Jeg har fået endelig bekræftelse på, at jeg har et kommende solo arrangement i en kirke til sommer. Jeg skal ‘kun’ spille i en halv time, men det er også lang tid for mig, for det er uden mit play-along, som jeg er vant til.

Jeg blev kontaktet allerede i efteråret af en, som jeg tidligere har spillet sammen med i et band. Han er organist i en kirke, og han har været med til at arrangere nogle sommerkoncerter sidste år. Han vil gerne have flere lokale musikere til at spille, så han spurgte, om jeg var interesseret. Jeg sagde ja, og så snakkede han om, at han gerne ville spille klaver til.

Jeg planlagde et repertoire og sendte ham klavernoderne. Han meldte hurtigt ud, at det var svære noder, fordi der var for mange fortegn, og så blev jeg lidt ærgerlig. Jeg havde ikke lyst til at være begrænset af tonearter, når jeg skulle vælge repertoire. Jeg snakkede lidt med organisten, da jeg mødte ham i december, og så spurgte jeg ind til, om jeg måtte bruge play-along, og det var han ikke interesseret i. Jeg har på fornemmelsen, at det skyldes uvidenhed. Han aner simpelthen ikke, hvor godt det kan lyde, men ok, hvis det var vilkårene.

Jeg gik i tankeboks, og da jeg startede på saxofon undervisning i år, spurgte jeg min lærer om mulighederne. Han syntes absolut, at jeg skulle tage imod tilbuddet om at spille, og så skulle han nok hjælpe med at udvælge repertoire, som jeg kunne spille uden play-along.

På baggund af det meldte jeg tilbage til organisten, at jeg gerne ville spille i kirken, og det kun blev mig – altså uden ham. Jeg sagde også, at det var helt okay, hvis han gerne ville trække tilbuddet tilbage. Jeg hørte ikke noget fra ham i lang tid, men pludselig mødte jeg ham under en indkøbstur. Her spurgte han, om jeg mente det med, at jeg gerne ville spille, og så fik jeg at vide, at han stadig gerne ville have, at jeg kom.

Derfor arbejder jeg i øjeblikket ekstra hårdt med at blive klar. Ja, det er først til juli, men jeg har meget at øve på. Dels skal jeg kunne alle numre udenad, og dels skal jeg lære nogle improvisationer til nogle af numrene. Men jeg glæder mig og synes, at det er en fantastisk udfordring. Hvor godt det bliver? Det må tiden vise.