Jeg har en NAS boks, hvor jeg lægger backup af diverse ting. Den er nu ved at blive 6 år, så jeg går lidt og frygter den dag, hvor den holder op med at virke. Samtidig er jeg begyndt at kigge lidt efter en ny NAS boks. Jeg har nemlig også en NAS boks stående med alle mine film, og jeg har gået og spekuleret på, hvad jeg skal erstatte den med, når den holder op med at virke. Måske jeg kunne slå de 2 NAS bokse sammen, men hvor meget skal jeg ofre?
På grund af pladsproblemer med NAS boksen med filmene besluttede jeg for noget tid siden at køre uden RAID. Det vil sige, at hvis en disk går i stykker, så har jeg ikke adgang til noget som helst. Min nabo har konfigureret hver disk i hans NAS for sig, men min bekymring angående den opsætning er hastigheden. Og jeg synes ærlig talt, at der er for lidt information fra producenterne om, hvilke hastigheder de forskellige NAS bokse yder i forhold til opsætning.
Nåh, men jeg fik en tilbudsmail i min indbakke, og firmaet havde et godt tilbud på en NAS boks. 2 diske – 6 TB – 2000 kroner. Og da jeg fandt test af NAS boksen, så fik den temmelig gode karakterer i forhold til hastighed. Igen manglede jeg lidt oplysninger omkring forhold, for der stod intet om, hvorvidt testen var foretaget med RAID 0,1,5 eller JBOD. Nu var det ikke en særlig dyr NAS boks, så jeg tog changen og bestilte den. Nu mangler jeg bare at teste hastigheden. På den anden side… så lang tid den kan afspille Blu-ray film uden problemer, så er jeg tilfreds 🙂
Billede: Den gamle NAS boks til venstre – den nye til højre