Apple Watch 5

Det er blevet tid til et nyt stykke legetøj. Men hvad skal man dog kaste sin kærlighed på? 🙂 Jeg har i forvejen en Fitbit Change 2 tracker, og den er jeg sådan set meget glad for. Det er dog lidt irriterende, at der ikke er noget feedback til telefonen. Så når f.eks. jeg får en besked, så kan jeg læse den på min Fitbit, men jeg kan ikke få telefonen til at holde op med at bimle og bamle, og det er lidt irriterende.

Derudover er Fitbit blevet opkøbt af Google, og jeg er ikke så vild med Googles privatlivspolitik. Jeg ved godt, at de laver mange fede ting, men man skal aldrig glemme, at de skal leve af noget, og det gør de ved at sælge dine og mine data.

Jeg valgte derfor at kigge efter en ny tracker, og den skal også kunne fungere som et ur. Valget faldt på et Apple Watch, selvom jeg ikke var meget for den dårlige batterilevetid. Jeg er typen, der altid har mit ur på – også når jeg sover – så lige pludselig skal jeg huske at lade uret hver eneste dag.

Når man har købt sig en ny dims, så skal der selvfølgelig også købes tilbehør. Først skulle jeg beslutte mig til en urrem. Til at starte med tænkte jeg, at jeg ville have en Milanese rem i stil med den, jeg har til min Fitbit tracker, men jeg kunne ikke finde den i en pæn farve. Jeg er altså ikke til standard sort, grå, sølv, gulv, rosa gulv, men vil i stedet hellere haft den i blå eller f.eks. mørke lilla. Det var ikke muligt, så jeg fandt en rem i et plast materiale, og så må vi se, hvordan det fungerer. Jeg skulle også bruge en rem, der er lidt mere afdæmpet, når jeg skal ud og spille, og der fandt jeg en i sort/blå lavet af metal og plastik.

Den sidste ting, jeg skulle finde var en nem måde at lade uret på. Her fandt jeg en kombineret trådløs iPhone lader og holder til Apple watch laderen, hvilket forhåbentlig gør det nemmere at få lagt tingene til opladning.

Til sidst en lille god nyhed i forhold til mit klinkegulv, der skal laves. Håndværkeren ringede og sagde, at de ville dukke op i midten af næste uge. Jeg glæder mig.

Apple watch and bands
Så er der lidt at vælge imellem