Månedsarkiv: december 2021

Glædelig jul 2021

Den første jul uden min far. Det er lidt underligt. Jeg havde snakket min mor om, hvordan hun gerne ville holde den, og hun ville holde den alene. Det, syntes jeg ikke, var nogen god ide, så jeg pressede mig lidt på, og så blev vi enige om at holde den sammen – men uden nogle af de andre. Det var en hyggelig aften, og jeg sov der til dagen efter.

Om et par dage har jeg inviteret min mor og 2 venner af familien til julefrokost/julehygge, så vi stadig fejrer jul sammen – bare en smule forsinket.

Jeg synes, at det var den rigtige beslutning at holde jul på en anderledes måde. Selvfølgelig savnede jeg stadig min far, men eftersom det i forvejen var anderledes, så føltes det ikke helt så mærkeligt.

Julen er stadig en a mine favorit tider, og det skyldes nok i høj grad min far. Uden at jeg helt kan sætte en finger på noget bestemt, så gjorde han julen til en tid med hygge, julepynt og julefilm. Og så var der selvfølgelig også plads til julegodter. Det nyder jeg godt af nu, da jeg stadig føler, at den hyggelige stemning er alle steder.

Glædelig jul.

My christmas tree

Privat julekoncert

Julekoncert. Okay, det er måske lidt overdrevet, for der var kun min mor og min moster som publikum. Jeg kan godt lide julen, og jeg synes, at den handler om at være sammen med familie og venner og hygge sig. Jeg ved, at både min mor og min moster godt kan lide at høre mig spille, og de kan også lide julemusik, og så kunne jeg da ikke gøre andet end at invitere dem. Derudover var det også for at forkæle dem med æbleskiver og god mad, for de har været hårdt ramt af min fars død.

Det var en god dag.

Klarinet:
Merry Christmas darling
Frosty the snowman
It’s beginning to look like Christmas
Leise rieselt der Schnee
Ding, dong merrily on high
A holly jolly Christmas
Mele Kalikimaka
Here comes Santa Claus
Mary did you know
Nutcracker – I Overture
Nutcracker – II March
You’re a mean one Mr. Grinch

Tværfløjte:
Silent Night pop mix
Deck the hall
It’s the most wonderful time of the year
It came upon the midnight clear
Happy Xmas
Gloria in excelsis deo
Lasst uns froh und munter sein
Rudolph the rednosed reindeer
Let’s go a-wassailing
Jingle Bells
We wish you a jazzy Christmas

Saxofon:
Baby, it’s cold outside
White Christmas
Santa Claus is comin’ to town
Blue Christmas
Let it snow! Let it snow! Let it snow!
Tochter Zion
Go tell it on the mountain
Feliz Navidad
Have yourself a merry little Christmas
Santa baby

LED lights in my bathroom window

Klarinet ligatur

Nu kunne jeg ikke vente længere med at forkæle mig selv. For nogle år siden købte jeg et dyrt ligatur til min saxofon, som jeg fik indgraveret, da jeg alligevel skulle bestille det direkte hos producenten, og nu er det selvfølgelig blevet tid til et tilsvarende til klarinetten.

Ja, det vil sige, de har selvfølgelig fået nye og flere modeller, så jeg skulle lige lægge bånd på mig selv og beslutte mig til, hvor mange penge jeg egentlig ville ofre på det. Dernæst skulle jeg vælge hvilken model, og jeg valgte en mode, hvor jeg også kunne vælge farven på selve strengen i ligaturet. En af de store fordele ved dette ligatur frem for de ældre modeller, som f.eks. det jeg har til saxofonen er, at jeg kan ændre størrelsen på det. Så hvis jeg pludselig får et mundstykke, der er et nummer større eller mindre, så kan jeg bruge dette ligatur. Det i sig selv gør, at det tjener sig selv hjem.

Jeg glæder mig rigtig meget, for det er nogle fantastiske ligaturer. Det kan godt være, at jeg er pjattet, men det har noget at gøre med den kontrol, som jeg synes, det giver mig over mit blad. Jeg er ikke professionel, men det er et at de steder, hvor jeg har råd til at flotte mig, da en bedre klarinet er væsentlig meget dyrere.

Silverstein ligature

Spilsammen

Jeg har glædet mig, og jeg har heller ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle forvente. I dag var jeg henne hos Lone, fordi vi skulle spille sammen – saxofoner og klarinetter. Jeg havde sendt et udvalg af forskellige noder, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad hun gerne ville spille, og jeg havde selvfølgelig også medbragt min højttaler i tilfælde af, at den skulle bruges.

Hun bor på en gammel gård sammen med hendes mand sådan lidt ude på landet. Huset er imponerende, og det er bindingsværk. Heldigvis har hun fyret godt op i brændeovnen, så der er dejligt varmt. Hun viser mig rundt og hold da op, det er spændende. De har selv lavet det meste, da det var piv utæt, da de flyttede ind.

Vi får spillet flere timer, end jeg havde forventet, men hun er også med på den værste, hvilket er skønt. Jeg er selvfølgelig godt træt, da jeg kommer hjem, men jeg glæder mig allerede til næste gang, vi skal mødes.

Plants covered in light snow