit firma for at høre, om de ville betale for løsningen – det ville de gerne, jeg skulle bare selv lægge ud for abonnementet, og så ville de refundere pengene.

Dernæst kontaktede jeg antenneforeningen omkring at blive medlem, og det var utrolig flinke og meget servicemindede, hvilket jeg ikke har oplevet i andre antenneforeninger, så stor ros fra mig. Efter at være blevet oprettet i antenneforeningen skulle jeg så have fat i Yousee, som er udbyder på internet forbindelsen, og efter en snak og et par mail, så var det bestilt. Nu var der så kun tilbage at vente.

Et par dage efter dukkede antenneforeningen op for at koble mig på anlægget, og en uge efter var tingene faldet på plads inde hos YouSee, så de kunne oprette mig som kunde. Nu venter jeg på en router, som jeg gerne skulle modtage inden 1 uge, og så er jeg køreklar.

Billede: Sådan laver TDC tilslutning til telefon/ADSL – ikke underligt, at det fungerer dårligt

Weird wiring done by a professional

Lyssensor i stykker

Forleden aften havde jeg nogle venner på besøg, og da de gik om aftenen, var det næsten blevet mørkt. I den forbindelse fandt jeg ud af, at mine ene lyssensor til udendørsbelysningen ikke virkede. Hvor længe den ikke har virket, ved jeg faktisk ikke, for det er næsten aldrig mørkt på denne tid af året, når jeg går udenfor.

Heldigvis kunne jeg bestille en magen til den, som allerede sad der, så kort tid efter havde jeg skiftet den defekte lyssensor ud med den nye. Så nu er der igen lys om aftenen.

Og så har jeg lige et spørgsmål til dig… vidste du, at julemandens sæk er blå om sommeren? Det er i hvert fald min konklusion. Jeg havde bestilt en del nodebøger på udsalg i England, og her den anden dag ringede postbuddet på min dør. Da jeg åbner døren, står postbuddet med en blå sæk. Jeg kigger lidt mærkeligt på ham og tager imod sækken, mens jeg bemærker, at sådan har jeg da aldrig modtaget pakker før. Og postbuddet måtte ærlig indrømme, at han aldrig havde leveret en pakke i en sæk før. Da jeg fik åbnet sækken, som i øvrigt havde en meget fin håndskrevet adresselabel på, lå en pakke i bunden med almindelig pakkelabel. Måske det var den eneste pakke, der skulle til Danmark den dag???

Mailbag

Sommerkoncert

Endnu en sæson med orkesteret er slut. Sæsonen blev afsluttet med en udendørs sommerkoncert. Jeg var noget spændt på den. Dels var jeg nysgerrig efter, hvor mange der ville komme og lytte (udover påhæng til orkesterets medlemmer), dels var jeg noget spændt på mit solonummer.

Jep, du læste rigtigt – solonummer. Jeg havde fået æren af et solonummer, og lidt pudsigt så var det blevet foreslået af vores klarinettist. Han syntes, at vi skulle spille klarinet polkaen, men han ville ikke selv spille den, så valget faldt i stedet på mig. Nu er min saxofon ikke lige en klarinet, men jeg gjorde mit bedste, og det var rimelig godt. Flere var da henne og rose mig efterfølgende.

Der var også rimelig mange tilhørere, og det var ikke kun påhæng til orkesterets medlemmer. Hvordan de så havde fundet ud af, at vi skulle spille, ved jeg ikke, men det var dejligt med så mange mennesker.

Alt i alt en fantastisk dejlig afslutning på en god sæson.

Orchestra

Masterclass

Det var blevet tid til en Masterclass med Michelle Anderson. Jeg bestilte jo et klarinetkursus omkring nytår, og en af bonus-tingene var en masterclass med læreren. Nu var jeg så heldig at vinde en ene-lektion med hende, så da hun skrev ud til at alle, som havde købt kurset, at de kunne få en 5 min mini-lektion i forbindelse med denne masterclass, så skrev jeg tilbage, at jeg da gerne ville deltage i en mini-lektion, men kun hvis der var ledig plads – jeg havde jo ligesom fået min lektion.

