Jeg har haft medarbejdersamtale med min nye chef. For det første var jeg noget spændt på, om jeg stadig kunne få lov til at beholde mine hjemmearbejdsdage, for det er mit absolut vigtigste personalegode. Det kommer nemlig både mig og min arbejdsplads til gode, fordi det er med til, at jeg ikke har så mange sygedage. Jeg ved, at min arbejdsplads som udgangspunkt ikke ønsker, at medarbejderne arbejder hjemme, og min nye chef vil også helst være fysisk på arbejdspladsen, så jeg havde forudset en kamp. Men det kunne jeg pænt pakke sammen. Efter lidt snak om hvorfor og min migræne så syntes hun, at jeg bare skulle fortsætte, som jeg havde gjort før. Pyha, det var en lettelse.

Dernæst er jeg altid spændt på, hvad en chef så vil snakke om, for jeg er mest af alt vant til, at samtalen egentlig ikke handler om mig. Men vi snakkede om mig og hende, og at hun var meget tilfreds med mit arbejde, så jeg var glad og tilfreds efter samtalen, og det var nu skønt.

Vi snakkede selvfølgelig også om uddannelse, og der sagde jeg, at jeg nok skulle sige til. Vi talte også om, at jeg selv havde betalt for kurset ‘Building a second brain’, men der var ikke umiddelbart ønske om, at min arbejdsplads ville betale for det. Det havde jeg heller ikke regnet med, men jeg har vel lov til at håbe.

Jeg tror, at det bliver rigtig godt med min nye chef. Det var ikke, hvad jeg havde forventet, men indtil nu er hun den bedste chef, jeg har haft, på denne arbejdsplads.