Månedsarkiv: december 2019

Syg 2019

Øv, jeg har ligget syg i juledagene. Det startede lille juleaften, men jeg syntes ikke, at det var så slemt, at jeg skulle melde afbud til juleaften. Alligevel endte det med, at jeg var nødt til at tage tidligt hjem, fordi jeg simpelthen blev så dårlig og fik kvalme.

I 3-4 dage har jeg ligget med feber, men nu går det endelig fremad. Jeg er stadig mat i koderne, og jeg er  heller ikke helt frisk, men jeg er da feberfri. Jeg kæmper for at blive rask, så jeg kan være sammen med familie og venner nytårsaften.

Small christmas tree
Mit lille juletræ som trøster lidt, mens jeg er syg

Glædelig jul 2019

Det er svært at være så glad for julen og samtidig acceptere, at jeg ikke kan nå det, jeg gerne vil. På grund af arbejdet med mit klinkegulv og forberedelserne til afholdelsen af min fødselsdag, så var det nødvendigt at udskyde julepyntningen af hjemmet.

På absolut minimum af tid har jeg sat mit juletræ op og pyntet det. Nu er jeg så heldig, at juletræet står i et form for hjørne, så i år har jeg ikke pyntet det på ‘bagsiden’. Der er også kun sat ca halvdelen af min sædvanlige pynt op, men der er ikke tid til andet, hvis jeg også skal nyde det – og det sidste er det vigtigste.

Som sædvanlig skal jeg holde jule med min familie og et par nære venner, og det glæder jeg mig til. Husk nu at nyde tiden med familie og venner og lad være med at stresse efter den uopnåelige ‘perfekte’ jul 🙂

Glædelig jul

Christmas tree

Fødselsdag

Pyha, så lykkedes det at få afholdt min fødselsdag. Jeg var glad for, at jeg nåede at få de fleste ting gjort rene, og specielt at jeg nåede at få vokset mit gulv. Alle spurgte mig om, hvorfor jeg egentlig smurte voks på gulvet, når klinkerne i forvejen har en lukket overfladet.

Da mit hus var færdigbygget, og jeg flyttede ind, gik jeg i gang med at læse om vedligeholdelse af køkkenbord, skabe, døre, trægulve – og selvfølgelig også klinkegulvet. Her fandt jeg en hjemmeside hos Evers (det var Evers klinker, der oprindeligt var i køkken/alrum), hvor de anbefalede at smøre voks på gulvet, også selvom klinkerne i sig selv ikke havde behov for det. Der er to fordele, dels beskytter det fugerne og gør dem nemmere at holde rene, og dels beskytter det også klinkerne, så de bliver nemmere at gøre rene. Så min tanke var, hvorfor skulle jeg ikke gøre det? Det er nemt at gøre, gulvet skal bare være rent.

Når nu jeg havde fået sådan et fint nyt klinkegulv, så skulle der selvfølgelig også købes lidt nyt. For det første trængte måtterne i bryggerset til en udskiftning, men jeg var ærlig talt også godt træt af den kedelige grå/sorte farve. Hvorfor er det så svært at få pæne måtte i forskellige farver i Danmark, hvis de skal være større end 60×90 cm? Altså måtte jeg gå på jagt på Amazon, for sikke et udvalg der er i andre lande!!! Mit valg kan ses på billedet.

Nu er jeg til gengæld også træt, og heldigvis starter jeg også på juleferie, så jeg tager dagen stille og rolig, smider benene op og ser en god julefilm.

Floor mats
Gulvmåtter ved hoveddøren
Floor mat
Gulvmåtte ved terrassedøren

Projekt gulv er færdigt

Snedkeren ringede og meldte sin ankomst, og samtidig fik vi en snak om de par småfejl, jeg havde fundet. Snedkeren sagde, at det skulle han nok se på, når han kom.

Snedkeren dukker op, og så kigger vi lige rundt på de ting, som jeg har bemærkninger til. Blandt er der en enkelt klinke som er lagt for lavt i forhold til de andre klinker. Heldigvis havde vi snakket om det i telefonen, og snedkeren havde lavet en aftale med mureren om, at mureren ville komme og fikse det samme dag.

Nu er alting færdigt, og jeg er fri for håndværkere. Jeg er imponeret over det nye gulv. Jeg var glad for det gamle, men det nye er bare så meget pænere og passer meget bedre til resten af huset. Nu skal der gøres rent.

Uha, det tog lang tid at vaske vægge, døre mm af i køkken/alrum. Hold da op, hvor sådan en murer kan svine med klæbemasse – op til en meter op ad vægge og døre. Gulvet er også gennemgået for små klatter af klæbemasse, og så var der selvfølgelig mere end normalt støvet. Både støv fra da de pillede klinkerne op, men så sandelig også støv fra fugemassen, så karklud og gulvvaskevand blev helt brunt.

Gulvet skulle vaskes 3 gange, før det holdt op med at blive brunt af fugemassestøv. Og så var det tid til at vokse gulvet. Jeg gjorde det en aften, og det fortrød jeg dagen efter. Det var nemlig svært at se, om laget blev lagt jævnt, men det kan anes/ses i dagslys. Nåh, men voksen slides af med tiden, og så kan jeg jo lave det pænere næste gang.

Udover rengøring og at alle køkkenting skulle vaskes/tørres af, inden de blev sat på plads, så var der også lige tid til at tage ud og spille julemusik sammen med et reduceret wienerorkester. Vi skulle spille i en kirke, og det var en succes og utrolig hyggeligt. Jeg håber, at det også er noget, vi skal til næste år.

New floor
Gulvet i bryggerset

Mureren er færdig

Mit klinkegulv er færdigt – næsten. Mureren er færdig med arbejdet, men snedkeren skal komme og lave hans del med lister osv. Efter at have gået tingene igennem, så har jeg fundet nogle små fejl hist og pist.

Jeg bliver enig med mig selv om, at jeg vil høre snedkeren, når han ringer, om hvem der tager sig af den slags fejl. Desværre ved jeg ikke, hvornår snedkeren kommer, men jeg krydser fingre for, at der ikke går lang tid. Jeg vil gerne nå at holde min fødselsdag i år, men det kræver, at arbejdet er færdigt, og jeg kan nå at gøre rent.

En anden god ting er, at jeg endelig har fået gjort noget ved min sko garderobe. Hold nu fast… jeg har købt fire par sko, og jeg har fået lavet indlæg til dem. For nogle er det måske ikke mange med 4 par sko, men hvis du kender mig, så er jeg normalt typen, der kun har et par. Fordelen ved det er, at det aldrig er svært at vælge, hvilket par jeg skal tage på 🙂

Jeg glæder mig til at komme ud og gå i mine nye sko. Specielt kondiskoene ser jeg frem til, for de er meget lettere end mine tidligere sko, og jeg er spændt på, om det gør en forskel.

New floor