Pillemangel

Jeg er så småt ved at gå i panik, da jeg ikke kan få fat i mine migrænepiller. Der skal gå et vist stykke tid mellem udlevering af mine migrænepiller, hvilket betød, at jeg ikke kunne bestille piller, da alting lukkede ned – der skulle gå ca 10 dage mere.

Nu har jeg i en måned forsøgt at få fat i piller, og jeg har endelig fået fat i 6 stk. Jeg plejer at få udleveret 18 stk ad gangen, så 6 piller er ikke meget, og rækker knap nok en måned. Jeg ringede til min læge og forklarede hende problemstillingen. Til min store skuffelse så var hun meget uvidende. For det første vidste hun ikke, at når man får udleveret 6 piller på en 18 piller recept, så tæller det som 1 udlevering – uanset antallet af piller. For det andet så troede hun, at jeg kun havde kontaktet 1 apotek, og eftersom hun ikke havde hørt tilsvarende fra andre, så mente hun ikke at jeg havde noget problem.

Gudskelov fik jeg lokket hende til at lave et par udleveringer på 6 piller, så jeg ikke skulle bruge recepten til 18 piller på det. Og så havde jeg altså prøvet 3 online apoteker og 2 fysiske apoteker. Alle meldte udsolgt, og de havde ingen forventede leveringstider – og dog, der var et enkelt apotek som havde en leveringstid til uge 50!!

Jeg er glad for, at jeg har så meget fri og så meget hjemmearbejde, hvilket får antallet af migræneanfald til at falde markant, så jeg nyder den bedre trivsel. Samtidig krydser jeg fingre for, at den psykiske belastning af at vide, at jeg ikke kan få fat i piller, ikke påvirker min migræne alt for meget.

Disney Land Paris
Billede taget i Disneyland Paris