Glædelig jul 2019

Det er svært at være så glad for julen og samtidig acceptere, at jeg ikke kan nå det, jeg gerne vil. På grund af arbejdet med mit klinkegulv og forberedelserne til afholdelsen af min fødselsdag, så var det nødvendigt at udskyde julepyntningen af hjemmet.

På absolut minimum af tid har jeg sat mit juletræ op og pyntet det. Nu er jeg så heldig, at juletræet står i et form for hjørne, så i år har jeg ikke pyntet det på ‘bagsiden’. Der er også kun sat ca halvdelen af min sædvanlige pynt op, men der er ikke tid til andet, hvis jeg også skal nyde det – og det sidste er det vigtigste.

Som sædvanlig skal jeg holde jule med min familie og et par nære venner, og det glæder jeg mig til. Husk nu at nyde tiden med familie og venner og lad være med at stresse efter den uopnåelige ‘perfekte’ jul 🙂

Glædelig jul

Christmas tree