Det var blevet tid til at få skilt min saxofon ad for at smøre, pudse og polere den. Desuden var jeg lidt nysgerrig efter, om jeg kunne finde en fejl på den, da jeg havde problemer sidste gang, jeg var ude og optræde.

Normalt foretager jeg denne rensning om sommeren. Mest af alt skyldes det, at hvis jeg finder noget, som jeg ikke selv kan lave, så har jeg tid til at få den repareret, da alle de steder, jeg spiller, holder sommerferie. Denne gang havde jeg dog ikke fået taget mig sammen, men nu skulle det altså gøres. Det jeg ikke lige havde tænkt over var, at der jo ikke er det samme antal lyse timer til rådighed. Og ja, jeg kan godt mærke, at mine øjne ikke er så gode, som de har været, så jeg savnede dagslyset, da jeg skulle samle saxofonen igen.

Jeg fandt en enkelt skrue, som var løs samt lidt kork, som ikke sad helt, som det skulle. Alting blev smurt og så blev sax’en samlet igen. Og vupti, så spillede den uden problemer. Altid rart, når ens arbejde giver pote.