Månedsarkiv: januar 2019

Ny arbejdstaske

Jeg er meget glad for den rygsæk, som jeg bruger til og fra arbejdet. Jeg indrømmer også gerne, at jeg måske en gang imellem fylder for meget i den. Det er måske årsagen til, at den ene skulderstrop er ved at gå i stykker, men uanset hvad så skal jeg have en ny.

Efter noget søgen på nettet måtte jeg konstatere, at det stadig er den ‘rigtige’ taske til mig. Jeg har nogle krav til den. Der skal være et rum til et par bærbare pc’ere, et rum til mad/drikke og et rum til iPad/ebogslæser. Så jeg bestilte en taske magen til den, jeg havde (Wenger IBEX 17″ Laptop backpack).

Nu skulle alle ting flyttes fra den gamle rygsæk til den nye, og så har jeg altid en holdning om, at man lige skal vurdere, om det stadig er nødvendigt med de forskellige ting. Og jeg må bare konstatere, at det ikke er ‘almindelige’ kvindeting, som jeg har i min rygsæk. Det bærer en smule præg af, at jeg arbejder med It (en dongel, kan man altid få brug for).

Contents of my backpack

Fibernet

Jeg synes, at det har taget lang tid. Et halvt år skulle der gå, fra der blev sat et rødt kryds på væggen, til at fiberkablet rent faktisk blev ført ind i huset. Selvfølgelig tager det tid at få gravet fiberkabel ned i hele byen, og hele det bagvedliggende teknik skal også være på plads, men når man glæder sig til noget… ja, så er det bare lang tid at vente.

Desværre startede det med skuffelsen af, at firmaet havde problemer i baglandet, så fiberboksen kunne ikke koble op. Nåh, men i løbet af den næste dag var der lys i alle lamperne, og så skulle hastigheden testes. Download hastigheden var i top, men upload hastigheden var nærmest ikke-eksisterende. Ok, så var der ikke andet at gøre end at ringe ind til firmaet. Her støder man så på det første kultur-chok i forhold til YouSee. Her kunne de nemlig ingenting. Følg vejledningen på nettet, bla, bla, bla. De gange jeg har ringet til YouSee har supporten altid haft mulighed for at teste modemmet osv. Men dette firma har altså valgt den billige løsning – at have ‘studenter’ til at tage telefonerne. Det er super for dem, som skal have hjælp til de banale ting, men for sådan en som mig, er det bare træls.

Jeg fulgte vejledningen på nettet, fik taget de forskellige screenshots og sendte det hele i en mail, og så var der ikke andet at gøre end at vente. Men allerede dagen efter virkede det som om, at det var faldet på plads. Jeg havde nu det samme i upload som i download, så jeg måtte til tasterne og skrive, at de godt kunne lukke sagen igen. Hvis nu supporten havde været lidt mere vidende, så kunne de garanteret have fortalt mig, at der stadig var problemer for nye kunder, og at det var årsagen til den langsomme upload.

Jeg er heller ikke tilfreds med fiberboksen. Jeg synes simpelthen, at det er for dårligt, at der kun er 1 internetstik. Sjovt nok skriver de selv på deres hjemmeside, at de anbefaler, at man trækker kabler rundt i huset for at få maksimal hastighed, men med kun 1 tilslutningsmulighed? Så aftenen gik med at finde og bestille en fornuftig 5-ports switch. Den venter jeg på, og så kan jeg ellers bare surfe løs.

I forbindelse med alle koncerterne med wienerorkesteret har jeg taget fri et par dage i løbet af januar. Den ene af dagene blev brugt til at jagte et par fornuftige vinterstøvler. I modsætning til andre år, så kan jeg i år rent faktisk se efter fornuftige og forede vinterstøvler uden hæl på grund af de indlæg, som min fodterapeut lavede til mig i december måned. I første omgang kunne jeg ikke finde nogle, men ekspedienten i forretningen fandt det ‘rigtige’ par på en hylde, hvor jeg aldrig ville have kigget. Så nu er jeg klar til sne og slud.

Winter boots
Vinterstøvler

Nytårskoncerter 2019

Vi har travlt her i januar i wienerorkesteret. Alle søndage er bookede, så man kan ikke sige andet, end at det er en stor succes. Repertoiret er nogenlunde ens overalt, så dels spiller wienerorkesteret (selvfølgelig) noget wienermusik samt et par andre kendte melodier og et par spillemandsnumre. Derudover er der inviteret unge, dygtige solister til at spille. Programmet varer ca 2 timer uden pause

Vi har nu spillet i 2 kirker og er dermed halvvejs. Den første søndag skulle vi spille i en kirke, hvor vi aldrig har spillet før, så vi var spændt på, hvor mange der ville komme og lytte. Kirken var ikke særlig stor, men det lykkedes da at trække så mange mennesker til, at kirken var nødt til at afvise de sidste og lukke dørene. Menighedsrådet var ikke forberedt på dette, og de måtte i sidste øjeblik ud og have fat i noget mere champagne. Jeg tror aldrig, at de har haft kirken fyldt op før.

