Min mor er kommet i reparationsalderen. Hun har i en del år haft en pacemaker, fordi hendes hjerte ikke rigtig gider slå mere. Hun har også i lang tid haft svær osteoporose. På det sidste var det dog gået alvorligt ned ad bakke – hun havde meget ondt over det hele, hun kunne sove, og pacemakeren generede hende en hel del. Hun var også meget svimmel og var faldet nogle gange – heldigvis uden de store skrammer.

Da hun i efteråret bliver indlagt med influenza og lungebetændelse, opdager hospitalet, at der er noget galt med hendes hormoner. Det viser sig, at hun har en overaktiv biskjoldbruskkirtel. Efter at have været med hende på hospitalet, bliver jeg meget klogere på det. Man har 4 biskjoldbruskkirtler, og man kan i realiteten nøjes med 1. Når den ene af dem er overaktiv, og dermed overproducerer et hormon, så har det en stor konsekvens. For det første så trækker den kalken ud af knoglerne og ud i blodet. Det er i sig selv dårligt i forhold til min mors osteoporose, men det har også en masse bivirkninger i forhold til ømme led og muskler pga den store mængde af kalk. Og det kan også have effekt på hjertet.

Nu har hun fået fjernet den biskjoldbruskkirtel, som der gav problemer. Operationen gik godt, men hendes hormon niveau er endnu ikke helt på plads – men næsten. Det tyder på, at hun har gået med det alt for længe. Men nu krydser vi fingre for, at hun får det bedre, og at hun også får det bedre med osteoporosen.