Heights – helsetilskud

Det bliver et sjovt år. Det bliver et mærkeligt år. Det bliver et år, hvor jeg prøver nogle ting, som jeg aldrig havde troet, at jeg ville gøre. Og nej, det handler ikke om at gøre ekstreme ting. Jeg skal ikke springe faldskærm eller bungy-jumpe. Til gengæld skal jeg udfordre mig selv på nogle punkter.

Jeg er begyndt at læse non-fiction bøger. Det startede sidste år, hvor jeg fik fat i bogen ‘Building a Second Brain’, som kom sig af, at jeg ikke rigtig vidste, hvordan jeg skulle gemme den digitale information, som jeg faldt over. Jeg vidste heller ikke, hvordan jeg skulle holde styr på og prioritere alle mine småopgaver – både privat og på arbejdet. Det sidste fik min nysgerrighed på produktivitet til at dukke frem. Der er så mange ting, som jeg synes er spændende, men jeg har valgt at stoppe op og prioritere mit helbred. Til det formål skal jeg have indført nogle nye vaner, som kan erstatte nogle af de uønskede vaner, som har sneget sig ind med årene. Til det formål er jeg startet med at læse ‘Atomic Habits’, selvom jeg ikke er til selvhjælpsbøger. Normalt synes jeg ikke, at de kan bruges til meget, da de har det med at være overfladiske og påstå, at alting er lige til, hvis bare man følger den opskrift, som de foreslår. Jeg er spændt på, hvad jeg synes om bogen, når jeg er færdig.

Jeg har også overvejet, om jeg får de vitaminer og mineraler, jeg skal have, men jeg er altså ikke typen, der gider kaste sig over multivitaminpiller. Der findes et hav i forretningerne, og det er en jungle at finde ud af. Så nu er jeg gået min helt egen vej, og har valgt at prøve Heights, som skulle indeholde stoffer, som er specielt gode for hjernen. Jeg er ekstremt skeptisk, og jeg er også godt klar over, at tingene ikke bliver bedre i løbet af 1 nat. Desuden ved jeg også, at når tingene langsomt bliver bedre, så bliver man ikke nødvendigvis opmærksom på det, før man holder op, og tingene bliver dårlige igen. Nåh, men jeg har købt pillerne, og så må jeg se, om jeg kan mærke en forskel om 3-6 måneder.

Se, det er hele 2 nye ting, som jeg har givet mig i kast med i år. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvilken retning de skubber mig i.

Heights Smart Supplement