Julearrangement

For første gang skal jeg spille julemusik sammen med et reduceret wienerorkester. De har gjort det en gang før, at det var en succes, så i år havde en anden kirke ønsket samme form for koncert, og det skulle vi så øve til.

Vi fik alle udleveret en del nye noder, og så var det i gang med at spille. Dels skulle vi øve at spille numrene sammen, men vi skulle også finde ud af, hvordan de skulle spilles, og hvilket instrument jeg skulle spille på.

Det endte med, at jeg skulle spille saxofon på et par af numrene, mens resten skulle klares på fløjten. Jeg var godt tilfreds med for en gangs skyld at skulle bruge fløjten så meget. Det er nu meget hyggeligt at skifte.

Til gengæld var det meget tydeligt, at jeg var eneste blæser. De gamle, garvede musikere spiller og spiller, når de øver, og det er selvfølgelig dejligt, men for mig er der en begrænsning, fordi embouchuren bliver træt. Men det var en dejlig aften, og jeg glæder mig til at vi skal spille i kirken.

New tiles in the kitchen
Lægningen af det gulv skrider fremad