Jeg er utrolig glad for min nye chef. Hun har et par gange spurgt, om der er noget hun kan gøre for at gøre min arbejdsdag bedre. Hver gang har jeg ikke haft nogle gode ideer, da mit arbejdspres stammer fra mine egne høje standarder og krav. Min chef har på intet tidspunkt presset mig i forhold til mine opgaver.

Forleden så jeg et webinar, som min fagforening havde arrangeret. Det handlede om en virksomhed, som have indført 4 dages arbejdsuge til samme løn, og de havde øget deres produktivitet. Der var flere gode ideer, som de havde indført, men en ting bed jeg specielt mærke i – afsat tid til arbejdsro. Så jeg snakkede med min chef om, at jeg godt kunne tænke mig at kunne afsætte tid i kalenderen til arbejdsro, hvor jeg ikke bliver forstyrret. Men måske mere at jeg med god samvittighed kan ignorere email og chat beskeder. Det er simpelthen så indgroet i mig, at man skal være tilgængelig hele tiden – uanset, hvad man arbejder med. I dag er det sådan, at uanset om man sidder midt i en opgave, der kræver koncentration, om man har konsulentbesøg eller sidder i en læringssituation med en kollega, så forventer ens kolleger, at man har tid til dem selvom deres spørgsmål sagtens kan vente en time eller til næste dag. Det gør det utrolig uproduktivt at være på arbejde.

Jeg ved godt, at det kræver tilvænning, at man skal kigge i kollegaens kalender, inden man går ind og forstyrrer, men jeg er sikker på, at det vil give et bedre arbejdsmiljø. Det handler også om, at man skal respektere sine kollegers tid og behov for arbejdsro. Noget som bl.a. Thomas har utrolig svært ved. Min chef synes, at det er en god ide, så det er noget, som vi skal arbejde med i det nye år. Har jeg sagt, at jeg synes, at min nye chef er fantastisk? Det er første gang, at en chef tager mine forslag om ændrede arbejdsvaner alvorligt.

Jeg har haft medarbejdersamtale med min nye chef. For det første var jeg noget spændt på, om jeg stadig kunne få lov til at beholde mine hjemmearbejdsdage, for det er mit absolut vigtigste personalegode. Det kommer nemlig både mig og min arbejdsplads til gode, fordi det er med til, at jeg ikke har så mange sygedage. Jeg ved, at min arbejdsplads som udgangspunkt ikke ønsker, at medarbejderne arbejder hjemme, og min nye chef vil også helst være fysisk på arbejdspladsen, så jeg havde forudset en kamp. Men det kunne jeg pænt pakke sammen. Efter lidt snak om hvorfor og min migræne så syntes hun, at jeg bare skulle fortsætte, som jeg havde gjort før. Pyha, det var en lettelse.

Dernæst er jeg altid spændt på, hvad en chef så vil snakke om, for jeg er mest af alt vant til, at samtalen egentlig ikke handler om mig. Men vi snakkede om mig og hende, og at hun var meget tilfreds med mit arbejde, så jeg var glad og tilfreds efter samtalen, og det var nu skønt.

Vi snakkede selvfølgelig også om uddannelse, og der sagde jeg, at jeg nok skulle sige til. Vi talte også om, at jeg selv havde betalt for kurset ‘Building a second brain’, men der var ikke umiddelbart ønske om, at min arbejdsplads ville betale for det. Det havde jeg heller ikke regnet med, men jeg har vel lov til at håbe.

Jeg tror, at det bliver rigtig godt med min nye chef. Det var ikke, hvad jeg havde forventet, men indtil nu er hun den bedste chef, jeg har haft, på denne arbejdsplads.