Heldigvis var der ikke så mange, som meldte sig til en mini-lektion, så jeg fik lov til at fremlægge mit ‘problem’. Igen fik jeg masser af gode råd, og det var også lærerigt at se de andres mini-lektioner. Hun er nu altså god til at forklare folk, hvad de skal gøre. Jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang, jeg køber et kursus hos hende.

Derudover har jeg fået et problem. Jeg har nemlig bestilt et 2. sorterings mundstykke fra Backun, og det er mindre end mit Vandoren mundstykke. Dermed passer mit ligatur ikke. Jeg kan simpelthen ikke skrue det så meget sammen, så det kan holde på bladet.

En rundtur på nettet ender med, at jeg kigger på et ligatur fra Silverstein. De laver ligaturer i den dyre ende, men efter at have læst nogle anmeldelser, så skulle de også være rigtig gode. De laver ligaturer, hvor det er snorrer, der holder bladet fast. Det giver bladet mest mulig bevægelsesfrihed, og jo mere bladet kan vibrere, jo bedre lyd producerer det. Selvom det er svært at se, at ligaturet skulle kunne sidde fast på mundstykket, så har jeg bestilt et Silverstein ligatur, og det har jeg ikke fortrudt. Det virker og lyder fantastisk – til gengæld er den medfølgende beskyttelse til mundstykke + ligatur temmelig kluntet og grim.

Samme firma har lige introduceret nogle fikse beskyttelsesdimser til mundstykket, og de sælges foreløbigt kun af selve firmaet. De er ikke særlig dyre, så jeg bestiller et par stykker, og så må jeg betale told og moms, når de kommer til Danmark.

Billede: Mit saxofon mundstykke til venstre, og mit klarinet mundstykke med Silverstein ligatur til højre. Begge mundstykker er udstyret med de nye beskyttelsesdimser.

Mouthpieces

Saxofon kursus

Jeg kan ikke lige huske, hvordan jeg faldt over Eric Marienthal og Gordon Goodwin, men jeg har nogle play-along noder med begge. Dels har de lavet et duet hæfte, men der er også lavet et play-along hæfte med melodier fra Gordon Goodwin’s Big Phat Band. Det er svære noder, så jeg øver dem med mellemrum, når jeg trænger til noget udfordring.

Efter at have købt et online kursus til klarinetten, så har jeg kigger lidt efter, om der også kunne findes noget fornuftigt til saxofon og tværfløjte, og nu har jeg fundet noget til saxofonen. Og så er det minsandten med Eric Marienthal som lærer.

Kurset køber man adgang til i en periode, og så er det inddelt i begynder, middel og avanceret. Desuden har man mulighed for at optage sig selv og få feedback på ens spil fra Eric.

Jeg glæder mig til at komme i gang.

Billede: Min Protoge klarinet med MoBa barrel og bell – den originale barrel lægger nederst i højre hjørne

Clarinet

Barrels and bells

Inden jeg går i gang med at fortælle om ‘Barrels and bells’, så håber jeg, at du tilgiver mig for at bruge de engelske termer. De korrekte danske betegnelser er birne (=barrel) og klangstykke (=bell), men da al min viden om klarinetter stammer fra engelskesprogede sider, så er jeg vant til at bruge de engelske termer.

Nåh, men hvad var det lige, jeg ville fortælle? Åh jo, på en klarinet sidder en barrel. Denne barrel er placeret mellem mundstykket og kroppen på klarinetten, og er typisk mellem 62 og 67 mm lang. Længden er afgørende for, om klarinetten stemmer, hvilket er afhængig af musikerens måde at spille på. Det vidste jeg godt, og jeg havde også godt læst en smule om, at man kunne få speciallavede barrels, men hvilken betydning det ville have på klarinetten, var jeg ikke sikker på.

Tilsvarende kan man også købe forskellige bells til klarinetten. Bell’en er det nederste stykke af klarinetten, og er formet som en tragt. Hvor meget forskel en anden bell kunne gøre for lyden på min klarinet, vidste jeg heller ikke. Men det sidder helt nede i enden, så det kan vel ikke gøre den store forskel, med mindre man spiller toner, hvor de fleste af hullerne er lukkede.

Jeg blev enig med mig selv, at det er svært at bedømme noget, jeg ikke har prøvet, så jeg begyndte at undersøge sagen, og det meste nærliggende var at kigge hos Backun, som har lavet min klarinet. De laver nemlig både forskellige barrels og bells og er berømte for det.

