Play-along dag

Jeg bruger, som den eneste, en tablet til mine noder i big bandet. Ja, jeg bruger den til alle min noder, og jeg synes, at det er fedt, at jeg altid har alle noder med mig uden at det vejer alt for meget. En af de andre i big bandet har kigget misundeligt på min iPad, og vi havde snakket lidt om, hvilke muligheder der er. Og der var også et par andre, som gerne ville høre, hvad der kunne lade sig gøre. Bare det med, at man kan ‘skrive’ på sine noder, selvom de er digitale, er ukendt for mange. Derfor valgte jeg at invitere dem, som havde lyst, til at komme en tur hjem til mig. Så kunne jeg nemt vise, hvordan jeg brugte den, hvordan jeg ordnede mine noder, og hvordan jeg gjorde med play-along numre. Det sidste var flere fra big bandet nemlig meget nysgerrige på.

Jeg var selvfølgelig en smule nervøs. Jeg kan godt lide dem alle sammen i big bandet, men jeg er en meget privat person, så det er meget nyt for mig at invitere folk indenfor. Jeg gider ikke alle fordommene, som jeg er vant til, at mine kolleger stiller op med. Til min store overraskelse og glæde så havde jeg bekymret mig uden grund – skønt.

Det var en fantastisk dag. Jeg nød det, og jeg fik vist og forklaret, og der blev spurgt ind til mange ting. Flere var imponerede over mulighederne, og nogle var også lidt fascineret af, at jeg bare kunne få billedet af min tablet vist på mit tv.

Vi fik også spillet, så de fik prøvet lidt play-along, og alle var glade. Alt i alt en meget vellykket dag.

Fall decorations with lights