Jeg var meget spændt i fredags, da alle saxofonerne + trommerinde fra big bandet skulle mødes hos mig til nogle timers spil. Jeg havde købt nogle samt gravet nogle frem fra gemmerne, som jeg havde skrevet ud. Men jeg var slet ikke sikker på, om det var noget for dem.

Det gik meget bedre end forventet. Det var utrolig hyggeligt, og vi fik da spillet nogle af numrene. Vi spillede blandt andet en af melodierne fra Aladdin, og det lød ikke særlig godt til at starte med, men der var fremskridt efter nogle gange. Det var også helt tydeligt, at vi lige skulle vænne os til at spille sammen, så det bliver kun bedre med tiden.

Jeg synes, at det er fedt, at vi er startet på dette. Det er skønt at kunne høre de andre saxofoner så tæt på. Nogle gange drukner de simpelthen i andre orkesterlyde, når vi øver, men jeg tror, at når vi vænner os til, hvad vi skal lytte efter, så kan vi også høre det, når vi øver.

Der var helt klart et par af numrene, som var for svære, og det er også ok. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg bestilte. Jeg glæder mig til næste gang, vi skal ses.

Det er lang tid siden, at jeg har set musikerne fra det første orkester, som jeg startede i for næsten 10 år siden. Det er helt utroligt at tænke på, hvor meget der er sket de sidste 10 år. Jeg savner stadig det sociale i orkesteret, men det musikalske har bevæget sig for langt væk fra, hvad jeg synes er sjovt at spille og lytte til.

Egentlig var det meningen, at jeg skulle sige ‘hej’ til formanden, fordi hun havde ignoreret mig i forbindelse med deres jubilæumskoncert, hvor de havde inviteret gamle musikere til at spille med på et par numre. Jeg skrev, og jeg havde også et forbehold om, at jeg ikke kunne være der halvdelen af tiden om onsdagen, men jeg hørte slet ikke noget – og det undrede mig. Jeg fik aldrig en forklaring, men jeg tænker, at det i realiteten skyldtes, at dirigenten ikke var interesseret i en saxofon spiller. I dag er orkesteret nemlig et rent brass band orkester.

Der var et par stykker, som havde forventet, at jeg havde spillet med, men det havde jeg ikke så meget lyst til, og jeg tror heller ikke, at det var faldet i god jord hos dirigenten. Men jeg fik mig en god lang snak med formanden, og jeg snakkede med flere af dem i pausen, og så tog jeg hjem igen. Som sagt så savner jeg det sociale, og på et eller plan trækker det da at starte igen, men det skal jeg ikke, for jeg bliver hurtigt træt i længden.