Ny arbejdstaske

Jeg er meget glad for den rygsæk, som jeg bruger til og fra arbejdet. Jeg indrømmer også gerne, at jeg måske en gang imellem fylder for meget i den. Det er måske årsagen til, at den ene skulderstrop er ved at gå i stykker, men uanset hvad så skal jeg have en ny.

Efter noget søgen på nettet måtte jeg konstatere, at det stadig er den ‘rigtige’ taske til mig. Jeg har nogle krav til den. Der skal være et rum til et par bærbare pc’ere, et rum til mad/drikke og et rum til iPad/ebogslæser. Så jeg bestilte en taske magen til den, jeg havde (Wenger IBEX 17″ Laptop backpack).

Nu skulle alle ting flyttes fra den gamle rygsæk til den nye, og så har jeg altid en holdning om, at man lige skal vurdere, om det stadig er nødvendigt med de forskellige ting. Og jeg må bare konstatere, at det ikke er ‘almindelige’ kvindeting, som jeg har i min rygsæk. Det bærer en smule præg af, at jeg arbejder med It (en dongel, kan man altid få brug for).

Contents of my backpack