Vi skulle møde en halv time før start, så vi kunne gøre klar, og det første jeg fik at vide var, at hende, der spiller blokfløjte, var blevet syg. Hun skulle bl.a. spille 2 solo-numre, så det gav et hul i programmet. Jeg tilbød at spille i stedet på min tværfløjte (heldigt at jeg havde taget den med), så jeg blev på rekordtid klar til at spille Adagio’en fra Mozarts klarinet koncert og Ave Maria. Aldrig har jeg været så nervøs, og det kunne godt høres. Det vil sige, at tilhørerne påstod, at de ikke kunne høre noget, men jeg kunne høre ‘vibratoren’, fordi mine læber ikke ville holde sig i ro.

Den anden søndag skulle vi spille i en kirke, hvor vi havde været før. De havde desuden også valgt at tage penge for at komme ind. Kirken var næsten fyldt, men der kunne godt have været et par stykker mere. Om det skyldtes kirken eller entre prisen ved jeg ikke, men 100 kr for en 2 timers koncert inkl et glas champagne er da ikke dyrt.

Snow

Klister på døren

Firmaet, hvor jeg arbejder, moderniserede interiøret i bygningen for over 1 år siden. Det resulterede i, at alle døre fik en glasrude. Denne glasrude har, efter min mening, et par ulemper. For det første så opfattes en lukket dør nu som en åben dør, eftersom folk kan kigge ind til en. Det er irriterende, hvis man af den ene eller anden grund godt vil have fred og ro. Det andet problem er, at det kan give problemer med genskær og modlys fra kontoret overfor.

Jeg lider af migræne og er af den grund ekstra følsom overfor lys, og jeg kan slet ikke tåle modlys. Så jeg har gået og spekuleret på flere løsninger til at skærme af. I forbindelse med Black Friday sad jeg og kiggede på Amazons side efter gode tilbud, og pludselig så jeg en mulig løsning på mit problem. Jeg er godt klar over, at man kan købe noget materet film og klæbe på ruden, men jeg ønskede også en smule farve (ikke for meget, for det er ikke velset med andet end hvid/grå/sort på arbejdet), og så skulle det ikke på nogen måde skade døren. Og jeg kan lige så godt indrømme, at jeg ikke er glad for klister. Jeg synes altid, at det efterlader mærker.

Jeg havde fundet noget plastfolie med et pænt mønster i afdæmpede farver, og det var uden klister af nogen art. Det fungerer ligesom de julefigurer, man kan klæbe på vinduerne (og andre helt glatte overflader). Der var noget leveringstid, og jeg havde fri i hele december, så det var først nu, at jeg kunne få det afprøvet. Det var nemt at hænge op og skære til, og så ser det bare så flot ud. Det dækker ikke ruden hele vejen ned, men inden jeg køber et ekstra stykke folie, så vil jeg lige være sikker på, at det må have lov til at blive hængende. Umiddelbart er jeg mere end tilfreds.

Window decoration

Godt nytår 2019

Nu kan vi skrive 2019, men hvad skete der egentlig i 2018? Jeg havde et mål om at udvide mit spilleri, og uden jeg gjorde særlig meget for det, så blev det opfyldt. Min start i wienerorkesteret faldt lige i min stil, og det er en fornøjelse at spille sammen med nogle, som kan deres ting. De øver ikke en gang om ugen, næh nej, de øver et par gange før de skal ud og spille, og så skal numrene altså bare sidde der. Tiden bliver simpelthen brugt til, at orkesteret lærer at spille numrene sammen (kan man ikke sin stemme, må man gå hjem og øve).

Derudover mødte jeg en saxofon lærer, som på bare en time ændrede min måde at spille på, hvilket forbedrede lyden på min saxofon væsentligt. Nu håber jeg, at hun ønsker at give mig nogle lektioner i 2019, så det kan blive endnu bedre.

Normalt er jeg ikke den, der rejser meget, men jeg må nok sige, at 2018 bidrog væsentligt til overskridelse af rejsebudgettet. Det blev til 2 ture til Tyskland og 1 tur til England. Dog måtte jeg undvære The Really Christmassy Flute Day, da den ikke blev afholdt – øv.

Hvad byder 2019 på? Ja, jeg håber på, at jeg kan få noget saxofon undervisning. Jeg kan godt trænge til at få luget ud i nogle af det dårlige vaner. Året starter med fire søndage, hvor jeg skal spille med wienerorkesteret, så det bliver lidt hektisk. Og jeg har taget en beslutning om at holde pause fra mit sædvanlige orkester.

Jeg er dels træt af den samme trommerum, hver gang jeg skal spille. Det er hjem fra arbejde, spise og afsted til spil. Her er det nærmest også det samme trommerum, hvor det er de samme, der brokker sig over det, vi skal spille, og det er de samme, der skal øve deres stemme igen og igen. Før jul var vi samlet, og det var meningen, at vi skulle snakke om orkesterets fremtid. Men det var folk nærmest ikke interesseret i. Og det eneste der kom frem var, at vi skulle hive et par af de gamle numre frem igen. Og ja, de er da gode, men jeg har ikke behov for at øve dem hver uge. Så det bliver til en pause.

Det tager også en del tid med transponeringer, udskrivning af noder mm til det orkester, og jeg kunne godt tænke mig at bruge den tid på mit eget nodearkiv. Jeg har en del play-along numre, som jeg gerne vil kunne spille på alle 3 instrumenter, så det er skrevet på to-do listen.

Happy New Year