Jeg faldt umiddelbart for MoBa modellen, som Backun laver, og eftersom min klarinet er lavet af Cocobolo træ, så bestilte jeg en barrel og bell, der matchede. Efter at have prøvespillet med det nye udstyr, så er jeg ikke tvivl om, at både barrel og bell gør en forskel. Barrel påvirker både lyden og den modstand, man føler, når man spiller på klarinetten. I mit tilfælde hvor jeg havde valgt en mere professionel udgave af en barrel til min klarinet, så skulle jeg arbejde noget mere for at få lyd ud af klarinetten. Til gengæld var det også en meget bedre lyd, og det var muligt at ‘lege’ lidt mere med lydbilledet.

Bell’ens påvirkning var noget mere afdæmpet, men havde klart en positiv effekt på tonerne – specielt de høje. De blev mere runde i lyden.

Næste skridt var at prøve en barrel i grenadilla træ. Jeg var simpelthen nysgerrig, for når jeg kiggede på professionelle spillere, så valgte de typisk cocobolo træ til deres grenadilla klarinetter, så måske kombinationen af de 2 træsorter ville give en anden lyd? Og så var jeg også nysgerrig efter, om en Backun Fatboy barrel ville gøre en forskel.

Umiddelbart er jeg mest glad for kombinationen med en grenadilla MoBa barrel til min klarinet. Grenadilla Fatboy barrel’en er nemmere at spille på, hvilket er rart i perioder, hvor jeg ikke kan spille så meget. Så kan jeg bruge Fatboy, indtil jeg kommer lidt mere i form.

Jeg er spændt på, hvad jeg synes, når der er gået 1 års tid eller mere. Så kender jeg min klarinet meget bedre, og jeg er blevet bedre til at spille. Måske ender det med, at jeg bruger en barrel til en type musik og en anden barrel til en anden type musik.

Billede: MoBa barrel til venstre og den originale Protege barrel til højre

Two Backun barrels

Ny klarinet

Jeg havde lige deltaget i et møde på et par timer, og jeg stod og snakkede med en kollega, mens vi begge ventede på, at chefen kom retur. Da min kollega så lige skulle åbne et vindue, kom jeg til at tjekke min private mail – det skulle jeg aldrig have gjort!

I min indbakke lå der en mail fra London om, at de havde modtaget min klarinet. Pludselig blev mit fokus flyttet fra arbejde til klarinet. Det var alt for tidligt – faktisk et par uger for tidligt. Det var også blevet svært at snakke arbejde med min kollega, for hvornår skulle jeg vælge at få klarinetten leveret. Enten skulle jeg selv være hjemme, eller også skulle jeg alliere mig med mine forældre.

Efter at have fået det praktiske på plads, så var det jo bare at vente. Gudskelov kom budet forholdsvis tidligt på dagen – og så skulle der pakkes ud! Jeg var så spændt på at se, hvordan min klarinet så ud. Jeg havde valgt at få den lavet i cocobolo træ, som ikke er ensfarvet. Men jeg blev absolut ikke skuffet. Den lå pænt i tasken og så flot ud.

Selvfølgelig kunne mine forældre ikke holde sig væk, så de kom senere og kiggede. Og så skulle de også lige høre, om der var lyd i ‘dyret’. Her kom så skuffelsen, for jeg kunne ikke rigtig spille på den. Den hylede og peb som en stukket gris. Situationen blev heller ikke bedre af, at jeg kun måtte spille 10 min, før den skulle hvile mindst 4 timer (der er klare anvisninger om, hvor meget man må spille i starten, så træet kan vænne sig til at blive fugtigt, så det ikke sprækker).

Heldigvis fandt jeg ud af senere på aftenen, at hyleriet simpelthen skyldtes, at den var så ny, at jeg skulle trykke hårdere på knapperne for at få klapperne til at lukke tæt. Allerede dagen efter kom der god lyd ud af klarinetten, og efter et par dage var jeg blevet så vant til den, at jeg for alvor kunne begynde at spille – men stadig kun 10 min ad gangen. 2 uger er lang tid, og i uge 3 må jeg max spille 30 min. Uge 4 er op til 60 min, og derefter må jeg spille alt det jeg vil. Jeg glæder mig til at nå til uge 4 🙂

Clarinet