Min far er her ikke mere. Det bliver noget, jeg skal vænne mig til. Jeg har snakket mange timer med ham om alt muligt mellem himmel og jord. Han var oraklet, når der var noget, jeg var i tvivl om eller ikke kunne finde ud af. Selvom det var mig, som var dygtig til computere osv, så var det nogle gange ham, der kom med nye forslag. Det kan godt være, at han ikke kunne se detaljerne eller finde ud af, hvad der skulle til, men det var jo, hvad han havde mig til, som han altid sagde.

Min far var hårdt ramt af leddegigt og havde fået skiftet knæ og albuer samt hofterne 2 gange. Han havde også fået opereret den ene hånd, men på et tidspunkt sagde han stop til flere operationer. Han gad simpelthen ikke mere, og genoptræningen efter hver operation var blevet alt for anstrengende.

For mig har han altid været syg. Selvfølgelig blev han dårligere og dårligere, men han har aldrig været rask i den tid, jeg kan huske ham. Derfor hjalp jeg også med mange ting, og det kommer mig til stor gavn i dag. Hvor mange næsten ikke engang kan hænge et billede op, så har jeg altid været den praktiske hjælper hjemme. Så ophængning af billeder, udskiftning af pakninger i vandhanerne, maling osv er noget, som jeg sagtens kan.

Selvfølgelig er der en del ting, som ærgrer mig, at han ikke kommer til at opleve. Mine forældre havde lige købt et nyt 4K TV, som de fik fredag aften, hvor han blev indlagt tirsdagen efter. I den forbindelse havde de også håbet på at få fibernet, men det bliver først om nogle måneder. Så han fik ikke rigtig fornøjelse af det nye TV eller den kommende mulighed for at streame 4K film. Han kommer heller ikke til at opleve min nye bil til trods for, at han købte en lille aktie i den – han har nemlig betalt for min P-skive 🙂

Til gengæld har jeg haft fornøjelsen af hans selskab i mange år. Og i mange flere år end nogen havde regnet med eller forventet. Allerede da jeg flyttede i mit nye hus i 2008 havde han svært ved at holde ud at sidde i bilen i så lang tid, så jeg var lykkelig over, at han fik set det. Dengang begyndte han på en ny behandling, som gjorde, at han fik det bedre, og at han derfor har været i stand til at komme og besøge mig de sidste 13 år.

Han har også oplevet mig starte på at spille musik igen. Han har endda været til flere af de koncerter, jeg har spillet med et af orkestrene. Mest af alt har jeg spillet mange timers musik for ham hjemme, og det har han nydt. Han var skyld i, at jeg startede med at spille klarinet, og han var også skyld i, at jeg købte min Aerophone.

Min far fik hans første iPad i 2011, og det var en fantastisk ting. Egentlig ville han slet ikke have sådan en, men da han først fandt ud af, hvad den kunne bruges til, så gav den ham en enorm frihed. Han har brugt oceaner af tid på at surfe og købe ind fra den. Det havde slet ikke været muligt fra f.eks. en bærbar pc. Han nød mange af de teknologiske fremskridt, der er sket igennem tiden, og glædede sig over, hvordan de gjorde mange ting nemmere.

Min far blev 72 år.